Hverken større frihed eller afbureaukratisering

Halvdelen af de menige djøfere, som er i nærkontakt med strukturreformen, er direkte uenige i, at reformerne fører til større decentralisering og mere frihed til, at opgaver tilrettelægges lokalt. De tror heller ikke på, at reformen fører til mindre detailstyring og færre dokumentations- og indberetningskrav.

Det overrasker ikke Claus Jørgensen, stabskonsulent i Børn og Unge i Horsens Kommune og DJØF-tillidsrepræsentant.

”Jeg er enig med dem. Noget af det, der giver djøfere størst arbejdsglæde er – selvklart under skyldigt hensyn til den vedtagne politik og strategi – at have selvstændigt ansvar og mest mulig frihed til at løse deres opgaver. Min fornemmelse er, at på dét punkt halter det.”

Formålet med reformen har været at skabe nogle større, robuste enheder, hvortil der kan decentraliseres mere, siger Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening.

”Det sker bare ikke. Politikerne har skabt rammerne. Men de bruger dem ikke,” siger han.

Claus Jørgensen mener, at noget af forklaringen skal hentes i, at de nye ledelser også selv holder linen kort af frygt for fejl.

”Når man er ny øverste ledelse i en fusioneret organisation, er der stor fokus på, at ledelsesopgaven lykkes, og at organisationen fremstår godt i omverdenen. Det kan skubbe på en 0-fejlskultur. Man vil være 100 procent sikker på, at man har styr på sagerne helt ned i detaljen, og det fører let til topstyring.”

Det er ikke ond vilje, siger han. Men for de menige djøfere er oplevelsen nok, at der hældes lidt for meget til kontrolsiden i stedet for at give de dygtige djøfere lov til at drible med bolden.

”Og hvis det viser sig at være en blivende kultur, man har fået bygget op, så udnytter man simpelthen ikke djøfernes kompetencer godt nok.”

Politikerne vil ikke tage ansvar

DJØF-cheferne giver også en barsk opsang til folketingspolitikerne.

De ellers meget reformvenlige DJØF-chefer – 70 procent af dem er positivt indstillede til de politiske målsætninger med reformen – er slet ikke tilfredse med de rammer, som politikerne giver reformarbejdet. Hverken økonomisk eller i øvrigt.

Tre ud af fire DJØF-chefer mener ikke, at politikerne udviser forståelse for, at store reformer og fusioner medfører forøget risiko for fejl.

Og kun halvdelen af dem mener, at politikerne står vagt om de oprindelige politiske målsætninger, fx når der opstår kritik fra presse eller borgere af konsekvenserne af de politiske beslutninger.

Det har fået formanden for DJØF Offentlige Chefer, Per Hansen, til at reagere. Som han sagde til Jyllands Posten:

”Mange politikere agerer i forbindelse med nye reformer snarere som forbrugerombudsmænd for de utilfredse borgere end som politiske ledere, der påtager sig ansvaret for deres egne beslutninger over for borgerne.”

Han understreger, at den kritik skal opfattes positivt: DJØF-cheferne vil gerne have mere politisk mod og lederskab og ikke mindre.

Og ligesom politikerne skal stå ved deres ansvar, når det gør ondt, skal de offentlige chefer også selv blive bedre til at træde frem i forhold til borgere og offentligheden, når der er kritik.

Nyt forsøg på afbureaukratisering

Regeringen har lige fremlagt en ny afbureaukratiseringsplan – ’Mere tid til velfærd’ – med 105 forenklingsforslag på de store velfærdsområder og et erklæret mål om at give kommuner, regioner og ledere og ansatte ’større frihed til selv at beslutte, hvordan opgaverne løses’.

”Ideen er helt rigtig. Det har DJØF efterlyst i to år. For i den praktiske politik oplever man det ikke. Men nu skal det blive til noget og ikke kun være symbolpolitik,” siger Lars Qvistgaard.

Søren Riber, udviklingskonsulent i Horsens Kommune og kollega til Claus Jørgensen, ridser afbureaukratiseringens store faldgrube op.

”Politikerne – og lige bag dem står borgerne – vil fortsat på den ene side kræve vished for, at alt altid går korrekt for sig. Men samtidig må det ikke koste noget at kontrollere.”

”Det paradoksale ved det standpunkt er, at man ikke vil tage den naturlige konsekvens af, at når der skal kontrolleres – hvad der jo ofte skal, for vi går jo ikke ind for blind tillid – så koster det noget: Tid, penge, bøvl, ressourcer og også arbejdsglæde,” siger Søren Riber.

Regerings plan er en rigtig god begyndelse, mener formanden for Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, KREVI, Lisbeth Binderup, partner i Lundgaard Konsulenterne.

”Men det kræver, at der går sport i det. Både staten og kommunerne skal holde fast og følge op.”

Det er ikke nok at rydde ud i klædeskabet en enkelt gang. Der skal disciplin til.

”Hvis en ny lov fører til ny nødvendig administration, må der spares på bureaukratiet andre steder. Staten må prioritere, og noget bureaukrati er vigtigere end andet. Al ny lovgivning må analyseres for administrative byrder og begrænsninger i kommunernes selvstyre,” fastslår hun.

Hun påpeger også, at afbureaukratisering er en vigtig opgave også for den enkelte kommune og er inde på noget af det samme som Claus Jørgensen:

”Ikke mindst fusionskommunerne har haft en tilbøjelighed til at udvikle fyldige styrekoncepter. Næste generation af kommunernes interne styring, ledelse og organisering skal være meget enklere.”

Stærkt lederskab påkrævet

Ifølge regeringen skal den nye afbureaukratiseringsplan aflaste kommuner og regioner for administrative opgaver for 900 mio. kr.

Afbureaukratisering er en vanskelig manøvre. Kan det ikke ende med, at der bare bliver skåret generelt i administrationen?

”Regeringens mål at lette administrative byrder for de offentligt ansatte, så de kan bruge kræfter på de borgerrettede opgaver. Det er ikke det samme som en grønthøster på det administrative område,” siger Lars Qvistgaard.

Det kræver til gengæld et stærkt lederskab at slippe kontrollen og give tilliden tilbage til medarbejderne, understreger han.

”Det er den forventning, som regeringen nu har skabt, og som vi nu går ud fra bliver fulgt op af konkrete og følbare initiativer.”