Jens Moberg tilbage til garagen

Jens Moberg siger nu farvel til Microsoft efter 14 år i firmaet, hvoraf de sidste tre har været i Seattle som øverste ansvarlig for den amerikanske salgsstyrke og som en del af virksomhedens eksklusive inderkreds af topledere sammen med Bill Gates og Steve Balmer. Han er igen vendt hjem og skal fra 1. februar sammen med den amerikanske virksomhed BetterPlace være med til at udvikle den første infrastruktur til elbiler i Danmark og Europa.

"Jeg har lært ufattelig meget i mine år hos Microsoft og arbejdet sammen med mange forskellige mennesker, som har lært mig meget om god ledelse og sund forretning. Men jeg er nået til et punkt i mit arbejdsliv, hvor jeg har lyst til at beskæftige mig med noget, der giver mening på et lidt højere niveau. BetterPlace bliver en af flere spillere, der ved at bane vejen for elbiler kan hjælpe os ud af klimakrisen. Jeg har fået tilbuddet om at være med, og den mulighed kan jeg bare ikke sige nej til," siger Jens Moberg, der tager imod i en nyistandsat bolig i Lyngby, hvor familien Moberg er i gang med at installere sig netop hjemvendt fra Seattle.

Amerikansk arbejdsmiljø

Tiden er altså kommet til at se tilbage på mange års ihærdige arbejdsindsats hos IT-giganten. Først i forskellige chefposter i Danmark og Norden, siden hen for Europa og senest for USA og et halvt år som øverste salgsansvarlig for Microsofts nye markeder i Kina, Indien og Rusland, inden Jens Moberg altså ved årsskiftet sagde op efter sammenlagt 14 års tjeneste.

"Jeg føler mig da top-priviligeret over at have fået lov til at være en del af det industrielle eventyr, som Microsoft bygger på. Og ikke mindst også over at have fået muligheden for at arbejde personligt sammen med ikoner som Bill Gates og Steve Balmer. At lære af dem på nærmeste hold har i sig selv været helt unikt," siger Jens Moberg.

Men når han gør status over årene i Microsoft, lægger han til gengæld ikke skjul på, at det at bestride topposter som især hans seneste ikke ligefrem er noget han er kommet sovende igennem, men det har også været forbundet med et stort forventningspres. Dels på grund af ansvaret for de mere end 2500 ansatte og en omsætning på 50 milliarder kroner, som Moberg havde på det amerikanske marked, men dels også fordi arbejdsmiljøet i en ærkeamerikansk virksomhed som Microsoft nok er belønnende, hvis man lykkes, men det har også kun respekt for én ting. Og det er de opadgående salgskurver.

Jens Moberg beretter derfor også ærligt om, at han ikke bare har taget turen op igennem hierarkiet helt uden refleksion, men undervejs er stoppet op og løbende har taget en ærlig indre pejling på, om han selv mente, at han var klar til næste niveau også. Alt for mange chefer lader sig nemlig efter hans mening udnævne, indtil de når deres eget niveau for inkompetence, fordi de ikke kender deres egen begrænsning. Og den fejl har han ikke villet begå. Det var derfor også med en vis portion skepsis, at han overhovedet tog imod stillingen for det amerikanske marked i 2005.
Ikke at han tvivlede på, om han kunne klare at drive en forretning på den størrelse eller, om han havde evnerne som chef. Men fordi han ikke var sikker på, om han kunne vinde de amerikanske medarbejdere med sin europæiske, og med egne ord, humanistiske tilgang til ledelse.

Sårbarhed tilladt

"Jeg skulle være den første ikke-amerikaner nogensinde på den post og spørgsmålet var, om jeg kunne få medarbejderne til at følge mig som leder," siger Jens Moberg og afslører i samme åndedrag det, der for ham er én af de vigtigste læresætninger i det at bedrive ledelse. Nemlig at man kan blive udnævnt som chef, men kun valgt som leder af sine medarbejdere, hvis man gør sig fortjent til det. Og at det er langt mere afgørende for, om man lykkes i sit job som chef end selve udnævnelsen.

Skal man vinde sine medarbejdere som chef, skal man ifølge Moberg kunne skabe tillid og et ikke-dømmende klima i sin organisation. Det kræver, at man kan opbygge en kultur, hvor det er tilladt at vise sårbarheder, og at man selv tør gå forrest som chef. Samtidig kræver det, at man tør uddelegere en god portion ansvar og vise medarbejderne, at man tror på, at de kan klare rigtig meget selv.

"Da jeg havde været ansat i Seattle i tre uger, skulle jeg på en konference møde 2000 af mine nye medarbejdere. Her stillede jeg mig op og fortalte ret indgående om mig selv, om min private baggrund og fortalte også om det, jeg selv ser som mine både styrker og sårbarheder som chef. Jeg fortalte med andre ord mine medarbejdere, første gang jeg mødte dem, hvor jeg ikke er så god som leder. Det er jo ikke en særlig amerikansk måde at præsentere sig på, men jeg tror fuldt og fast på, at man som chef er nødt til at give noget, hvis man vil have det samme igen. Nemlig tillid og åbenhed i organisationen, og så må man starte med sig selv," siger Jens Moberg.

Han kalder sin tilgang til ledelse for Humanistic Topperformance, fordi han altid forventer det absolut bedste af sine medarbejdere, men også kun tillader sig at gøre det, fordi han som chef behandler dem med respekt, tillid og stor frihed under ansvar. Den form for ledelse gav ham hurtigt tilnavnet ´den store menneskeleder´ i Microsoft og rejste en hær af tilhængere blandt hans medarbejdere, men skabte også kritikere, blandt visse lederkolleger, som havde andre måder at gøre tingene på.

"Mit mål som chef er altid at skabe selvkorrigerende organisationer, hvor medarbejderne får lov til at klare mest muligt selv, så alting ikke skal hele vejen op i organisationen og godkendes af mig. Det betyder, at jeg heller ikke er en særlig kontrollerende cheftype, og derfor var der også visse af mine chefkolleger i Microsoft som mente, at man da ikke kunne have styr på forretningen, hvis ikke man kørte en stram inspektion," siger Jens Moberg, som i løbet af 2009 udgiver en bog på Gyldendal Business om sine ledelseserfaringer.

Han tror på, at medarbejdere, hvis man altså har ansat de rette, både kan og bør få ansvar for så meget som muligt. Ansvar skaber selvtillid, selvtillid giver energi, og organisationer fyldt med positiv energi klarer sig bedre end der, hvor medarbejderne hele tiden dukker nakken, fordi de er bange for at blive kontrolleret. Selv mener han også, at han fik netop det princip til at lykkes i Microsoft, og at det var grunden til, at han på bare et år fik vendt et vigende budget til tocifret vækstrater, og derfor tog han heller aldrig kritikken til sig.

Elbiler fra 2011

Men Jens Moberg har altså nu lagt de store medarbejderskarer og milliardbudgetterne i IT-branchen bag sig og skal i fremtiden beskæftige sig med grøn vækst og eldrevne biler som CEO for BetterPlace i Danmark og European President.

Virksomheden har allerede i dag indgået en samarbejdsaftale med DONG og vil inden for en tiårig periode etablere den nødvendige infrastruktur, der skal bane vejen for, at fremtidens bilister, og de danske som de første i verden, kan få fremdrift fra el i stedet for benzin.

"Vores lille planet står jo overfor gigantiske klimaudfordringer. Jeg tror ikke på, at vi løser dem ved at bede politikere om at klare arbejdet med at reducere CO2 og gøre os mindre afhængige af olie og kul. Dette vil kræve store investeringer, nytænkning og hårdt arbejde, for vi skal finde løsninger, der tillader os at fortsætte med at leve med de bekvemmeligheder, som vi er vant til og holder af," siger Moberg og beretter videre, at de nye elbiler kommer til at ligne de benzindrevne, som vi kender i dag, både i sikkerhed, komfort og hastighed. De kommer til kunne køre omkring 160 km på en opladning af batteriet, hvilket vil være nok til de fleste bilisters daglige behov.

