Fremtidsudsigt for djøfere i finansverdenen

13.2.2009

af

De seneste år har finansverden været storaftagere af djøfere. De finansielle virksomheder har oplevet en markant vækst af akademiske medarbejdere siden 2003, viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

I 1991 havde finanssektoren godt 1.500 medarbejdere med akademisk baggrund på deres lønningslister. I dag nærmer antallet af akademikere sig med hastige skridt 7000 - eller måske er skridtene ikke længere så hastige, for en finanskrise ligger og lurer.

Om finanskrisen har fået eller får indflydelse på akademikernes levebrød i den finansielle sektor, viser tallene dog ikke noget om endnu. Ifølge Carsten Nielsen, chefkonsulent i DJØFs forhandlingsafdeling har omfanget af fyringer blandt djøferne i den finansielle sektor været begrænset indtil videre.

"Men der har været afskedigelsesrunder i både FIH Erhvervsbank, Fionia Bank og PFA på grund af finanskrisen, og der har også været DJØF-medlemmer blandt de afskedigede, og det er selvfølgelig alvorligt for den enkelte, der er berørt. Men ellers er akademikerne ikke særlig hårdt ramt p.t. Til gengæld synes der nærmest at være ansættelsesstop i finanssektoren i øjeblikket," siger Carsten Nielsen.

Han fortæller, at konsulenterne i DJØF holder dagligt øje med større afskedigelsesrunder og følger finansmarkedet tæt.

"Har vi grundlag for at antage, at der kommer en fyringsrunde, som berører vores medlemmer, sender vi dem straks et brev, hvor vi beskriver, hvad vi kan hjælpe dem med, hvis de er blevet - eller er i fare for at blive ramt af en afskedigelse," siger Carsten Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet