Arbejdstilsynet kritiserer Slotsholmen

Fem ud af i alt seks undersøgte departementer/styrelser har fået en løftet pegefinger fra Arbejdstilsynet i form af en såkaldt 'afgørelse om det psykiske arbejdsmiljø'. Det er høsten efter, at tilsynet i det sidste halvandet år - fra april 2007 til december 2008 - har sat ekstra ressourcer ind på området.

Tre af de fem afgørelser er givet til departementer, viser en ansøgning om aktindsigt fra DJØF Bladet. Det drejer sig om det daværende Trafik- og Energiministeriums departement, Miljøministeriets departement og et tredje departement, hvor dén rapport, som ligger til grund for afgørelsen, endnu ikke færdig.

Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening, hilser Arbejdstilsynets indsats velkommen. Seks undersøgte ministerier og styrelser på halvandet år er dog ikke så imponerende, mener han.

"Det psykiske arbejdsmiljø blev opprioriteret i overenskomsterne. Jeg ser gerne endnu flere besøg fra Arbejdstilsynets side. For der sker rent faktisk noget, når tilsynet har været på besøg."

Man skal forebygge

Stor arbejdsmængde og stort tidspres. Det er den røde tråd i de problemer, vi møder i de departementer og de statslige styrelser, vi har været ude i," siger Susanne Neiiendam og Marianne Rosling, der er hhv. tilsynsførende og fuldmægtig i Arbejdstilsynets Tilsynscenter 1.

Departementerne forsvarer sig som regel med, at det er et grundvilkår i et ministerstyret hus, og det kan man ikke lave om på.

"Men det slipper man altså ikke udenom ved at sige. For hvis det er et grundvilkår, er det endnu mere vigtigt, at organisationen forebygger risikofaktorerne ved det."

Et stort arbejds- og tidspres behøver ikke i sig selv at være et problem, forklarer de. Det afgørende er, om man forebygger de negative konsekvenser - og det er dér, hvor det ofte halter.

Arbejdstilsynet spørger fx ind til: Er det de samme personer, som hele tiden belastes? Foregår belastningen i længere perioder ad gangen? Kan man afspadsere efter en periode med stort arbejds- og tidspres? Får man hjælp og støtte fra sin chef til prioriteringen? Kan man holde de fastsatte deadlines? Hvor fortæller man det, hvis man ikke kan nå sine arbejdsopgaver - er ledelsen tilgængelig? Virker de IT-systemer, man skal bruge til at løse sine opgaver?

Det er altid en kompleks og konkret vurdering, der afgør, om Arbejdstilsynet vil gribe ind.

"Men der behøver ikke ligge lig på bordet i form af fx massive stresssygemeldinger, og folk behøver ikke sidde og være grådlabile for, at vi kan gribe ind," forklarer Marianne Rosling.

Hvis mønsteret er, at folk arbejder under pres i flere måneder i træk uden at have mulighed for at restituere sig før et nyt opgavepres, så kan det meget let tippe over og blive sundhedsskadeligt, og så skal der gribes ind.

De ved det godt

Som regel er departementer og styrelser ikke specielt uenige i den kritik, som Arbejdstilsynets tilsynsførende kommer med, fortæller de.

"Vi peger typisk på nogle områder, som de med deres mavefornemmelse godt ved er et problem. De har bare ikke fået sat gang i at få gjort noget ved det. Det oplever vi til gengæld, at de gør, når vi kommer ind over."

Man skal melde en tids- og handlingsplan tilbage til tilsynet. Den skal forholde sig til det organisatoriske, understreger de. Fx at man ser på chefernes rolle i forhold til, at der sker en prioritering af arbejdsopgaverne. Eller at man laver klare procedurer for at nedbringe overarbejdspuklerne.

Arbejdstilsynet har afsluttet sagerne i Transportministeriet og Miljøministeriet. De to departementer har lagt en tilfredsstillende handlings- og tidsplan for at løse problemerne frem for tilsynet og også redegjort for, at de følger den.

"De har efter vores mening taget det meget seriøst og gjort meget ud af det," siger Susanne Neiiendam.

Miljøministeriets departement

Fik december 2007 en såkaldt 'afgørelse om det psykiske arbejdsmiljø' blandt AC-gruppen på grund af stor arbejdsmængde og stort tidspres.

Arbejdstilsynet skriver, at AC'erne bl.a. oplevede:

• At arbejdet var præget af adhoc og akut-opgaver pga. forespørgsler fra det politiske system, medier mv.
• At det eneste, der styrede arbejdsmængden, var eksterne faktorer, og at der ingen ledelsesmæssige tiltag var for at regulere eller begrænse denne.
• At kontorcheferne sendte et signal til ministeren om, at 'alting kan lade sig gøre og alle opgaver løses'.
• At der ikke foregik en reel planlægning af arbejdet.
• At arbejdsdagen ofte strakte sig til efter kl. 17 og var svær at forene med privatlivet.
• At ubesatte stillinger var en væsentlig stressfaktor - personaleomsætningen var usædvanlig høj, og det tog ofte tre måneder at besætte en stilling.

Kilde: Rapporter fra Arbejdstilsynet, som DJØF Bladet har fået aktindsigt i.

Transport- og Energiministeriets departement

Fik september 2007 en såkaldt 'afgørelse om det psykiske arbejdsmiljø' blandt AC-gruppen på grund af stor arbejdsmængde og stort tidspres.

Arbejdstilsynet skriver, at AC'erne i nogle kontorer bl.a. oplevede:

• Konstant at have bunker af sager liggende, som voksede ved fridage, ferie og afspadsering.
• At der var problemer med den ledelsesmæssige støtte, overholdelse af kvalitet/serviceniveauet, opgaver der ikke blev udført, og deadlines der blev overskredet.
• At de mange overarbejdstimer, der var hobet op, var vanskelige at afspadsere.
• At der i nogle kontorer var en overvægt af nyansatte, og i visse kontorer havde alle ansatte stort set været skiftet ud i de sidste to år.
• At oplæring af nyansatte var en stor belastning på grund af de specialiserede arbejdsopgaver.
• At departementets IT-system ikke fungerede optimalt.

Arbejdstilsynet godkendte i december 2008 en redegørelse fra hver af de to departementer om, hvordan der tages hånd om problemerne. Dermed er sagen slut fra tilsynets side.