Flere penge til domstolene nu

Der går snart ikke en dag, uden at medlemmer af Folketinget har meninger om, hvordan dommere konkret skal dømme, og hvor hurtigt domfældelse skal ske. Ikke sjældent fører de mange udsagn til forskellige finurlige reguleringer eller sågar lovgivning. Modsat politiet, som både får masser af ekstra penge og rimelig afvikling af overforbrug, følger der ikke penge med til domstolene.

Domstolsreformen har betydet en tiltrængt aflastning af Landsretterne og Højesteret. Til gengæld er sagsmængden ved byretterne forøget samtidigt med, at alle ansatte skulle flytte rundt i landet og indrette sig med nye arbejdssteder, nye kolleger, nye chefer, nye sagsområder og nye arbejdsgange. Helt ligesom i andre reformer og med de samme virkninger - effektiviteten falder i en periode.

I modsætning til i andre reformer er der ikke tilført ressourcer til domstolsreformen. Byretterne, der helt efter planen har fået flere sager, har ikke fået den økonomi, der i normal drift vil høre til behandlingen af det større antal sager. Ikke overraskende fører dette til stigende ventetider. Det er helt uacceptabelt.

Der er ikke brug for langvarige undersøgelser, mens sagerne hober sig op, og ventetiderne stiger. Undersøgelserne skal blot få tiden til at gå, for det giver tilsyneladende ikke stemmer nok at sende penge til domstolene. Men der er brug for flere penge til domstolene nu!

I stedet kommer der sikkert flere regler om sager, der skal lynbehandles, hvilket jo samtidigt betyder, at der er andre sager - men de nævnes ikke - der så må skubbes endnu længere tilbage i køen. Grundige undersøgelser er unødvendige, for al den nødvendige viden findes.

Det er uansvarligt, at politisk handling først kommer, når situationer har udløst helt uacceptable forhold, som rammer avisernes forsider. Så kommer de alvorlige miner, forhandlinger bag glasdøre og aftaler, der lover "fred i vor tid". Vi må kræve rettidig omhu eller i det mindste anstændig handling på grundlag af kendt viden.