Akademikere mest lykkelige

13.3.2009

af

Jord- og betonarbejder eller jurist. Det er tilsyneladende ikke ligegyldigt for vores lykkefølelse, hvor mange år vi har siddet på skolebænken. For danskere med en lang videregående uddannelse er mere lykkelige end andre grupper danskere.

Det viser i hvert tilfælde Danica Pensions såkaldte "Lykkemåler." Her har knap 12.500 danskere gennem det seneste år målt deres lykke via et online spørgeskema, hvor de har testet deres lykke ud fra 19 spørgsmål om karriere, økonomi, privatliv og sundhed.

Men selv om dem med en lang videregående uddannelse altså samlet set boner ud som de mest lykkelige, så gælder det ikke på alle fronter. De erhvervsuddannede er således den gruppe, der er mest tilfredse med deres jobsituation og deres økonomiske situation. Dem, med den lange videregående uddannelse, er til gengæld mest tilfreds med helbredet.

Lykkemåleren viser også, at kvinder er lykkeligere end mænd, og det gælder på stort set alle områder. Men især når det gælder sociale relationer og penge, er kvinder mere tilfredse end mænd. Jobbet er til gengæld det eneste område, hvor mænd er lidt mere lykkelige end kvinder.

Fraskilte mænd er hårdt ramt på lykken. For mens kvinders lykke næsten er uafhængig af civilstatus, er mænds lykke meget afhængig af, om de bor sammen med en kvinde. Og fraskilte mænd har det i særdeleshed hårdt, viser lykkemåleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet