Men det afskærer os ikke fra at gå foran. Der er bare grænser for, hvor langt foran vi kan gå, hvis vi fortsat skal eksistere som virksomhed. Vi har besluttet, at DONGs energiproduktion skal være vendt på hovedet i 2040, så kun 15 pct. af produktionen kommer fra fossile brændsler, mens de resterende 85 pct. skal komme fra fornybare energikilder. Vi er med i partnerskabet om at indføre elbiler i stor skala, vi investerer mere end fem mia. kr. om året i vindmølleproduktion, og vi vil neddrosle vores kulbaserede produktion, selv om vi er de bedste til det.