Danmark set med kinesiske briller

Spørgelysten fra et halvt hundrede kinesere, der i sensommeren besøgte Danmark for at få indblik i det danske velfærdssystem, var sigende. Gæsterne var kommende beslutningstagere i Kina og hver især håndplukket til at deltage i et års efteruddannelse i offentlig administration. Danmark var på skemaet i kraft af goder og institutioner, som den kinesiske stat ønsker at yde de 1,3 mia. kinesere.

Delegationen besøgte bl.a. Folketinget, hvor de hørte oplæg om Den danske Model. Delegationslederen, Xu Zhihua, førte ordet:

“Det er mit første besøg i Danmark, og jeg har sat mig ind i danske vilkår og den danske model. Kina kan lære meget af Danmark, hvor regeringen er opmærksom på almindelige menneskers tilværelse – i forhold til uddannelse, sundhed og opkvalificering af folk, der mister deres arbejde.”

Karrierekursen udstikkes tidligt

Hvis kinesere overhovedet kan, sparer de op til eventuel sygdom, arbejdsløshed og børns uddannelse med omkring samme andel af indtægten, som vi betaler i skat. Et spørgsmål fra en af deltagerne gik på, hvordan man sikrer, at folk gider arbejde i Danmark, når de har tryghed i arbejde, sundhed og uddannelse? Bliver de ikke dovne?

For en kineser er det også ubegribeligt, at man selv vælger uddannelse. Dét må føre til sløseri. Så et andet spørgsmål lød, hvordan Danmark udvælger de dygtigste til høje uddannelser og til at blive ledere? Præcis, som forsamlingen selv er nøje udvalgt til en fremtid i ledelsen af Kina.

Riften om studiepladser i Kina er dramatisk; talentfulde børn plukkes tidligt og specialiseres fra barndommen – fx til at blive balletdanser, i hæren, journalist eller diplomat. Frivillighed, fri vilje og frit valg er endnu forholdsvis ukendt i Kina.

Magtens tredeling er svær

I Danmark tager vi magtens tredeling for givet. Den er også nedfældet i Kinas forfatning, men er aldrig blevet taget alvorligt. Det oplever man fx, når Kinas regering rasende kritiserer den danske, hvis Folketinget holder høring om Tibet, mødes med Dalai Lama eller på anden vis byder den kinesiske stat imod.

Ofte er Danmarks regering end ikke enig, men eftersom lovgivende og udøvende magt er adskilt i Danmark, kan regeringen ikke gribe ind i Folketingets beslutninger – eller andre aktørers for den sags skyld. I Kina blander borgere – også embedsfolk – regering, parlament og ofte også retsvæsen sammen; i praksis kommer det ud på ét.

Så det var indlysende, at én spurgte, hvorfor regeringen ikke bare indfører euroen i Danmark, når regering og Folketing ønsker det. Forklaringen, at de danske borgere afviste idéen ved en folkeafstemningen i 2000, krævede megen tolkning og fordøjelse, før dens omfang og betydning sank ind hos kineserne. De var dybt forundrede over, at befolkningen afgør så vigtige spørgsmål. I Kina træffer Kommunistpartiet alle væsentlige beslutninger, hvorpå regering og parlament godkender og fører dem ud i livet.

“Kina og Danmark er meget forskellige og har meget forskellige traditioner, kulturer og folk. Beslutningsprocesserne er også meget forskellige, og vi kan ikke uden videre afgøre, hvad der er bedst – men vi kan se på delelementer af hinandens samfund og tage ved lære af dem,” sagde delegationsleder Xu -Zhihua diplomatisk.

Med andre ord: bland jer udenom, det gør vi.

Et spørgsmål om skyld

En jurist havde sat sig grundigt ind i Danmarks retsvæsen og håbede, at Kina tager ved lære dér. Snakken gik; om tredelingen af magten, der, som nævnt, er forfatningssikret, men rutinemæssigt ignoreres, hvilket er svært at drøfte åbent med kinesere i større forsamlinger.

Men en række ændringer i Kina blev fremhævet som skridt på vejen mod et mere gennemskueligt og retfærdigt retsvæsen – herunder, at stadig flere får lov at få en forsvarer. Staten beskikker kun forsvarer til anklagede, der er svært handicappede eller risikerer dødsstraf.

I Danmark er enhver anklaget uskyldig, til andet er bevist. Sådan er det ikke i Kina, hvor man indtil for få år siden snarere var skyldig, til det modsatte var bevist. I dag er den anklagede i Kina først skyldig, når det er bevist. Et fremskridt, idet anklagemyndigheden dermed formelt har fået bevisbyrden og derfor skal være mere omhyggelig i udformning af anklageskrifter.

Kommunistpartiet står over alt andet

Kina er autoritært ét-partistyre med en række statsautoriserede ”oppositionspartier”. Og når delegationsleder Xu Zhihua priste Danmark var det ikke flerpartistyret:

“I Kinas forfatning står der, at Kina er ét-partistyre under Kommunistpartiets absolutte regeringsledelse,” sagde Xu Zhihua.

Kommunistpartiet er hævet over alt andet – religion, regeringen, parlamentet, domstolene. Forfatningen tillader dannelsen af politiske partier – den ene gang, det er sket siden 1949, blev stifterne fængslet – som skal registreres hos Indenrigsministeriet. De færreste ved, at Kommunistpartiet ikke er lovpligtigt registreret – men det blev selvfølgelig også stiftet længe før Folkerepublikkens grundlæggelse 1. oktober 1949.