11.8.2009
af
Talrige offentlige og private topchefer har trådt deres karrieremæssige babyskridt som ministersekretærer. Når så mange af dem ender med at få succes, handler det om netværk og politisk tæft.
Vil du kende navnene på fremtidens offentlige og private topledere, kan du med fordel tage et grundigt blik på listen over de nuværende ministersekretærer. Går det, som det er gået i de sidste mange år, vil de nemlig inden for en kortere eller længere årrække bane sig vej til magtens top.
Tag blot et kig ned over listen af nuværende departementschefer. Både i Finans-, Forsvars-, Indenrigs-, Beskæftigelses-, Skatte- og Undervisningsministeriet sidder en tidligere ministersekretær nu for bordenden og styrer slagets gang på en række af de allervigtigste områder for Danmark og danskerne.
Men det stopper så absolut ikke her. Også uden for Slotsholmens snævre magtcirkler har tidligere ministersekretærer formået at gøre karriere.
Danmarks ukronede magtægtepar Anders og Merete Eldrup, der i dag har det sidste ord i henholdsvis DONG Energy og TV 2 Danmark, er gode eksempler. Begge har de indledt deres karriere i rollen som ministersekretær i Finansministeriet. Anders Eldrup tog tørnen, da Henning Christophersen (V) var minister, mens Merete Eldrup udgjorde senere TDC-direktør Henning Dyremoses højre hånd, da han besad ministerposten i starten af 1990’erne.
Ja, faktisk rækker ministersekretærernes magt helt til USA, hvor Danmarkshistoriens formodentlig længst tjenende ministersekretær i dag er Danmarks repræsentant. Det er den nuværende og meget omdiskuterede ambassadør Friis Arne Petersen, der er tale om. Først tog han lige syv år som ministersekretær for Uffe Ellemann-Jensen, derefter snuppede han et par år i Niels Helveg Petersens selskab for så med stormskridt at kæmpe sig vej til udenrigstjenestens top.
Og sådan kunne man blive ved. Billedet synes imidlertid at stå klart: Fandtes der en klub for nuværende og tidligere ministersekretærer, ville det utvivlsomt være en af de mest eksklusive og indflydelsesrige i Danmark.
Først er man sekretær
Det er også det billede, der går igen i den hidtil eneste undersøgelse af fænomenet, der blev gennemført ved årtusindeskiftet. Her gennemtyggede lektor Hanne Nexø Jensen fra Københavns Universitet i samarbejde med Pernille Lind Olsen samtlige offentlige topchefers cv.
Af de daværende departementschefer havde 40 procent af dem tidligere slået deres folder som ministersekretær. Tydeligst var sammenhængen hos de departementschefer, der havde en statskundskabsgrad i rygsækken. Her var det lige knap halvdelen, der havde katapulteret deres karriere i gang med en ministersekretærpost. Mindst udbredt var fænomenet blandt departementscheferne med en økonomisk uddannelse. Af dem var det blot ti procent, der havde stået på stikker for ministeren.
Indgang til magten
Men hvorfor er det, at posten som ministersekretær i den grad synes at være et essentielt og vigtigt skridt på vejen til magtens tinder?
Svaret på det spørgsmål afhænger selvklart af, hvem man spørger. Der synes dog at være en række forklaringer, som går igen.
For det første er der synligheden. Som ministersekretær er du selve adgangsporten til ministeren, og derfor kommer mange både i og uden for ministeriet til at kende dit navn og ansigt.
Direktør i kommunikations- og analysefirmaet LEAD Agency Kresten Schultz Jørgensen fortæller, at han fik skabt ubetalelige kontakter i sin tid som ministersekretær i Forskningsministeriet.
”Du møder Gud og hvermand. Passer man sit arbejde, uden at lave, de store brølere, så får du opbygget et uforligneligt netværk,” siger han.
Som eksempel nævner Kresten Schultz Jørgensen, at hans første kontakt med teaterchef ved Det Kongelige Teater Michael Christiansen, som senere hyrede ham til at være kommunikations- og salgschef på nationalscenen, blev skabt i hans tid som ministersekretær.
En slags reserveminister
For det andet opbygger mange i deres tid som ministersekretærer en sjælden forståelse for det politiske spil, hvilket særligt på Slotsholmen vægtes meget højt.
Undervisningsminister Bertel Haarder, der ifølge ham selv har haft rundt regnet 15 ministersekretærer i sin 25 år lange karriere som minister, mener, at ministersekretærer skal opfatte sig selv som ’en slags reserveministre’.
