Det har et selvbestaltet team af trendspottere i form af Foreningen af Udviklingskonsulenter i Kommunerne (ffUK), konsulent- og analysefirmaet Capacent Epinion og kommunikationsbureauet Tankegang nu sat sig for at finde ud af og fortælle os andre sidst i maj.
"Vi kalder projektet for Trendens 2010. Målet er at lave en årlig udgave, som går bag om de nye kommunale trends og tendenser, og som bliver et must read," forklarer udviklingskonsulent i Kolding Kommune, cand.scient.pol. Malene Kjær-Jepsen.
Hun er formand for ffUK, som har 430 kommunale udviklingskonsulenter som medlemmer.
"Vores medlemmer besidder unik viden om, hvad der sker i kommunerne. Det er ikke nok at pege på, hvor der er behov for en indsats. Tag fx innovation - alle taler om det, men hvor langt er vi egentlig med det, og hvordan gør vi? Det har vi sat os for at undersøge."
Trendens-folkene har i det nye år haft de første fokusgrupper med omkring 20 kommunaldirektører, andre direktører og udviklingschefer. De kom med tre bud på udviklingsområderne i 2010:
Fremtiden for det kommunale selvstyre.
Det økonomiske krydspres som kommunerne befinder sig i.
Opkvalificering og udskiftning af kompetencerne i organisationerne.