"For selv om kvinderne i Danmark generelt set har længere uddannelse end mændene, og vi har rekord, når det gælder beskæftigelsesfrekvens for kvinder, er der nogle barrierer, der åbenbart ikke er sådan at komme til livs. Jeg kan kun give den forklaring, at vi her i Danmark værger os ved at fokusere på problemet. Vi har lige som besluttet os for, at vi er et ligestillingsland - men det er vi ikke. Kun Malta og Cypern har færre kvinder på ledelsesposter end Danmark," siger Anette Borchorst.