Danske professorer: Syv ud af otte er mænd

12-03-2009
3 min.

Uden kvoter bliver det et 30-års projekt at få rettet op på Danmarks pinligt lave antal kvindelige professorer, lyder det fra DJØF-politiker. Men meningerne er delte også internt i DJØF.

Kun 12,5 procent, altså hver ottende, professor i Danmark er kvinde. Det er opsigtsvækkende lavt i dansk sammenhæng, og det ligger noget under EU-gennemsnittet, fastslår Videnskabsministeriet i et nyt debatoplæg om dansk forsknings uudnyttede reserve - kvinderne.

"Det er en krisesituation. Kvotering er det eneste, som vil løse det her problem inden for bare overskuelig tid. Ellers bliver det et 30-års projekt," fastslår formanden for de offentlige chefer i DJØF, Per Hansen, som var inviteret med, da videnskabsminister Helge Sander (V) for nylig var vært for en rundbordssamtale om problemet med universiteter, erhvervsliv, AC-organisationer og politikere.

Per Hansen peger på, at fx SDU har vedtaget, at kvindeandelen blandt professorerne skal hæves med ét procentpoint om året - det vil sige, at det tager 30 år at nå fra de 11 procent op i nærheden af en ligelig kønsfordeling.

"Vi har brug for en politisk fastsat målsætning om, hvor hurtigt dette problem skal løses. Og vi når ingen vegne på den hurtige bane uden kvoter. Det skal selvfølgelig være en intelligent kvotering, hvor der kan slås professorater op, som kun kan søges af kvinder, og midlerne hentes i globaliseringspuljen."

Det ligger ikke i Sanders kort. Han vil se nærmere på særlige talentprogrammer for yngre forskere, betydningen af rollemodeller, universiteternes egen indsats for at tiltrække forskertalenter, og hvordan der skabes en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv for forskerne. Og så skal der mindst tages én kvalificeret kvindelig ansøger til samtale, når der besættes professorstillinger.

Den eneste vej, som han på forhånd udelukker, er positiv særbehandling i form af kvoter, for der må aldrig sås tvivl om, at både stillinger og midler tilfalder de dygtigste forskere.

"Men det nuværende system sikrer ikke, at de bedst kvalificerede får posten. Man kan jo ikke - generelt set - have ansat de bedste, når der kun er 11 procent kvinder på professorposterne i dag," lyder det fra Per Hansen.

"Det handler både om, at nogle ikke søger. Og om, at nogle ikke kommer i betragtning, fordi vi er styret af forkerte kulturelle fordomme - som DJØFs nye analyse af køn og ledelse viser," siger han.

Mogens Ove Madsen, der er formand for Undervisnings- og Forskningsudvalget i DJØFs Overenskomstforening, er imod kvoter.

"Kvoter er ikke tilfredsstillende - hverken for dem, der skal favoriseres eller disfavoriseres. Det strider grundlæggende mod bedømmelsessystemet. Kun hvis en mand og kvinde bedømmes som lige kvalificeret, er det helt ok, at en kvinde har forrang."

Det eneste, der har mening, er at skabe en anden rekruttering til jobbene - fordi den lange, hårde konkurrence tabes mest af kvinderne på grund af blandt andet børnene, siger han.

"Hykleriet er totalt i Videnskabsministeriet, hvis man ikke erkender det. Håbet ligger i, at langt flere kvinder i dag gennemfører et universitetsstudium - nu drejer det sig om at gøre det attraktivt at søge ansættelse på universiteterne."

Rektorformand: Mandekulturen er et problem

Formanden for Rektorkollegiet, rektor på SDU, Jens Oddershede, siger også nej til kvoter.



"Universiteterne har bestemt ikke gjort det godt nok. Men vi skal selv løse det her problem."

Rektorformanden er tilhænger af øremærkede stillinger til kvinder i rekrutteringsøjemed - altså særlige ph.d.- eller postdoc-stillinger. Men han går ikke ind for det til de faste stillinger.

"Jeg tror ikke, det er en fordel for kvinderne på den lange bane at sidde i faste stillinger, som de er blevet kvoteret ind i."

Han mener, at problemets kerne er, at kvinderne ikke opfatter universitetet som en attraktiv arbejdsplads, og kulturen mange steder stadig er meget maskulin.

"Små tricks med f.eks. at indkalde kvinder til en særlig samtale duer ikke til noget i fastholdelsesøjemed, hvis vi ikke skaber et arbejdsmiljø, så også kvinderne føler sig godt tilpas."

Der skal bl.a. kigges på de ofte ubekvemme arbejdstider, der skal tages særlige hensyn ved tilbagevenden fra barsel, og ved professoransættelser skal der tages hensyn til, at mange kvinder har brugt lang tid på barsel, når man vurderer den videnskabelige livsproduktion, siger han.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.