De første djøfere er gået på plustid

Selvom kritikerne kaldte plustid - nyskabelsen fra OK 08 om, at man kan gå op på en 42 timers arbejdsuge - 'en glidebane mod et a- og et b-hold' og 'kønsdiskriminerende, fordi kvinder har sværere ved at gå op i tid', er det rent faktisk DJØF-klubber med en overvægt af kvindelige djøfere, der som de første i staten har indgået en plustidsaftale med ledelsen: Nemlig Domstolsstyrelsen, Familiestyrelsen, Plantedirektoratet og Sikringsstyrelsen.

"Hos os er det her ikke noget med a- og b-djøfere. Vi er en meget familievenlig og meget rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til fleksjobbere og til deltid, og så skal der også være plads til dem, der vil give den lidt mere gas i en periode," siger Dorthe Nielsen, DJØF-tillidsrepræsentant i Plantedirektoratet.

Næsten ordret ens meldinger kommer fra djøferne i Domstolsstyrelsen, Familiestyrelsen og Sikringsstyrelsen: Det er familievenlige arbejdspladser med flekstidsordning og mange på deltid, og plustiden er et ekstra redskab i værktøjskassen på den fleksible arbejdsplads. Bortset fra i Plantedirektoratet er det djøferne selv, der har taget initiativet.

"Vi tror ikke på det med et a- og b-hold. Vi mener jo heller ikke, at kolleger, som er på deltid, ikke kan få spændende arbejdsopgaver," siger Neel Pryds, DJØF-tillidsrepræsentant i Familiestyrelsen, hvor fem ud af de tyve fuldmægtige er hoppet på plustid i et tre-måneders forsøg.

"Kolleger, som altid har rigtig mange timer stående på flekskontoen, skal have lov til at kunne få løn for det i stedet for at holde timerne fri, hvis de ønsker den løsning. Hvis der altså er råd til det, for det er ikke givet. Der er et stort økonomisk aspekt i det her," understreger hun.

Hvis 37 timer bliver deltid

I Energistyrelsen har spørgsmålet været drøftet på et klubmøde, og vandene deler sig til en vis grad efter alder, lyder det fra DJØF-tillidsrepræsentant Torben Schulze.

Det er overvejende de yngre, som er positive, men der er også nogle af de ældre fuldmægtige, som ser det som en mulighed for at komme uden om rådighedsforpligtelsen. Kritikerne - fortrinsvis den ældre generation - forstår ikke, at de nu skal sige ja til at hæve den arbejdstid, man i årevis har kæmpet for at få ned. Deres scenarie er, at det breder sig, så 42 timer bliver opfattet som normalen og 37 timer som undtagelsen og en slags deltid, forklarer Torben Schultze.

Alt i alt var der dog så mange, som gerne ville have undersøgt muligheden, at klubben nu arbejder på et udkast til en aftale.

"Men spørgsmålet er, om ledelsen overhovedet vil være med til en aftale. Vores lønbudget er i forvejen presset," siger Torben Schulze.

Ledelsen i Familiestyrelsen var lidt betænkelig, da AC´erne kom. Ikke på grund af pengene, men især fordi husets flekstidsordning fungerer fint, og fordi de andre medarbejdergrupper var lidt bekymrede for et a- og b-hold.

"Men fordi det var et meget kraftigt ønske fra AC´erne, sagde vi ja til et forsøg," forklarer direktør Dorrit Sylvest Nielsen, der godt kan finde penge til forsøget på lønsummen.

"Og skulle det brede sig, må vi blive lidt færre fuldmægtige. Om vi er 41, 42 eller 43 ligger jo ikke fast."

Kun ti fuldmægtige på plustid

Foreløbig er det indtil nu kun ti fuldmægtige, der rent faktisk er gået på plustid i Domstolsstyrelsen, Plantedirektoratet, Familiestyrelsen og Sikringsstyrelsen.

Dorthe Nielsen er en af de to fuldmægtige på plustid i Plantedirektoratet. Det giver hende cirka 1.500 kr. netto mere på lønsedlen, men det er ikke for pengenes skyld.

"Jeg gik bl.a. lidt op i tid, fordi jeg synes, det var fagligt tillokkende, og fordi jeg endnu ingen børn har at tage hensyn til. Lige nu nyder jeg, at jeg har lidt mere tid om morgenen og eftermiddagen, hvor der er mere fred til at fordybe mig i opgaverne end midt på dagen."

DJØF har skrevet vejledningen 'Plustid - vil vi have det?', og OK-formand Lars Qvistgaard, understreger:

"Vi følger udviklingen med opmærksomhed."