”De skal forudse ministerens tanker, behov og ønsker. Det kræver, at de oparbejder en stor forståelse for det politiske spil. Og det kommer dem til gode på lang sigt,” siger han og fortsætter:
”Det er absolut ikke tilfældigt, at så mange ministersekretærer ender med at blive departementschefer. At være ministersekretær er en god forskole til jobbet som topchef.”
Samme opfattelse har forhenværende socialminister og politisk ordfører hos de konservative Henriette Kjær.
”Ministersekretærerne kender alle led og detaljer i ministerierne. De kender tænkningen i det politiske system. Det giver dem et forspring i forhold til andre,” siger hun.
Samtidig skal man ifølge flere eksministre ikke glemme, at det som oftest er nogle af ministeriets skarpeste hoveder, der får muligheden for at være ministerens forlængende arm. Derfor er sandsynligheden for, at de går hen og gør karriere også desto større.
”Ministersekretær bliver man, hvis man er fagligt dygtig, har overblik, ro og evnen til at sætte sig ind i ministerens univers og lette hans eller hendes tilværelse ved at forudse og forebygge problemer. Derfor bliver de ofte senere topchefer,” siger tidligere finans- og udenrigsminister Mogens Lykketoft.
En opdragelse på Slotsholmen er guld værd
Men gør Slotsholmen ikke sig selv en bjørnetjeneste – i ordets oprindelige forstand – ved at have så snæver en rekrutteringskanal til sine topposter?
Tværtimod, lyder det entydige svar. Ministersekretærerne er hverken en indspist eller en homogen flok, fortæller Pui Ling Lau, der har været ministersekretær for Poul Nyrup Rasmussen og ministersekretariatschef for Anders Fogh Rasmussen
”Jeg har venner og kolleger, som har været ministersekretærer med forskellige baggrunde og livssyn. Jeg har også som ministersekretariatschef ansat en række ministersekretærer med forskellige baggrunde og kompetencer. Så det er ikke min erfaring, at jobbet skulle tiltrække en bestemt type personer,” siger hun.
Kresten Schultz Jørgensen mener også, at det er en fordel, hvis en topleder i en kortere eller længere periode har taget tjansen som ministersekretær. Faktisk så han gerne, at flere af de private topledere havde været en tur omkring ministeriets inderste cirkler.
”En opdragelse på Slotsholmen er glimrende. Og i mine øjne er der masser af eksempler på, at det private erhvervsliv kunne lære en masse af den grundighed, som præger et ministerium,” siger han.
Først er man ministersekretær
Mange offentlige og private topledere har indledt deres karriere med at være ministersekretær.
Her er en række af de mest kendte.
Christian Kettel Thomsen. Departementschef i Finansministeriet.
Ministersekretær i Finansministeriet fra 1994 til 1995.
Lars Findsen. Departementschef i Forsvarsministeriet.
Ministersekretær i Justitsministeriet fra 1995 til 1998.
Christian Schønau. Departementschef i Indenrigsministeriet.
Ministersekretær i Indenrigsministeriet fra 1995 til 1998.
Bo Smith. Departementschef i Beskæftigelsesministeriet.
Ministersekretær i Miljøministeriet fra 1979 til 1981.
Peter Loft. Departementschef i Skatteministeriet.
Ministersekretær i Skatteministeriet 1988
Niels Preisler. Departementschef i Undervisningsministeriet.
Ministersekretær i Indenrigsministeriet.
Lars Hindskær. Direktør i Miljøstyrelsen.
Ministersekretær i Miljøministeriet.
Anders Eldrup. Administrerende direktør i DONG Energy.
Ministersekretær i Finansministeriet fra 1980 til 1984.
Merete Eldrup. Administrerende direktør for TV 2 Danmark.
Ministersekretær i Finansministeriet fra 1991 til 1993.
Peter Mogensen. Redaktionschef og politisk kommentator på Politiken.
Ministersekretær for finansminister Mogens Lykketoft fra 1995 til 1997
Kresten Schultz Jørgensen. Direktør i Lead Agency.
Ministersekretær i Forskningsministeriet fra 1993 til 1994.
Pui Ling Lau. Tidligere direktør for public affairs i Københavns Lufthavne A/S.
Ministersekretær og ministersekretariatschef i Statsministeriet fra 1998 til 2003.
Erik Jacobsen. Teaterchef på Det Kongelige Teater.
Ministersekretær i Finansministeriet.
Friis Arne Petersen. Danmarks ambassadør i USA.
Ministersekretær i Udenrigsministeriet fra 1986 til 1994.
Ledige stillinger