Kommunikation er offentlige toplederes akilleshæl

De seneste par årtier har man set en sand eksplosion i mulighederne for kommunikation mellem ledelse og medarbejdere. Væk er det støvede medarbejderblad med de ofte lidt hengemte nyheder og fødselsdagshilsner. Fremme er intra- og internet, blogs og en konstant strøm af SMS og mailbeskeder.

Imidlertid er det ikke, fordi udviklingen har ført til en problemfri kommunikation på de offentlige danske arbejdspladser. I hvert fald ikke hvis man skal tro en ny undersøgelse, som kommunikationsfirmaet Mannov har gennemført blandt 437 offentligt ansatte.

Af de adspurgte er det lige under halvdelen – 48 procent – der mener, at topledelsen på deres arbejdsplads er gode til at informere dem om relevante emner. 32 procent karakteriserer kommunikationen som hverken god eller dårlig, mens 19 procent siger, at den er direkte dårlig.

Ifølge Mannovs direktør Lotte Hansen er de tal et klokkeklart bevis på, at topledelsen på mange offentlige arbejdspladser svigter fælt i sin orientering af medarbejderne.

”Det er katastrofalt, når det er under halvdelen af de offentligt ansatte, der er tilfredse med topledelsens kommunikation,” siger hun og fortsætter:

”Toplederne er sat i verden for at fortælle deres medarbejdere, hvor de skal hen. Påtager lederne sig ikke den opgave, fører det meget hurtigt til frustration, forvirring og nedsat produktivitet hos medarbejderne.”

Bestyrelsesmedlem i Kommunaldirektørforeningen i Danmark Torben Simony, der til daglig er økonomidirektør i Helsingør Kommune, er absolut heller ikke tilfreds.

”Det her er ikke godt. Man kan aldrig opnå, at alle er tilfredse med kommunikationen fra topledelsen, men det bør altså være mere end halvdelen,” siger han.

Også formanden for de offentlige chefer i DJØF, Per Hansen, medgiver, at informationsstrømmen mellem ledelse og medarbejdere kunne flyde langt bedre.

”Det er et generelt problem for offentlige chefer. Vi skal være dygtigere til at kommunikere både i forhold til medarbejderne og omverdenen,” siger han.

Topchefers kommunikation er utroværdig

Mannovs undersøgelse kunne tyde på, at den erkendelse er hårdt tiltrængt. I hvert fald befinder de offentlige topledere sig i dag i en situation, hvor de hverken opfattes som særligt vigtige eller troværdige kilder til information om arbejdspladsen.

Af de offentlige medarbejdere er det blot 66 procent, der mener, topledelsen er en vigtig kommunikationskanal. Og lidt færre – 61 procent – siger, at topledelsen er troværdig.

Alt sammen er det ifølge Mannovs direktør Lotte Hansen med til at understrege, at de offentlige topledere skal tage deres kommunikationsopgave langt mere seriøst.

”Den moderne medarbejder forventer klar besked fra sin topleder. De synes ikke, det er særlig sjovt at gætte på, hvordan virksomheden skal udvikle sig,” siger hun.

”Faren er, at topledensen taber en stor medarbejdergruppe på gulvet. Når medarbejderne mangler retninger og visioner for deres arbejde, så fører det før eller siden til frustration og forvirring,” understreger Lotte Hansen.

Formand for de offentlige chefer i DJØF Per Hansen mener også, at tiden er kommet til, at de offentlige topledere kommer op på sodavandskassen, som han politisk korrekt formulerer det. 

”Jeg tror, at alle medarbejdere – både offentlige og private – har brug for at høre fra topledelsen, hvor vi skal hen, og hvorfor vi er her. Den opgave kan topledelsen ikke overlade til andre,” siger Per Hansen.

Mange modtagere gør kommunikation svær

Men hvorfor er det, at de offentlige topchefer i udgangspunktet ikke er bedre til at få deres budskaber igennem til medarbejderne på en problemfri facon?

Direktør i Mannov Lotte Hansen mener, at en del af forklaringen skal findes i de senere års udvikling af rollen som offentlig leder. I stigende grad forventes det, at de offentlige topchefer forholder sig professionelt og aktivt til det politiske niveau, hvilket er sket på bekostning af ledelsen af medarbejderne.

Samtidig spiller det ind, at det i nogle organisationer − desværre − kan være karrierefremmende at holde sin mund, fortæller Lotte Hansen. 

”De offentlige chefer siger, at de er bange for at begå fejl i en udpræget nulfejlskultur. Det er nemmere at gemme sig og lade være med at kommunikere,” siger Lotte Hansen.

Problemet er imidlertid, at hverken politikere eller medarbejdere er interesseret i usynlige ledere. Snarere tværtimod, mener Lotte Hansen, der for blot et par uger siden var på besøg i en større dansk kommune, hvor manglen på kommunikation havde ført til, at forvaltningsapparatet havde gjort det stik modsatte af, hvad politikerne havde i tankerne.

Medarbejdere er meget forskellig

Formand for de offentlige chefer i DJØF Per Hansen har et andet perspektiv på de offentlige topchefers kommunikationsproblemer. I hans øjne er de blandt andet et resultat af de traditioner og den kultur, der knytter sig til forholdet mellem embedsmandsapparatet og politikerne.

”Vi er flasket op med at skulle være loyale og ikke stjæle ytringspladsen fra de folkevalgte. Og det skal vi heller ikke. Men der er et behov for, at vi i højere grad bidrager,” siger han.

Imidlertid er det langtfra nogen let opgave at få kommunikationen til at flyde problemfrit i store organisationer, hvor visionerne og retningslinjerne gerne skal stå lysende klart både for djøferen, pædagogen, skolelæreren og rengøringsassistenten, fortæller Per Hansen.

Det skal dog ikke tolkes som en undskyldning. Ifølge Per Hansen både kan og bør de offentlige ledere blive dygtigere til den del af deres arbejde.

”Og her taler jeg ikke om spin-reklamepladder, men ægte professionalisering. Det vil højne den offentlige sektors omdømme både blandt medarbejderne og i resten af samfundet,” siger han.

Bestyrelsesmedlem i Kommunaldirektørforeningen i Danmark Torben Simony mener, at de fleste af hans kolleger allerede er i gang med det job. Men det vil selvfølgelig ikke skade, hvis det gik endnu hurtigere.

”Vi skal blive bedre til at forstå, hvordan nutidens medarbejdere forventer kommunikation og optager den. Det handler helt grundlæggende om, at vi skal blive bedre til at formidle vores budskaber ud til en bred kreds af modtagere,” siger han.

Lotte Hansen advarer dog mod at gøre det til et formspørgsmål. Om lederne vælger at kommunikere deres budskaber ud fra en sodavandskasse, via en toptunet powerpointpræsentation eller får det presset ud gennem et halvspist rundstykke til fredagsmorgenmaden er ikke afgørende.

”Det er langt vigtigere, at lederne sender et klart signal om, at de står bag budskabet og de trufne beslutninger. Jeg tror, at de fleste medarbejdere foretrækker at være uenige med deres chef frem for at være i tvivl om, hvad det egentlig er, chefen gerne vil have,” siger hun.