Drømmefyren

De fantastiske fortællinger sendte Henrik Ørum på drømmerejse til Taj Mahal, Den Kinesiske mur, og senere drømte han om at drikke Gin Sling i Long Bar på Raffles Hotel i Singapore – drømme og rejser, der blandt mange andre siden er blevet til virkelighed.

Også drømmen om at blive fotomodel og millionær er opfyldt og levet ud: Millionen nåede han, da han vandt dysten i realityshowet Robinson Ekspeditionen i 2002, og han poserede som fotomodel fra 1999-2005 – så var det ikke sjovt længere.

Henrik Ørum voksede op hos sin mormor og morfar. Faderen så han stort set ikke, og moderen havde aftenarbejde hos Codan Bilen, så hun mente, Henrik ville have det bedre hos bedsteforældrene.

Som den første i familien drømte Henrik Ørum om at tage en videregående uddannelse, for som han siger, kunne han godt se, at et 9-17-job i Kødbyen måske ikke gav ham de bedste odds for at gøre alle hans drømme til virkelighed. Og på Rysensteen Gymnasium følte han sig for første gang hjemme. Siden tog han en juridisk embedseksamen sideløbende med jobbet som politimand, for sådan en eksamen kan jo føre mange ting med sig, tænkte han.

Men noget, Henrik Ørum aldrig drømte om, var at blive advokat. For, advokater arbejder jo sindssygt meget – så meget at der ikke er plads til noget som helst andet, og det gider han altså ikke. Jo, han gider godt at arbejde, men han har så mange andre bolde i luften, som han også gerne vil gribe. Alligevel er han i en alder af 53 år blevet advokatfuldmægtig, og det er han rigtig glad for, for som mange andre ting i hans liv har det ene bragt det andet med sig.

Ikke som de andre

Efter en årrække som blandt andet portaldirektør og legal manager hos Jubii og markedsdirektør hos Eniro slog han sig ned som selvstændig juridisk rådgiver med it som speciale. Sideløbende er han partner i to små internetvirksomheder, men selvom han gør en dyd ud af at lande så mange sager som muligt i mindelighed, må der alligevel en retssag til en gang imellem. Men da han ikke selv kan føre retssager for sine kunder, erkendte han, at der skal en advokatbestalling til for at kunne gå hele vejen for sine klienter. Så i dag mellem 9 og 17 finder man ham hos Brammer Advokater. Han kan dog nøjes med et år som fuldmægtig, da Justitsministeriet har givet ham to års dispensation på grund af hans tidligere erfaring som blandt andet politianklager og juridisk rådgiver for it-virksomheder gennem 11 år.

Men han regner ikke med at blive en advokat som de fleste andre.

”Jeg har oplevet så meget. Det kan jeg godt mærke, når jeg sidder inde på kontoret. Mange af de andre er gået den slagne vej,” siger Henrik Ørum.

Mægleren

Han illustrerer sin særlige måde at være advokat på, da jeg dukker op hos ham hjemme i rækkehuset i Rødovre, som han deler med sin hustru gennem et år, Tine, med hendes to døtre og deres fælles søn på fem måneder, Vincent. Henrik Ørum taler i mobiltelefon, da han åbner døren og med hånden vinker mig indenfor. 

Han lytter og kommer med gode råd til manden i den anden ende af røret. Han roser ham for at vise samarbejdsvilje og siger, at det er en god måde at komme videre med livet på. Han siger også til ham, at han endelig skal ringe igen, hvis han gerne vil snakke.

Manden i den anden ende af røret viser sig at være den kommende eksmand til en af Henrik Ørums klienter.

”Det nytter jo ikke noget at sige til manden, jeg talte med: ’Din kone er min klient – og for mig gælder det bare om at varetage hendes interesser bedst muligt’. Det nytter jo ikke noget, når manden har det skidt. Så må man jo i stedet sige til ham: ’Jeg synes, det er fantastisk, at I får snakket sammen, og du kan også bruge mig som mellemmand’. Det er jo mennesker og menneskeskæbner, man har med at gøre. Så man kan godt mægle,” siger Henrik Ørum.

