Rigtige mænd går på barsel

Måske skrev de verdenshistorie de ti djøf-fædre, der mødtes i DJØFs lokaler i København en efterårstorsdag klokken 10.00 til croissanter og erfaringsudveksling − hver især udstyret med baby, barnevogn og bleer.

TV AVISEN med fotograf og journalist var også på pletten som meget synlige fluer på væggen for at forevige den første barselsklub for mandlige djøfere. Der var dog allerede godt gang i den med gy gy, rangler, bleskift og trøst, så et par forstyrrende elementer fra eller til gjorde vist ikke den store forskel.

Her var da i hvert fald også et bevis på, at mandlige djøfere ikke kun tænker på karrieren. Alle ti fremmødte djøf-fædre har taget eller har planlagt at tage mindst tre måneders barselsorlov med deres børn – to af de fremmødte er fædre in spe, så de var der for at høre om de andre fædres erfaringer med orloven.

Og for en af deltagerne, Klaus Uhre, der har prioriteret at holde 12 ugers barselsorlov med sønnen Oscar, er der overhovedet ikke noget usædvanligt i, at fædre også tager en pæn bid af barselsorloven med deres børn. Det gør de fleste fædre i hans omgangskreds nemlig.

Det falder godt i tråd med tal fra DJØF og Danmarks Statistik – mandlige djøfere holder mere end dobbelt så meget barselsorlov, som fædre i Danmark generelt gør – otte ugers barsel med hvert barn.

Fri os fra løftede øjenbryn

Det kan godt være, at det ikke er usædvanligt, at djøf-fædre holder barselslov i længere tid end de fleste, men til gengæld var det nogle lidt atypiske indgangsspørgsmål, de stillede hinanden – de ti djøfere, der mødte hinanden for første gang.

Et typisk indgangsspørgsmål til sidemanden, når mandlige djøfere mødes for første gang, er: ’Hvad arbejder du så med?’, men der sker tilsyneladende et eller andet, når baby er med på armen. Der blev nemlig i stedet spurgt: ’Hvor gammel er din søn?’ eller: ’Hvor lang tid holder du barselsorlov?’

Der var dog  ingen udvekslinger af erfaringer omkring søvnrytmer, phthalater i babylegetøj og sund babykost. Karrieren var stadig det helt store omdrejningspunkt for snakken omkring langbordet – måske bare med et lidt andet fokus end ellers.

De talte om, hvor afgørende det er, at kulturen på arbejdspladsen er på en måde, så der ikke bliver løftet øjenbryn, når man som mand kommer og meddeler, at man ønsker at holde tre måneders barsel med sit barn. Enkelte af de fremmødte havde mødt lidt af den slags – men dog ikke fra den nærmeste chef. De var da også enige om, at det i særdeleshed er vigtigt, at chefen selv går forrest som det gode eksempel. To af deltagerne, der selv bærer en cheftitel, var da også meget bevidste om signalværdien i, at de selv vælger at tage en pæn lang barselsorlov med deres børn.

”Jeg har tyve medarbejdere under mig – de fleste håndværkere – og de har alle sammen været hjemme på barselsorlov,” fortalte Jens Skovgaard Jakobsen, der er leder hos Novo Nordisk.

Klaus Uhre, fuldmægtig i SKAT, var klart enig. For ham var der ingen tvivl om, at han gerne ville holde lang orlov, men beslutningen var også nem, netop fordi kulturen på arbejdspladsen støtter op om sådan en beslutning.

”Økonomien og ikke mindst forståelsen på arbejdspladsen er af afgørende betydning, for som mænd er vi måske lidt bange for, at vi bliver sat i stå karrieremæssigt, hvis vi tager en længere barselsorlov,” sagde Klaus Uhre.

Og fra flere af de øvrige fremmødte fædre var der også en tilkendegivelse af, at de var lidt nervøse for, hvad det kunne betyde for deres karriere – og de medgav også, at de nok var noget mere fokuserede på det, end kvinder typisk er.

Men omvendt blev de også meget hurtigt enige om, at de ikke ville være muligheden foruden, og at tre måneders barselsorlov rent faktisk giver nogle helt særlige kompetencer, der faktisk kan gå hen at blive karrierefremmende.

”Når du går hjemme med det lille barn, bliver du nødt til at være nærværende i det, du gør. Børn mærker straks, hvis du ikke er 100 procent til stede og bare sidder og leger med dem med venstre hånd, mens tankerne er et helt andet sted. Og der er da ingen tvivl om, at kolleger og medarbejdere også vil sætte pris på 100 procents nærvær, og at det i det hele taget er en stor fordel på arbejdet, hvis man bliver bedre til at fokusere,” sagde Morten Mikkelsen, erhvervsrådgiver i Danske Bank.

Han skiftevis gik rundt med Johan på syv måneder, mens han vuggede ham på  armen, eller sad med ham på skødet, mens han nussede og pludrede stille ind i øret på ham.

Og flere af fædrene gav deres besyv med til snakken fra et tæppe på gulvet, hvor de lå mellem babylegetøj og babyer, eller mens de stod og vippede med en barnevogn for at få en træt baby til at blive lullet trygt i søvn.

Økonomi en væsentlig faktor

Alle otte fædre – og de to fædre in spe – er ansat på vilkår, der betyder, at de får fuld løn under deres barselsorlov. Og det har været en meget afgørende faktor for, at de har valgt at holde forholdsmæssig lang barselsorlov. Økonomi spiller en væsentlig rolle. Hvis ikke økonomien følger med, var det nok tvivlsomt, at de havde valgt så lang barselsorlov, tilkendegav de.

