Halvdelen af de strukturberørte djøfere oplever, at arbejdsmiljøet er blevet dårligt påvirket af reformen.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt de djøfere, som har været direkte berørt af strukturreformen.
”Det er overvældende, at så mange to år efter reformen har et så negativt syn på dens betydning på arbejdsmiljøet,” siger Lars Qvistgaard, formand for DJØFs Overenskomstforening.
Han mener, at det kan hænge sammen med, at den politiske ledelse ikke har skabt ro om arbejdspladserne.
”Budgetterne har været præget af uro og nedskæringer, og der har været magtkampe om hvem, der skulle bestemme. Denne uro har smittet af på organisationerne, så der ikke har været ro og tid til at finde den bedste organisering. Så reformen er ikke i hus. Det skal både politikere og ledelser vide.”
Det her ser meget negativt ud, siger professor Helge Hvid fra Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC.
”Og man kan ikke bare sige, at sådan må det være efter en stor forandring. Det er ingen naturlov. Det viser blandt andet helt ny norsk forskning.”
Forskningen viser også, at dét, der spiller stærkest ind på tilfredsheden med arbejdsmiljøet efter en stor forandring, er, om man har haft indflydelse.
”Strukturreformen har været en politisk bestemt forandring, som de ansatte har haft en meget lille indflydelse på. Det er formentlig en væsentlig forklaring,” siger han.
Der er spurgt bagudrettet om én reform, og det skal man passe på med, for reformer følger på reformer i det offentlige, fastslår professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Center for Velfærdsforskning på SDU.
Der er blevet spurgt bredt om arbejdsmiljø, så vi ved ikke, hvad djøferne definerer som dårligt arbejdsmiljø, supplerer CBS-professor Anne-Marie Søderberg, der forsker i fusioner.
”Men resultaterne er bestemt en strømpil til beslutningstagere og ledelser om, at det bør undersøges grundigere: Er det de konstante forandringer, eller er det ledelsernes håndtering af forandringsprocesserne, der udgør en belastning,” siger hun.
Ledige stillinger