Og netop mæglerrollen eller mediatorrollen og ikke mindst empatien er typiske kendetegn for Henrik Ørum, siger hans gode ven og tidligere chef Peter Friis, der er direktør for Google Danmark.

”Ud over hans faglige tyngde og hans udholdenhed og evne til at levere under pres, så har han nogle rigtig gode evner som mediator. Og det er ret værdifuldt at være den, der kan samle kræfterne, når tingene bliver komplekse og store. Han har forståelse og oprigtig interesse i andre, og han er villig til at lægge handlig bag. Vi vil alle sammen gerne være gode mennesker – men han er det,” siger Peter Friis.

Til spørgsmålet om det aldrig har været et problem for ham i businessverdenen, siger Peter Friis:

”Når man er en god mediator, og man er god til at forene folk, er den negative udlægning af det jo at være en pleaser. Men det fornemmer jeg bestemt ikke, han er – ikke i dag. Det kunne han måske godt have været tidligere i sin karriere. Jeg kan godt forestille mig, at han har haft problemer med, at han gerne vil gøre alle tilpasse og være der for alle mennesker. Og det er der ingen af os, der har båndbredde til. Det kunne måske godt ses som en af hans udfordringer. Dog en positiv udfordring. Hvis jeg kommer til ham med en faglig ting, så får jeg aldrig minimum eller lige det, der skal til for at løse opgaven – jeg får altid noget ekstra. Og hvis en af mine venner har et problem, så er det Henrik, jeg sender dem til både menneskeligt og juridisk.”

Tror på det gode

”Ja, Henrik Ørum har en meget værdsættende måde at kommunikere på,” siger også Henrik Ørums nære ven, Jens Romundstad, HR- og udviklingschef i Dagrofa − også kendt som Biker Jens fra Robinson Ekspeditionen. Og det var måske nok det, der var med til at give ham en førsteplads og dermed millionen i Robinson Ekspeditionen.

”I starten synes jeg, han var så irriterende. Han var så overskudsagtig og så vennesæl, og jeg følte det, som om han rokkede ved min magtposition, for jeg ville jo gerne være en af alfahannerne i selskabet. Men netop hans måde at kommunikere på dannede en meget mere varig og naturlig magtbalance,” siger Jens Romundstad. 

Jens Romundstad er sådan en, der nemt selv kommer op i det røde felt – men det gør Henrik Ørum aldrig, fortæller han, og han bruger ham tit som sparringspartner i karrierelivet.

”Jeg kan huske en gang, hvor Henrik fortalte, hvordan han var blevet svinet til af en, han kendte i topledersammenhæng – helt uden grund. Og jeg regnede med, at Henrik så havde smasket ham en og sagde så til ham: ’Jeg håber ikke, du lod det fare’! ’Det kan jeg love dig for, at jeg gjorde’, lød hans svar,” siger Jens Romundstad.

Henrik Ørum tror på karma. Han tror på, at hvis man er et godt menneske og gør noget godt for andre, så får man igen af samme skuffe.

”Du kan kalde det karma, du kan kalde det sund fornuft. Hvis du opfører dig ordentligt over for mennesker og hjælper, hvor du kan, så kommer de gode ting også til dig. Men der er ingen, der skylder mig noget, fordi jeg har hjulpet dem,” siger Henrik Ørum.

Alligevel er det mange år siden, Henrik Ørum har haft brug for at søge et job − det har netværket klaret for ham.

Ondt i maven

Peter Friis siger, at han aldrig har hørt noget negativt om Henrik Ørum i it-branchen. Heller ikke selvom Henrik Ørum på et tidspunkt måtte fyre en del medarbejdere, da han var ansat hos Eniro, der skulle fusionere med Krak.

Men hvordan havde han det selv med at skulle fyre en lang række medarbejdere?

”I starten kunne jeg godt mærke det i maven, men det var en del af jobbet, og det er ok, hvis du gør det ordentligt. Senere har jeg mødt mange af dem, jeg har fyret, og de har sagt, at det blev gjort rigtig sobert og anstændigt.”

