DJØF Offentlige Chefers repræsentantskabsmøde

18.12.2009

af

Ledelsesrum, ’Yes we can’ – og OK11.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skitserer i sin såkaldte ’drømmetale’ ti meget ambitiøse mål for Danmark. Herunder at velfærden skal sikres via styring samt bindende og operationelle mål.

”For mig at se understreger statsministerens drømmesyn behovet for offentlige chefers DJØF-kompetencer og god ledelse,” lød det fra Per Hansen, formand for DJØF Offentlige Chefer på det årlige repræsentantskabsmøde.

Men hvad er god offentlig ledelse? Da foreningen i september holdt et stort gå-hjem-møde med bl.a. finansministeren, kom man frem til disse kerneudfordringer: At skabe retning, at sikre dialog, at understøtte innovation, at skabe attraktive arbejdspladser – og at skabe engagement og energi.

En af oplægsholderne – direktør i Randers Kommune Pernille Blach Hansen – sagde, at en leders vigtigste opgaver er skabe en Obama ’Yes we can’ følelse, fremhævede Per Hansen.

”Men det er ikke let at skabe den følelse og den energi. Hvis det skal lykkes, må vi have et tilstrækkeligt ledelsesrum uden snærende begrænsninger for, hvad vi må, og hvad vi ikke må. Det er tvingende nødvendigt for udviklingen af den offentlige sektor og for, at vi kan skabe retning og medarbejderengagement. Ligesom det er vigtigt, at vi ikke kvæles i overflødige regler og procedurer og får en mere smidig offentlig sektor,” fastslog han.

”Vi er som offentlige chefer parate til at påtage os ansvaret ved et større ledelsesrum. Men det skal gives til os fra politisk side, understregede han.

Skriv forslag til krav på djoef.dk

Næste år er OK11-år, og kravene skal lægges fast allerede nu. Ifølge bestyrelsen skal løn og pension naturligvis på kravlisten sammen med kompetenceudvikling, et godt arbejdsmiljø, ansættelsesmæssig tryghed og tid og rum til det egentlige ledelsesarbejde.

Men medlemmerne skal på banen. På DJØFs hjemmeside har Offentlige Chefer et site, hvor man kan gå ind og foreslå krav. Sidste gang var der over 100, der gjorde det, og bestyrelsen håber på endnu flere denne gang.

Den mundtlige beretning blev vedtaget uden afstemning, og det gjorde et vedtægtsforslag fremlagt af bestyrelsen om lige mange kvinder og mænd i bestyrelsen fra næste valg også.

Se den nuværende, nyvalgte bestyrelse på www.djoef.dk/ocbestyrelse.

www.djoef.dk/OK11 kan Offentlige Chefers medlemmer stille forslag til ok-krav.

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet