Socialøkonomisk iværksætteri trods finanskrise

Center for Socialøkonomi, der så dagens lys i 2008, oplever i øjeblikket en støt stigende interesse for sine forskellige ydelser.

”Vores mentorordning mellem det etablerede erhvervsliv og de socialøkonomiske virksomheder kører derudad. Der kom små 100 deltagere til vores første netværksmøde i april. Hver uge ringer en lille håndfuld nye socialøkonomiske iværksættere til os for at få råd og vejledning. Og kommunerne er også begyndt at henvende sig,” fortæller centerets direktør Lars René Petersen.

Finanskrisen, som ellers får skyld for meget, har tilsyneladende ikke lagt en dæmper på lysten til at starte virksomheder, der fremmer sociale formål. Nærmere tværtimod oplever han.

”Den økonomiske krise har betydet, at forbrugerne er begyndt at stille andre krav til erhvervslivet. Krav om, at virksomheder skal drives mere gennemsigtigt, troværdigt og bæredygtigt. Socialøkonomiske virksomheder lever netop op til disse parametre. Det er simpelthen en del af deres grundstruktur,” siger Lars René Petersen.

Socialt, samfundsmæssigt eller miljømæssigt formål

Definitionen af en socialøkonomisk virksomhed står formentlig ikke krystalklart for alle. Men ifølge centeret er en virksomhed socialøkonomisk, hvis den har et socialt, samfundsmæssigt eller miljømæssigt formål, og hvis virksomhedens fortjeneste er et middel, men ikke et mål i sig selv. Af eksempler kan nævnes Merkur Bank, der investerer i miljø- og økologiprojekter samt Væksthuset, der hjælper ledige i matchgruppe 3 til 5 med at finde vej til arbejdsmarkedet.

Mange socialøkonomiske virksomheder vil have brug for offentlig medfinansiering eller risikovillig kapital i begyndelsen, og ofte vil virksomhederne involvere lokalsamfundet, brugerne eller andre frivillige kræfter i den daglige drift. Virksomhederne opererer dermed i feltet mellem det etablerede erhvervsliv, de frivillige organisationer og det offentlige, og af den grund kaldes de ofte for ’fjerde sektor’-virksomheder.  

”Der er i det hele taget et logikskifte i gang, hvor erhvervslivet, den offentlige sektor og de frivillige lærer af hinanden, uden at de af den grund mister sig selv,” siger direktør Lars René Petersen og peger på, at flere frivillige organisationer og foreninger er i gang med at redefinere sig som socialøkonomiske virksomheder. Ved at kapitalisere deres viden og ydelser kan de på længere sigt gøre sig uafhængige af offentlig støtte, samtidig med at de bevarer deres oprindelige værdigrundlag, spår han.