9.10.2009
af
Unge økonomer har i de senere år fravalgt Finansministeriet til fordel for mere lukrative tilbud i det private. Udviklingen har medført, at statens økonomiske centralnervesystem domineres af statskundskabere med blot et års undervisning i økonomi.
Tilsyneladende er statens finanser ikke mere indviklede at styre, end at de kan overlades til en gruppe statskundskabere, hvis økonomiske uddannelse begrænser sig til et års undervisning på studiets første år.
Spørg blot finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), hvis departement i den røde bygning på Slotsholmen i København er tæt befolket af kandidater fra statskundskabsstudierne på Københavns og Aarhus Universitet. Af samtlige ansatte, der også er medlemmer af DJØF, er det således 43 procent, der kan bryste sig af titlen cand.scient.pol. Det gør statskundskaberne til den dominerende medarbejdergruppe foran økonomerne.
Statskundskabernes dominans er tydeligst blandt de yngste ansatte, som også er dem, der har den mindste erfaring i departementet. Her er det ikke mindre end 56 procent af de ansatte DJØF-medlemmer, der har en uddannelse i statskundskab med i bagagen. Blot 32 procent har en kandidatgrad i økonomi.
Jakob Hald, der ud over at være afdelingschef i Finansministeriet også er medlem af aftagerpanelet ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, nikker genkendende til tallene.
”Specielt i årene med meget lav ledighed, har det været svært at få tilstrækkeligt med traditionelle makroøkonomer til at søge stillinger hos os, mens der har været relativt mange scient.pol.er blandt vores ansøgere,” siger han.
Tendensen gør sig også gældende uden for Slotsholmen. Tager man hele Finansministeriet, som ud over departementet tæller Personale-, Økonomi- samt Slots- og Ejendomsstyrelsen, viser DJØFs tal, at statskundskaberne blandt de ansatte under 35 år er klart den største medarbejdergruppe – langt foran økonomer, jurister og andre faggrupper.
Svært at rekruttere økonomer
Nu er det selvfølgelig ikke alle ansatte i Finansministeriet, der er medlemmer af DJØF, hvorfor der både kan være økonomer, statskundskabere og andre, der ikke indgår i statistikken. Imidlertid er der ikke nogen grund til at tro, at der er de store forskelle i faggruppernes lyst og vilje til at være medlem af en fagforening.
DJØFs tal stemmer da også godt overens med Finansministeriets egne opgørelser, der viser, at cirka 45 procent af de ansatte akademikere i departementet er kandidater i statskundskab og 40 procent i økonomi. De resterende 15 procent er jurister, sociologer, cand.merc’ere eller noget helt fjerde.
Når statskundskaberne i dag er den dominerende medarbejdergruppe blandt akademikerne, skyldes det blandt andet, at de har formået at sætte sig på mange af de job, som ikke klart tilhører den ene eller den anden faggruppe, fortæller afdelingschef Jakob Hald.
”Der er nogle opgaver og funktioner, som kan varetages af både den ene og den anden faggruppe. Og der har været en tendens til at fylde med statskundskabere, som har været lidt lettere at få fat i,” siger han.
Men hvorfor er det, at de yngre økonomer er veget udenom Finansministeriet? Umiddelbart skulle man jo tro, at det var noget nær en drømmearbejdsplads for personer med interesse i nationaløkonomi.
Ifølge institutleder Peder Andersen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet er forklaringen, at de nyuddannede økonomer simpelthen har fået bedre tilbud fra anden side.
”Det er ikke, fordi vores studerende ikke har interesse for Finansministeriet, men i de senere år har det private erhvervsliv været et meget attraktivt alternativ,” fortæller han.
Lønnen er bedre i det private
Det private erhvervslivs tiltrækningskraft bunder først og fremmest i de gode løn- og arbejdsvilkår, som blandt andet bank- og pensionsbranchen har tilbudt i de år, hvor økonomien buldrede derudaf.
