Jobusikkerheden rammer kvinderne hårdest

12-03-2009
2 min.

Hvis vi vil have flere kvindelige forskere, hedder kuren først og fremmest flere basismidler. For kvinderne springer hurtigere fra det usikre karriereforløb som forsker end mænd.

Hvad skal der til for at få flere kvindelige forskere?

"Videnskabsministerens tilgang til det her problem har umiddelbart lidt for meget en tone af fix the women i stedet for fix the organization. Det er et strukturelt problem, at en forskerkarriere indebærer en så ekstrem jobusikkerhed. Jeg taler ikke om, at man skal ansættes i en fast stilling fra dag ét, men mange steder sidder man - efter ph.d.'en - i løse stillinger, hvor der er penge til et halvt, helt eller hvis det går højt, to år ad gangen. Forskning er og skal være en konkurrencedisciplin med et udskillelsesløb. Men jobusikkerheden er på grund af den øgede brug af cigarkasser og forskningsmidler, der skal hentes her og dér, blevet væsentlig større end før. Den usikkerhed rammer kvinderne hårdere."

Hvorfor?

"Fordi de fleste kvindelige forskere er i dobbeltkarriereforhold, hvor de er dén, der sidder i det usikre job og også typisk er familiens 'second earner'. Det giver en ekstrem dårlig forhandlingssituation derhjemme, når man fx skal vælge, om familien skal tage til USA et halvt år, hvor man skal bosætte sig, hvis han finder en spændende stilling et andet sted, eller hvem der skal tage det største slæb med syge børn og 'hente-bringe'. Hele det scenarium gør, at kvinder har et større incitament til at droppe et besværligt og usikkert karriereforløb og vælge noget andet."

Der er slående få kvindelige professorer i Danmark - skal man indføre kvoter?

"Hvis man med kvoter mener, at der skal være en procentandel kvinder på professorposterne, går jeg ikke ind for det. Det er en spændetrøje og problematisk i forhold til at få ansat de bedste. Og strategisk-politisk er det den sikre vej til ballade på institutterne. Derimod har vi brug for flere øremærkede stillinger og forskningsmidler til kvinder i den fase, hvor man skal skabe sig en meriterende forskerkarriere - både for få kvinder ind, så de kan præge organisationskulturen, og for at få synlige rollemodeller. Der er også en række andre redskaber, som man ikke har taget i brug endnu."

Fx hvilke?

"Institutterne skal løbende opgøre kønsfordelingen. Det gør de ikke i dag. På samme måde skal man holde sig ajour med kønsfordelingen i udvalg, råd og nævn - også i de uformelle udvalg på institutterne. For det er jo tit sådan, at mændene sidder i de meriterende udvalg og der, hvor magten er. Så kan kvinderne få pladserne i alt det, der ikke tæller på cv'et. Hvis man synliggør det, kan det blive anledningen til, at man tager en nødvendig kulturdiskussion på institutterne. Lige nu er den skæve kønsfordeling en usynlig problemstilling rigtig mange steder. Samtidig bør Videnskabsministeriet kræve, at universiteterne fastsætter konkrete mål for at højne andelen af kvindelige forskere."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.