Og så blev han rent faktisk selv fyret – og efter hans overbevisning ikke på den anstændige måde. Han fik valget mellem at blive fritstillet eller blive i de ni måneder, han havde med løn. Han gik.

”Det var skidt. Jeg havde arbejdet sindssygt meget og havde samlet et godt team på 30 mand, hvor vi alle sammen havde fælles værdier, vi hjalp hinanden og kærrede os om hinanden. Det tog lidt tid at komme mig. Jeg lavede intet i otte måneder ud over at ligge på sofaen og se fodbold, og så havde jeg to computere kørende, hvor jeg spillede World of Warcraft på den ene og poker på den anden.”

Da han kun havde en måneds løn tilbage, hev han sig selv op fra sofaen og begyndte som selvstændig rådgiver.

Hønefar

Og så vender vi tilbage til Henrik Ørums køkkenalrum i Rødovre. Da han har afsluttet telefonsamtalen med klientens eksmand, sætter han telefonen på lydløs – og undskylder, at han ikke slukker den helt.

”Jeg har det sådan, at jeg skal kunne se, hvem der ringer – og sandsynligheden er heldigvis lille, men min søn er i Afghanistan, og jeg frygter altid, at der er nogen, der ringer, som helst ikke skal ringe.”

Henrik Ørums søn Nicholas er netop blevet bachelor i jura, men nu er han i Afghanistan som kaptajn, hvor han skal være med til at opbygge landet. Nicholas selv synes, hans far har et hønemorgen: ”Han går utrolig meget op i ens ve og vel, men samtidig er han til frihed under ansvar. De konflikter, vi har haft, kan tælles på to fingre – han er mere vejledende end formynderisk, og det betyder også, at man altid kommer til ham.”

For Henrik Ørum er der to afgørende ting, man som forælder skal give sine børn: ”Du skal give dem rødder, og du skal give dem vinger. Jeg fik rødder hos min mormor, som hed de gode værdier – altså du skal ikke stjæle, du skal ikke lyve, og man skal opføre sig ordentligt over for andre mennesker. Men hun gav mig aldrig vinger – jeg måtte selv slippe løs.”

Og her kommer drømmene igen ind i billedet. Det trak så meget i Henrik Ørum for at gøre dem til virkelighed – koste hvad det koste ville. Henrik har et ordsprog på latin, som han mener passer perfekt til ham: Per aspera ad astra, som frit oversat betyder: ”Igennem kamp mod stjernerne.”

”Det er den måde, jeg har levet på. Jeg har aldrig fået noget forærende. Jeg er ikke født med en guldske i munden. Jeg har klaret mig fint, men det har været hårdt arbejde hele vejen igennem. Men jeg har nået mine mål – jeg har nået det, jeg skulle,” siger Henrik Ørum.

Dog ikke sådan at forstå, at han nu har udlevet alle sine drømme, for der kommer hele tiden nye til. Men han har gennem mange år jævnligt skrevet visualiseringslister over, hvad han gerne vil opnå – og det er dem, der alle sammen hidtil er blevet til virkelighed.

Men hvorfor stod der på et tidspunkt fotomodel på hans liste?

”Jeg tror, det var noget egoagtigt, men nu har jeg prøvet det, og det var rigtig fint – på samme måde, som da jeg pludselig blev en kendt person efter Robinson. For mig var det en god oplevelse, fordi jeg ikke tog røven på nogen. Og det vil sige, at jeg ikke har fået noget badwill bagefter. Flere af de andre deltagere har fået trusler på livet, men det skete aldrig for mig, for folk så mig nærmest aldrig i udsendelserne. Min taktik var nemlig at holde mig i baggrunden, være neutral og opføre mig ordentligt. Der var så mange hanhunde og egoer, så jeg vidste, at de ville tæve hinanden mentalt. Og det var dumt, hvis det var deres mål at vinde.”

Selvom den rolle, Henrik Ørum indtog på Robinson Ekspeditionen, ikke var fjern fra den person, han reelt er, så var det altså helt bevidst, at han indtog den rolle.