Det hører dog også med til fortællingen, at antallet af private arbejdspladser, hvor man kan arbejde med nationaløkonomiske problemstillinger, er steget voldsomt, mener Peder Andersen.
”I gamle dage skulle man ansættes i Finansministeriet, Nationalbanken, Det Økonomiske Råd eller lignende steder, hvis man ville arbejde med samfundsøkonomiske problemstillinger. Sådan er det ikke længere. I dag er der masser af private virksomheder, der -efterspørger personer med indsigt i både -mikroøkonomi, makroøkonomi og økonometri,” siger han.
Samtidig spiller det ifølge Peder Andersen også en væsentlig rolle, at der uddannes stadig færre økonomer, og at konkurrencen om arbejdskraften derfor er stigende.
Desværre for Finansministeriet og andre offentlige myndigheder ser udviklingen ud til at fortsætte. På trods af økonomernes gode løn- og jobmuligheder, er tilslutningen til økonomistudiet nemlig på fortsat retur, hvilket Peder Andersen blandt andet tilskriver, at adgangskravene til studiet er hævet, så nye studerende i dag skal have haft matematik på A-niveau i gymnasiet.
Det hele handler dog ikke kun om udbuddet af økonomer. Finansministeriet har også ændret sig over tid, fortæller afdelingschef -Jakob Hald.
”Går man tilbage til starten af 1990’erne, var opgaverne mere økonomitunge. Nu er der kommet andre opgaver til, som appellerer stærkt til statskundskabere,” siger han.
Eksempelvis er der i Finansministeriets departement oprettet et center for kvalitet, afbureaukratisering og ledelse. Og her er der mindst lige så meget brug for scient.pol.er som for personer med indsigt i økonometri.
Økonomer må ikke udryddes
Der er dog stadig masser af traditionelle opgaver på det økonomiske område i Finansministeriet. Det gælder især inden for skatte-, konjunktur- og finanspolitik. Her er det, som Jakob Hald siger, rart at have en økonom.
Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen, der ud over at have undervist tusindvis af statskundskabere også har et indgående kendskab til Finansministeriets opbygning og arbejde, advarer også om at overlade alt arbejdet til scient.pol.erne.
”Statskundskaberne er generelt dygtige, men de har nul kompetencer, når det kommer til Finansministeriets opgaver omkring økonomisk analyse,” siger han.
Samtidig afviser han, at den manglende indsigt i makroøkonomiske forhold opvejes af en større forståelse for Christiansborgs uskrevne regler. I hans øjne er det nemlig en egenskab, man primært erhverver sig på jobbet og ikke under studiet.
”Jeg er ikke stødt på rimeligt placerede økonomer eller jurister, der ikke har kunnet aflæse det politiske spil,” siger han.
Institutleder ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Peder Andersen advarer ikke overraskende også mod at lade bestanden af økonomer skrumpe ind til det rene ingenting.
”Gode økonomer er med til at sikre, at man har en faglig god baggrund for den førte politik,” siger han og fortsætter:
”Der skal være nogle, som holder fast i bordpladen.”
Som eksempel på hvor vigtige fagligt stærke økonomer er, fremhæver Peder Andersen 2010-planen.
”Det var blandt andet gode og yngre økonomer, der startede diskussionen om de langsigtede holdbarhedsproblemer og fik lanceret ideen om en plan for dansk økonomi. I mine øjne er det en af de vigtigste årsager til, at Danmark og dansk økonomi ofte anses for at være forbillede for resten af Europa,” siger han.
Finanskrisen løser problemet
Men hvad skal Finansministeriet gøre, hvis de skal sikre sig en fornuftig bid af de nyuddannede nationaløkonomer?
Muligvis er problemet allerede løst. I hvert fald mener flere eksperter, at finanskrisen har haft særdeles positiv betydning for Finansministeriets tiltrækningskraft.