"Men vi skal selvfølgelig ikke begrænse os selv, når vi har behov for at køre længere end 160 km. Og derfor skal der udvikles såkaldte batteri-skifte-stationer," fortæller Moberg, som regner med, at de nye elbiler, der allerede findes i prototyper hos flere bilproducenter, vil være en realitet på de danske veje fra 2011.

Ultimative drengedrøm

Om alt går efter planen, vil det, der i dag udgør den bare fem mand store afdeling af BetterPlace i Danmark, have udviklet sig til en større virksomhed med en milliardomsætning inden for de næste fem år. Men inden Moberg når så langt, vil de første presserende opgaver primært være lavpraktiske og af den slags, som er forbundet med at starte en virksomhed, som fx det at finde lokaler og altså helt konkret et sted at bo.

"Selvom jeg ikke var med i Microsoft fra begyndelsen, så føler jeg virkelig, at jeg er tilbage i garagen og skal i gang med at starte noget, som forhåbentlig kan udvikle sig til samme type eventyr. Og efter mange år i en stor virksomhed, bliver der også noget charmerende over at få lov til at gå ind i den slags pionerarbejde, det er, når man starter noget helt nyt sammen," siger Jens Moberg, som hverken føler, at han træder ned, til siden eller noget som helst andet i sin karriere. Selv kalder han det at skifte spor.

Ej heller vil han bedømme sin egen succes på antallet af ansatte, han har under sig - eller antallet af nuller i budgettet. Han vil måle sin egen succes i de konkrete resultater, han kommer til at skabe for BetterPlace og på, hvad de kommer til at betyde for samfundet i en bredere forstand. Og på sin helt egen skala også på, hvor sjovt han kommer til at have det.

Samtidig er Jens Moberg godt klar over, at han i den nærmeste fremtid også kommer til at møde nye typer af udfordringer, som har noget mere konkret karakter end det han har været vant til igennem de seneste mange år. Som fx når kopimaskinen ikke fungerer eller når Internettet igen er nede. For den slags opgaver vil også lande på hans skrivebord.

"Jeg tror 100 procent på det her projekt og på ideen bag Betterplace. Der vil være dage præget af de store strategiske visioner og dage, der vil være mere præget af lavpraktik og konkrete opgaver. Jeg glæder mig enormt til begge dele, fordi projektet her først og fremmest også er rigtig sjovt," fortæller Moberg og indrømmer, at jobbet for ham også repræsenterer udlevelsen af den ultimative drengedrøm forbundet med ´det der med at ligge og rode med biler´. Og selv venter han med længsel på inden længe at blive den første glade danske modtager af en demomodel af en af de kommende elbiler fra Renault eller Nissan.

"Jeg tror meget stærkt på fremtiden i elbilerne. Men jeg er ikke frelst og tror heller ikke, at det er det eneste saliggørende, når det kommer til at redde vores planet. Men elbilerne kan altså afhjælpe os med flere udfordringer, og derfor er de geniale på flere måder," siger han og forklarer, at udbredelsen af elbiler selvfølgelig først og fremmest er en fordel for kloden, fordi de kommer til at reducere vores forbrug af CO2. Men også fordi de kan gøre os mindre afhængige af den olie, der i dag er blevet så knap en ressource, at rettighederne over den allerede mange gange har givet anledning til voldsomme konflikter verden over. Endelig vil elbilernes batterier, som vil oplades om natten, også give en tiltrængt mulighed for at kunne gemme al den energi, som vindmøllerne i dag producerer, imens vi sover, men som vi i dag ikke har fundet en metode til at kunne gemme.