Mit forhold til kul er ikke religiøst

I øjeblikket er det tilsyneladende usikkert, hvor ambitiøs klimaaftalen i København ender med at blive. Erik Rasmussen, administrerende direktør i Huset Mandag Morgen, har slået til lyd for, at en udvandet politisk aftale vil stille ekstra store krav til erhvervslivet om at vise lederskab. Mærker du det ansvar?

Vi er en virksomhed, og grænserne for, hvad vi kan gøre, sættes af, at vi er nødt til at have sorte tal på bundlinjen. Virksomhedernes selvstændige ansvar og lederskab må ske i en vekselvirkning og et samspil med de rammebetingelser, politikerne stiller op. Den form for realitetssans er vi nødt til at respektere.

Men det afskærer os ikke fra at gå foran. Der er bare grænser for, hvor langt foran vi kan gå, hvis vi fortsat skal eksistere som virksomhed. Vi har besluttet, at DONGs energiproduktion skal være vendt på hovedet i 2040, så kun 15 pct. af produktionen kommer fra fossile brændsler, mens de resterende 85 pct. skal komme fra fornybare energikilder. Vi er med i partnerskabet om at indføre elbiler i stor skala, vi investerer mere end fem mia. kr. om året i vindmølleproduktion, og vi vil neddrosle vores kulbaserede produktion, selv om vi er de bedste til det. 

Hvad vil en ambitiøs klimaaftale i København betyde for DONG Energy?

En stærk og bred aftale vil kunne sætte mere fart i udviklingen af de nye energiteknologier. Selv har jeg sagt, at markant højere priser på CO2 vil være et effektivt redskab. Hvis det bliver dyrere at udlede CO2, tvinges markedet til at finde nye veje for at undgå den ekstra omkostning.

DONG Energy står for 1/3 af den samlede danske CO2-udledning. Det lyder som et dyrt forslag for jer?

Det kan godt skade os på den korte bane, men forudsætningen er selvfølgelig, at det ikke kun skal gælde i Danmark. Det skal gælde bredt, i hvert fald i Europa, og dermed vil det forringe vores konkurrenters position lige så meget. De virksomheder, der er hurtige til at omstille sig, vil nyde fordel af det, og dér tror jeg, at DONG Energy står ret godt. 

Hvornår begynder I at lukke kulkraftværker?

Vi lukkede to blokke, eller sektioner om man vil, sidste år. Vi arbejder på at lukke flere og på at bygge nogen af de eksisterende blokke om til at fyre med biomasse, der ikke forurener.

Samtidig planlægger I at bygge nye kulkraftværker i Tyskland og Skotland. Hvordan hænger det sammen?

Vi har ikke besluttet noget endnu. Vi har undersøgt mulighederne, men vi har endnu ikke fået alle tilladelserne. Og vi har ikke besluttet, om vi gør det.

Hvorfor bruger I overhovedet ressourcer på at undersøge det, hvis I er på vej til 85 pct. vedvarende energi?

Tanken om at bygge i Tyskland opstod for to-tre år siden, og både vores og verdens mindset har flyttet sig voldsomt i de to-tre år. Så det er en proces, der begyndte, hvor man var mindre fokuseret på klimaproblemer end i dag.

Når det er sagt, så er der ikke tvivl om, at Europa får brug for nye kulkraftværker for at sikre stabil elforsyning fremover. Det isenkram, der findes rundt omkring i dag, er simpelthen for gammelt. Men det er selvfølgelig ikke det samme som, at det nødvendigvis skal være DONG, der bygger dem.

Selv har jeg hverken noget religiøst, ideologisk eller følelsesmæssigt forhold til kul. Der er meget af det, og det kan komme fra mange forskellige steder af verden, hvilket kan være en fordel. Problemet er forureningen. Men hvis vi kan løse det problem, fx ved at lagre CO2 i undergrunden, kan kul såmænd være en udmærket energikilde.