”Lad os tales ved om et par år, så tror jeg, at billedet er meget anderledes, og at andelen af økonomer i Finansministeriet igen er på vej op,” siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen.
Faktisk har effekten allerede vist sig i det små, fortæller afdelingschef i Finansministeriet Jakob Hald.
”I øjeblikket er det væsentligt nemmere at rekruttere økonomer, end det har været de seneste to til tre år,” siger han.
Spørgsmålet er dog, om det holder. Selvom ledigheden fortsætter op og boligpriserne ned, så er finanskrisen allerede blevet afblæst af flere betydningsfulde økonomer.
Bankerne er også begyndt at tjene penge igen, dog mest af alt på grund af de stigende aktiekurser og ualmindeligt høje forskelle i udlåns- og indlånsrenten. Men det ændrer ikke ved, at bankverdenen virker til at være på vej tilbage til start med alt, hvad det indebærer af millionbonusser og skyhøje lønninger. Og det vil Finansministeriet næppe nogensinde kunne tilbyde.
Statskundskabere er tæt på ministeren
Finansministeriets departement domineres af statskundskabere. Det ses tydeligst i gruppen af 25-34-årige embedsmænd og kvinder, hvor cand.scient.pol.erne udgør over halvdelen af de ansatte, der også er medlemmer af DJØF.
Alle tal i procent.
|
25-34 år |
35-44 år |
+ 45 år |
Total |
Cand.scient.pol. |
56 % |
25 % |
28 % |
43 % |
Cand.polit. |
26 % |
42 % |
52 % |
34 % |
Cand.oecon. |
6 % |
14 % |
4 % |
8 % |
Cand.scient.adm. |
5 % |
5 % |
0 % |
4 % |
Cand.scient.soc. |
3 % |
0 % |
0 % |
2 % |
Cand.jur. |
2 % |
7 % |
8 % |
4 % |
Andre |
2 % |
7 % |
8 % |
5 % |
Note: Ansatte i departementet, der er 45 år eller derover, er slået sammen, da der er tale om et lille antal personer.
Kilde: DJØF
Økonomerne overlader finanserne til statskundskabere
Blandt de yngste embedsmænd er cand.scient.poler klart den dominerende gruppe i Finansministeriet. De udgør 41 procent af de ansatte embedsmænd og kvinder, som også er medlem af DJØF. Anderledes forholder det sig blandt Finansministeriets seniorer, hvor det klart er juristerne og økonomerne, der dominerer.
Alle tal i procent.
|
25-34 år |
35-44 år |
45-54 år |
+ 55 år |
Total |
Cand.scient.pol. |
41 % |
25 % |
21 % |
17 % |
31 % |
Cand.polit. |
22 % |
26 % |
32 % |
29 % |
25 % |
Cand.oecon. |
5 % |
7 % |
2 % |
5 % |
5 % |
Cand.scient.adm. |
6 % |
5 % |
2 % |
0 % |
5 % |
Cand.scient.soc. |
8 % |
6 % |
2 % |
2 % |
6 % |
Cand.jur. |
7 % |
15 % |
30 % |
38 % |
15 % |
Andre |
11 % |
16 % |
11 % |
9 % |
13 % |
Kilde: DJØF
Finansministeriets erfarne rotter er økonomer
Desto længere tid du har været i Finansministeriet, desto større chance er der for, at du er uddannet i økonomi.
Alle tal i procent.
|
Under 10 års anciennnitet |
Over 10 års anciennnitet |
Cand.scient.pol. |
32 % |
18 % |
Cand.polit. |
23 % |
50 % |
Cand.oecon. |
5 % |
7 % |
Cand.scient.adm. |
5 % |
0 % |
Cand.scient.soc. |
6 % |
4 % |
Cand.jur. |
16 % |
11 % |
Andre |
13 % |
10 % |
Kilde: DJØF
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER