Husk både det sure og det søde

13.3.2009

af

Læserbrev fra Ditte Enevoldsen, Market Manager, TDC A/S.

I DJØF Bladet nr. 3, 2009 kunne man læse en artikel om, at TDC arbejder for at holde på akademikerne. Som TDC'er og tidligere djøfer, synes jeg naturligvis, at den slags er væsentlig læsning.

Nu er jeg ganske vist ikke journalist, men jeg må tilstå, at jeg ikke helt forstår vægtningen mellem det sure og det søde. Det er naturligt, at TDC som en stor spiller på det danske arbejdsmarked skal have sin fortjente del af det "sure" og dermed kritiske artikler, der stiller skarp på virksomhedens handlinger. Lige så naturligt og relevant mener jeg imidlertid også, det er at fremhæve, når der nu også er noget "sødt"; heriblandt de netværksgrupper, der nævnes, men som artiklen ikke levner meget plads til.

Jeg har selv deltaget i en af TDC's netværksgrupper og haft glæde af flere andre medarbejdertilbud, herunder Mentorforløb og forskellig uddannelse. Det har bestemt værdi for mig at have et formelt, internt netværk og derigennem opnå viden på tværs af organisationen. Jeg tror på, at netværk og uddannelse kan bidrage til at forøge min værdi som medarbejder både i og uden for TDC.

I disse kriseramte tider er det mit indtryk, at der kan opleves en vis usikkerhed i mange virksomheder, og at dette ikke kun er begrænset til TDC. Netop derfor synes jeg, at det er positivt at opleve, at min arbejdsplads fortsat har fokus på medarbejdernes arbejdsglæde. Faktisk er det slet ikke så tosset at arbejde i en virksomhed, der har undersøgt medarbejdernes ønsker og behov - og ikke mindst sat handling bag ordene og søsat et af svarene, netværksgrupper.

Det fortæller jeg alt sammen hjertens gerne en masse mere om, hvis DJØF Bladet skulle have lyst til også at tage lidt af det "søde" med.

Med venlig hilsen
Ditte Enevoldsen
Market Manager
TDC A/S

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet