Advokater er ikke hævet over loven

Der er fra EU's side vedtaget et arbejdstidsdirektiv, der er implementeret i Danmark ved lov i 2002. Formålet er at sikre persongrupper, der ikke er omfattet af en overenskomst, større beskyttelse mod fast overdreven arbejdstid for på denne måde at varetage de ansattes sundhed og sikkerhed og deres mulighed for at kombinere arbejde og familieliv.

Det er således fastsat, at den gennemsnitlige arbejdstid for en lønmodtager ikke må overstige 48 timer pr. uge beregnet over en fire måneders periode. Dette gælder også for advokater og for deres ansatte, indtil andet måtte blive vedtaget.

Advokat Dan Moalem kræver ifølge Børsen den 30. december 2008, at hans ansatte arbejder 50 timer om ugen. Advokaten meddeler som grundlag for dette krav, at medarbejderne kendte betingelserne, inden de blev ansat, og i øvrigt at firmaet alene ønsker engagerede jurister ansat.

På denne ligefremme måde får advokat Moalem både overtrådt lovgivning og sat et helt oldnordisk lighedstegn mellem engagement og antallet af arbejdstimer. En sådan ledelsesfilosofi er gift for advokatbranchen, som i forvejen har svært ved at rekruttere og fastholde medarbejdere.

FAAF's undersøgelser viser, at næsten halvdelen af de ansatte overvejer at skifte til en stilling uden for branchen. Ønsket begrundes oftest med dårlig ledelse i branchen - og store problemer med at kombinere arbejdet som advokat med et liv ved siden af.

Forståeligt nok, hvis ansatte vurderes på antallet af arbejdstimer og ikke efter kompetencer eller resultater. Selvfølgelig kræver arbejdet stor fleksibilitet og lange arbejdsuger ind imellem. Men at gøre det til reglen frem for undtagelsen, er et skråplan.

Det er vigtigt for branchen at tage fat på arbejdstiderne og få gjort noget ved dem. Jeg er sikker på, at der er virksomhedsledere, som er enige. Men det er ikke nok blot at tale om problemerne, som advokatbranchen nu har gjort i de sidste par år uden større resultater.