Kommunalvalg 09

Når de nyvalgte borgmestre og kommunalbestyrelser i den kommende tid skal indfri deres valgløfter, vil de kommunalt ansatte djøfere være de første til at mærke de nye vinde. I bedste fald vil det være et skud af energi til det daglige arbejde, men der er også risiko for konflikt og kontroverser, mener kommunalforsker.

Det netop overståede kommunalvalg var mange steder i landet et politisk blodbad af de større. Talrige borgmestre og kommunalbestyrelser fik kniven af vælgerne, der i den konstante jagt på en bedre service på landets skoler, daginstitutioner og plejehjem valgte at give magten til et nyt sæt af politikere.

De cirka 5.000 kommunalt ansatte djøfere kommer også til at mærke konsekvenserne af vælgernes dom. Inden den 1. januar skal der vinkes farvel til et ofte årtier langt samarbejde med mange hundrede velkendte kommunalpolitikere og gøres klar til et sæt uprøvede og ofte ganske uerfarne borgmestre og byråd.

Imidlertid er der ikke grund til at græde snot over udskiftningerne. I bedste fald kan de nye politikere nemlig være et yderst tiltrængt skud af frisk energi til dagligdagen på landets kommuner, mener kommunalforsker og professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

”Det kan sammenlignes lidt med, når et fodboldhold får ny træner. I sig selv kan det have en positiv effekt og føre til fornyet gejst, energi og vindermentalitet,” siger han.

Omvendt er der selvfølgelig også risiko for kontroverser og ufred i den første tid, hvor de kommunalt ansatte skal finde ud af, hvad deres nye politiske ledelse har af planer for dem og kommunen. Særligt tydeligt vil det selvfølgelig være i de byer, hvor den afgående politiske ledelse har opbygget et tæt og velsmurt samarbejde med administrationen.

Djøfere mærker ændringer først

I første omgang vil det især være de mange forvaltningsuddannede, sociologer, jurister, økonomer og statskundskabere, der kommer til at mærke de nye vinde, mener Ulrik Kjær. 

”Det er på de kommunale direktionsgange og i forvaltningerne, at de nye borgmestre vil give udtryk for deres politiske visioner og sætte aftryk på arbejdsgange og kommunikation,” siger han og fortsætter:

”Til gengæld tror jeg ikke, at du med det første kommer til at mærke det store ude omkring på skoler, plejehjem og daginstitutioner.”

Når det forholder sig sådan, hænger det selvfølgelig sammen med, at der er grænser for, hvordan kommunale kerneopgaver som børnepasning, skoledrift og ældrepleje kan ændres. Børnene skal passes og undervises og de ældre plejes. Og dertil kommer, at der i bogstaveligste forstand nu engang er længere fra borgmesterkontoret til de kommunale institutioner end til direktionsgangen.

Formand for det kommunale sektorudvalg i DJØF Mette Hvid Johannesen, der er ansat som jurist i Magistraten for Børn og Unge i Århus Kommune, tilføjer, at det selvfølgelig også spiller ind, hvor stor kommunen er.

”Vi er omkring 400 djøfere, der er ansat i min kommune. Mange af dem er aldrig eller sjældent i berøring med rådmanden eller borgmesteren,” siger hun.

Mette Hvid Johannesen er dog selv så centralt placeret i kommunen, at hun kan forvente at stå ansigt til ansigt med de nye politikere inden for meget kort tid. Hun frygter dog ikke, at det vil blive brat opvågen til en helt ny dagligdag.

”Min erfaringer er, at politikerne lige stikker fingeren i jorden og spørger ind til, hvordan vi plejer at gøre tingene. Jeg husker ikke nogle brandtaler,” siger Mette Hvid Johannesen, der siden hun blev ansat i Århus Kommune har arbejdet under tre borgmestre − den socialdemokratiske Flemming Knudsen, Venstres Louise Gade og den nuværende borgmester Nikolaj Wammen fra Socialdemokraterne.

”Hver især har de deres kendetegn. Deres tidsånd, personlighed og arbejdsmetoder, som selvfølgelig hen ad vejen påvirker dagligdagen på kommunen,” siger hun.

Vil I ændre noget?

Kommunalforsker Ulrik Kjærs opfattelse er også, at det især er i forhold til de mere uformelle ting, at borgmestrene først sætter deres aftryk.

”Mange af de nye borgmestre vil sandsynligvis bruge energi på at skabe en god stemning og energi i kommunen. De ved godt, at de ikke skal kortslutte det eksisterende system fra den ene dag til den anden,” siger han.

Ifølge Ulrik Kjær er det endvidere kendetegnende for mange af de kommunale politikere i Danmark, at de lægger sig i slipstrømmen på deres forgængere. Men der er også undtagelser. En af disse er Venstres nuværende folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen, der i 2001 overtog borgmesterposten i Randers Kommune efter godt og vel 40 år med socialdemokratisk styre.

”Når der træder en ny borgmester til, så skal det kunne mærkes. Vælgerne har ønsket forandringer, og det har du som politiker pligt til at give dem. Noget af det sørgeligste er, hvis tingene bare fortsætter som de plejer,” siger han.

Det kan man da heller ikke just påstå, at de gjorde i Randers Kommune. På sin første arbejdsdag som borgmester inviterede Michael Aastrup Jensen samtlige ledere – lige fra kommunaldirektøren til souschefen i børnehaven – til taffel på kommunen, hvor han fremlagde sine visioner for den fremtidige drift. Der skulle indføres værdibaseret ledelse og kontraktstyring, så det kunne mærkes helt ud i den mindste kommunale enhed.

Men alligevel tog det tid, før ændringerne slog igennem.

”En kommune er som en supertanker. Den drejes ikke fra den ene dag til den anden,” siger Michael Aastrup Jensen, som dog skynder sig at tilføje, at han ikke har noget at udsætte på de kommunale fuldmægtige.

Kan I ændre noget?

Hvor store ændringer, den enkelte borgmester kan foretage, afhænger også af, hvordan magten i kommunen er sat sammen. I mange kommuner træffes næsten alle beslutninger med brede flertal, og derfor kan det være sin sag for en ellers nok så visionær borgmester at sætte sit aftryk på den kommunale drift.

Flere medier har på det seneste også kunnet berette om, at sagerne i de nye storkommuner er så store og komplekse, at politikerne trækker følehornene til sig og i stedet overlader det til de fuldmægtige at drive kommunen.

Ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær er det dog primært et problem for byrådsmedlemmerne, der stadig er fritidspolitikere og har et job at passe ved siden af deres politiske karriere.

”Borgmesterens magt og indsigt i kommunens drift er lige så stor, som den altid har været,” siger han.

Det ændrer dog ikke ved, at det ud fra et demokratisk synspunkt er et problem, hvis de menige byrådsmedlemmer mister overblikket. Derfor har de i Sønderborg Kommune også valgt at lave en håndbog til de nye kommunalpolitikere, der skal give dem en basal indsigt i kommunens drift og de styringsmæssige fagudtryk.

”Vi prøver at klæde dem på, så de kan udfylde deres rolle som politikere,” siger jurist i Sønderborg Kommune Rikke Blindbæk Schlüter, der forventer, at udskiftningerne i kommunalbestyrelsen først for alvor vil sætte sit præg på hendes arbejde om et par måneder.

”Til den tid tror jeg, at vi i byrådssekretariatet især vil kunne mærke en forskel i, hvad de kræver af os. Hvor meget skal vi være inde over politikudviklingen og orientere dem om de daglige sager,” siger hun.

Hvad kan djøferne gøre?

Netop evnen til at gennemskue de nyvalgte politikeres behov og ønsker er ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær nøglen til et godt samarbejde mellem de nyvalgte politikere og embedsværket.

”Kommer der en ny borgmester, så gælder det om at få afluret, hvad han eller hun nu er for en fisk,” siger han.

Formand for det kommunale sektorudvalg i DJØF Mette Hvid Johannesen, der er ansat i Århus Kommune, er også for længe siden begyndt at interessere sig for, hvem der bliver hendes nye politiske ledelse.

”Personligt synes jeg, at det er meget rart at vide, hvad politikerne gør sig af tanker og visioner om kommunen og mit arbejdsområde. Men det er selvfølgelig også, fordi jeg sidder meget tæt på politikerne. Gør man ikke det, kan jeg egentlig godt forstå, hvis man ikke er synderligt opmærksom på emnet,” siger hun.

Tidligere borgmester i Randers Kommune Michael Aastrup Jensen mener heller ikke, at de kommunalt ansatte djøfere har grund til at fortvivle, hvis de ikke allerede nu har et komplet overblik over de folkevalgtes holdninger.

”Det centrale er, at de tør åbne munden og spørge direkte ind til, hvorfor politikerne nu vil dette eller hint,” siger han.