Fyring og fastholdelse i TDC

13.2.2009

af

Hvordan holder man på sine medarbejdere i den ene ende samtidig med, at man fyrer i den anden ende. Det er ikke nemt, må TDC erkende. Men de har et mål om at få sat en prop i akademikerflugten.

I 2008 forlod næsten hver femte akademiker TDC af egen drift. Andre blev fyret eller outsourcet. Men ifølge Lisbeth Øbo Willumsen, ledelsesudviklingskonsulent i TDC, arbejder de på HR-niveau hårdt på at få sat en prop i akademikerflugten.

Formanden for AC-klubben, Jan Bardino, tvivler dog på, at bestræbelserne på at få flere akademikere til at blive på pinden lykkes. For ifølge ham siger mange akademikere farvel til TDC på grund af utryghed, og den er nok svær at komme til livs, når tingene ser ud, som de gør i øjeblikket, mener han.

"For mens der på den ene side bliver arbejdet kraftigt for at fastholde akademikere, bliver der i den anden ende arbejdet på at skille sig af med dem."

Han hentyder til, at de seneste års fyringsrunder ikke er overstået endnu, og at den næste allerede er varslet.

"Og her er AC-gruppen absolut ikke fredet," siger Jan Bardino.

Tværgående netværk

Lisbeth Øbo Willumsen fortæller, at ét af de tiltag TDC har gjort for at få akademikerne til at blive - altså de akademikere, der ikke skal fyres - er at mobilisere nogle tværgående netværk for specialister.

Hvad er målene med netværkene?

"Vores mål er jo fastholdelse, men for specialisterne er det selvfølgelig at finde et forum, hvor de kan få sparring i hverdagen og inspiration til personlig og faglig udvikling."

Tror du, det kan holde på den strøm af akademikere, der ellers forlader TDC?

"Jeg tror ikke, det kan stå alene, men det kan hjælpe. I vores exit-målinger (interview med fratrådte medarbejdere, red.), hvor vi spørger dem, hvorfor de går, er et gennemgående svar: "Det her er ikke den virksomhed, hvor jeg kan føle mig tryg ved, at min udvikling bliver varetaget". Og det er lige præcis det, vi gerne vil ind og dække med netværkene. For dem, vi har spurgt, siger, at det er det, de gerne vil have, og vi har da også allerede fået overordentlig gode tilbagemeldinger på de netværk, vi allerede har sat gang i," siger Lisbeth Øbo Willumsen.

Men det kan vel næppe gøre op med utrygheden: "Er det mon mig, der ryger næste gang?

"Det er klart, at for en akademiker ligesom for alle andre er det sjovere at arbejde et sted, hvor kurven går ret op, og det gør den jo ikke helt på teleområdet for tiden. Næsten hvert år siger vi farvel til 500-600 mennesker - langt de fleste heldigvis frivilligt og ved ikke at genopslå stillinger."

Hvad vil I så gøre ved den utryghed?

"Den stemning vender man jo ikke lige på en tallerken. Det kræver nogle år, hvor man kan se, at det går fremad, og hvor folk bliver i deres job. Jeg er overbevist om, at vi allerede har knækket den kurve, men det tage et stykke tid, før man kan se det. Exit-målingerne viser jo to ting. Dels at tryghed i ansættelsen og trygheden i at få udviklet fagligheden, er vigtigt. Og det tiltag vi har lavet her, gælder toeren - altså trygheden i at få udviklet deres faglighed."

Men I kan ikke gøre noget ved etteren?

"Jo det tror jeg da bestemt, vi kan, og det gør vi også. Vi laver fx potentialedage et par gange om året, hvor vores direktør kommer og fortæller, hvor uhyre vigtige de her mennesker er for os. Og vi viser dem veje rundt i TDC, så de kan se, hvordan de kan komme videre på tværs af opgaver og dermed videreudvikle sig på det faglige område."

Men kan du ikke godt forstå, at det kan være svært for den enkelte djøfer at tro på, at det ikke lige nøjagtig er ham eller hende, der bliver fyret næste gang?

"Jo, jeg kan sagtens forstå det, og jeg kan sagtens forstå, at det kan være mærkeligt at se, at vi mangler de typer, som vi fyrer andre steder. Den følelse er forfærdelig, og det giver utryghed, selv om jeg godt kan se nødvendigheden af det. For det er klart, at man er nødt til at være en stram og sund virksomhed indadtil," siger Lisbeth Øbo Willumsen.

Ikke andet job i TDC

Jan Bardino forstår ikke rigtig, hvorfor TDC ikke bruger flere kræfter på at undgå fyringer et sted og dermed spare en nyansættelse et andet sted i virksomheden. For som han siger, koster det en årsløn at skifte en akademiker ud.

Lisbeth Øbo Willumsen forklarer, at TDC har det, de kalder en matchpulje, en slags jobcenter, hvor de spørger fyrede medarbejdere, om de er interesseret i et andet job i TDC, hvis muligheden er der.

"Det er faktisk kun 25 procent, der er interesseret, og vi gør, hvad vi kan for at få dem genplaceret. Men de fleste ønsker altså at lukke døren bag sig og komme videre," siger Lisbeth Øbo Willumsen.

Men er det ikke overraskende, at der ikke er flere, som ønsker et job et andet sted i TDC, når de bliver fyret?

"Jeg forstår dem godt, og i sidste ende er det måske også det bedste. For vi kan jo ikke garantere, at der ikke sker det samme igen (at de bliver fyret igen, red.)," siger Lisbeth Øbo Willumsen.

Ifølge Jan Bardino og de tal han har fra medlemmerne af AC-klubben, forlod næste tyve procent af akademikerne TDC frivilligt sidste år. Lisbeth Øbo Willumsens tal siger 17,8 procent, men hun kender ikke det endelige tal for 2008 endnu. Men hun kender til gengæld målet for, hvor TDC gerne ser, at tallet havner ved udgangen af 2009. 14 procent er nemlig målet for, hvor mange akademikere, der af egen fri vilje forlader TDC det kommende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet