Når måling giver mening

Der måles, indsamles data og dokumenteres som aldrig før i den danske offentlige sektor. Og der står djøfere bag de fleste måle- og dokumentationssystemer. Det er jo en djøfers kernekompetence - at opstille mål, operationalisere disse i indikatorer, indhente data om disse og analysere på det hele.

Dokumentationen sker blandt andet, fordi djøferne oplever, at hverken de eller praktikerne ved tilstrækkeligt om effekterne af de mange indsatser, der gøres i den offentlige sektor. Djøferne ønsker større viden om, hvad der skal fokuseres på, når der igangsættes nye initiativer for at sikre 'value for money'. I den sammenhæng er det væsentligt at udvikle værktøjer, der styrker evidensbaseret vidensproduktion og et handlingsfundament for at styrke performance.

Mange oplever, at styring og måling sker i en modsætning mellem administratorerne og praktikerne - mellem det nogle praktikere og deres organisationer dygtigt har benævnt modsætningen mellem 'varme' og 'kolde' hænder - sagde nogle kolde hænder = kolde hjerter?!

Vi hører, at mange praktikere oplever dokumentation som en daglig byrde. De oplever at bruge uforholdsmæssigt meget tid på dokumentation frem for på den 'varme' service til borgerne. De oplever ikke de mange data blive brugt fornuftigt. De oplever ikke, at de lærer af data.

De første danske offentlige organisationer er begyndt at eksperimentere og forsøge sig med en ny styringstilgang, der skal sikre den nødvendige ophævning af modsætningen mellem de 'varme' og 'kolde' hænder for at sikre intelligent styring og måling. Den nye styringstilgang hedder resultatbaseret styring og er inspireret fra USA - hvor tilgangen kaldes performance management eller results-based management.

Vi tror på, at den ny styringstilgang kan være med til at sikre en ledelsesdrevet, dataunderstøttet og fagligt baseret opgaveløsning, således at måling og dokumentation er meningsfuldt for både ledelse og praktikere. Medarbejdernes faglige refleksion og læring skal understøttes af de samme data som ledelsens behov for styringsinformation for at kunne realisere organisationens strategiske mål - så måling giver mening.

Det kræver, at man har ret få mål og belyser disse med ret få indikatorer og datastrømme, som giver mening for begge parter. Og fokus skal i høj grad være på de effekter, man gerne vil opnå med organisationens indsats, frem for på aktiviteter og outputs.

Vi vurderer, at resultatbaseret styring er et særdeles effektfuldt redskab til at ansvarliggøre hele organisationen fra top til bund og sikre et fokus hos alle på organisationens strategiske mål. Det kræver, at organisationens strategiske mål er klare for alle. Det kræver få strategiske mål, hvis effekter er let målbare. Det kræver, at dokumentation af målopfyldelsen sker ud fra de samme indikatorer hos både ledelse og medarbejdere. Og det kræver en tålmodig, vedvarende, fokuseret indsats.

"Vi måler med varme hænder," som en socialrådgiver i Mødrehjælpen siger om organisationens revolutionerende nye måde at integrere styring og faglighed. Her har man erkendt, at man ikke kan yde en fagligt solid indsats med en høj etik, hvis ikke man meget klart ved, hvad man gør, og om det, man gør, virker efter hensigten. Udgangspunktet for målingen er læring. Dokumentation er en forudsætning for gode faglige resultater. Uden data til at støtte viden kan man gøre skade ved at iværksætte tiltag, der ikke virker efter hensigten - eller ikke virker godt nok i forhold til det ressourceforbrug og de intentioner man har.

Djøferne befolket i den offentlige sektors ledende stillinger må overveje nye værktøjer for at skabe en intelligent styring og måling, der ikke bare kontrollerer og begrænser, men stimulerer og faciliterer faglig refleksion og læring - performance management eller resultsbased management er et bud. 

Forfatterne har netop udgivet bogen 'Når måling giver mening' på DJØF Forlag om resultatbaseret styring med seks cases fra danske organisationer, der som nogle af de første forsøger sig med denne nye styringstilgang.