DJØF har meldt ud, at man støtter et forslag om tre måneders øremærket barselsorlov til mænd – med fuld løn vel at mærke. Og hvis mændene ikke bruger orloven, er det ikke sådan, at de overgår til moderen. Da barselsklubdeltagerne blev præsenteret for forslaget, var de i første omgang enige om, at det er en rigtig god ide.

”Det giver bedre balance mellem mødre og fædre, og så er man også fri for at diskutere med konen om, hvor lang tids barselsorlov man kan få lov at få med sit barn,” som Klaus Uhre sagde.

Men flere synes også, at det skal være helt op til forældrene selv, hvordan de vil fordele barselsorloven – ”for det er jo ligestilling,” som et af argumenterne lød.

Uanset øremærket barsel eller ej er det vigtigt, at fædrene holder orlov – også mere end to uger, understregede en af deltagerne, Per Faarup, leder hos KMD A/S.

”Vi skal være frontkæmpere på det her område, fuldstændig som kvinderne skal være for at skaffe sig vej til direktionslokalerne.”

Dermed er det også positivt med ’barselsklubformænd’-initiativet, og det bør være det første af mange barselsklubber for djøf-fædre, var de fremmødte enige om.

Til gengæld var både fædre og babyer ved at være møre, så efter en sandwich blev pusletasker og barnevogne pakket, og fædre og børn trillede en efter en ud til endnu en eftermiddag væk fra kolleger, men tæt på familien og med tid til refleksion og måske erhvervelse af helt nye kompetencer.

---

DJØF ønsker øremærket barsel til mænd

For at øge ligestillingen både på arbejdsmarkedet og derhjemme mener DJØF, at man bør øremærke tre måneders barsel til mænd med fuld løn.

At der skal være fuld løn forklarer chefkonsulent i DJØFs politiske afdeling Lisbeth Kjersgård med, at det stadig er sådan, at mænd i gennemsnit tjener cirka 20 procent mere i løn end kvinder – og det gælder også djøfere. Ergo vil familien miste flere penge, hvis det er faderen, der holder orlov, og det betyder så i mange tilfælde, at det bliver kvinden, der holder klart den længste barselsorlov.

Men hvorfor øremærke orlov til mændene, når djøf-fædre allerede holder otte ugers barsel i gennemsnit og dermed mere end dobbelt så lang tid, som danske mænd generelt?

”Blandt andet på grund af den seneste overenskomst er mange djøf-fædre heldigvis så privilegerede, at de allerede får fuld løn under barsel i op til 14 uger. Og der er også en del, der holder mere end otte uger.

Til gengæld er der også stadig mange, der holder mindre end otte uger – og vi synes i det hele taget, at otte uger er for lidt, både når det gælder, hvad der tjener børnene og fædrenes interesser bedst, og bestemt også ud fra et karriere- og ligelønsperspektiv.

Flere undersøgelser viser, at mænd, der holder barsel i længere tid, også i højere grad tager barns første sygedag og henter børnene i vuggestue og børnehave. Og vores egne undersøgelser viser, at netop barns sygedag og afhentning af børnene har en negativ påvirkning på især de kvindelige djøferes karriere,” siger Lisbeth Kjersgård.

Men er det ikke netop ligestilling at lade forældrene selv fordele orloven?

”Når vi renser vores lønstatistikker for anciennitet, uddannelse, branche og titel mv., er der stadig knap fem procents forskel tilbage, som vi kun kan forklare med, at kvinderne holder meget længere barselsorlov end mændene, og at det tilsyneladende smitter af på lønnen. Andre undersøgelser viser tilsvarende, at det koster en kvinde seks procents løntab over hele livet pr. barn, hun får (hvorimod mænd stiger et par procent i løn pr. barn, de får, red.). Og sådan en lønforskel er da ikke tegn på ligestilling,” siger Lisbeth Kjersgård.

Hun peger dog også på et positivt barselstiltag – nemlig barselsfondene på det private arbejdsmarked, der blev indført i 2006, netop med det formål at øge ligestillingen. Her indbetaler arbejdsgiveren årligt et bidrag pr. medarbejder og kan så til gengæld modtage en lønrefusion på op til 159,75 kroner pr. time i løbet af de første 23 uger, hvor en medarbejder er på orlov efter barnets fødsel.

”Fint initiativ. Det er bare ikke godt nok,” siger Lisbeth Kjersgård.

”Barselsfondene øger i princippet ligestillingen, fordi det økonomiske incitament til ikke at ansætte kvinder i den fødedygtige alder reduceres. Problemet er bare, at refusionsbeløbet for det første ikke er højt nok i forhold til, hvad en djøfer typisk får, hvilket kan betyde, at det kan være omend meget svært at få overbevist arbejdsgiveren om, at man skal have fuld løn under barsel.

For det andet bliver refusionen kun givet de første 23 uger efter barnets fødsel, og her er det minimalt, hvor meget orlov fædrene tager. Dermed diskrimineres mændene i praksis,” siger Lisbeth Kjersgård.

DJØF arbejder derfor for, at arbejdsgiveren får refunderet mindst 80 procent af lønudgiften, og at arbejdsgiverne kan få refusion ud over de 23 uger, så barselsfondene også reelt fører til øget ligestilling.