Her vil djøferne helst ansættes

9.6.2009

af

Læs her, hvor de studerende helst vil ansættes.

Drømmearbejdsplads nr. 1 for danske jurastuderende er advokatvirksomheden Bech-Bruun. De handelshøjskolestuderendes favoritarbejdsplads ligger i Jylland – og flere steder ”world wide” - og hedder Vestas.

Det viser en undersøgelse blandt 7.263 studerende, som Universum Global har gennemført. Resultatet viser en top 100 over drømmearbejdspladser for studerende fra tre forskellige studieretninger. Udover de jura- og handelshøjskolestuderende er de ingeniør- og naturvidenskabsstuderende også blevet spurgt.

De jurastuderende har nok ikke overraskende mange store advokatvirksomheder højt placeret på deres top 100, men de har også klart flere offentlige arbejdsplader i toppen af deres ønskeliste, end de handelshøjskolestuderende har. Sidstnævnte gruppe placerer til gengæld mange private og jyske virksomheder højt oppe på deres liste.

Novo Nordisk og A.P. Møller – Mærsk er de to grupper studerende meget enige om som et godt bud på en kommende arbejdsgiver.

Top ti over jurastuderendes drømmearbejdsplads:

  • Bech-Bruun
  • Justitsministeriet
  • Kromann Reumert
  • Politiet
  • A.P. Møller – Mærsk
  • Danmarks Domstole
  • Plesner
  • Novo Nordisk
  • Lett
  • Udenrigsministeriet

Top ti over de handelshøjskolestuderendes drømmearbejdsplads:

  • Vestas
  • A.P. Møller – Mærsk
  • Novo Nordisk
  • Carlsberg
  • Udenrigsministeriet
  • Lego
  • Bang & Olufsen
  • Danske Bank-koncernen
  • PricewaterhouseCoopers
  • Deloitte

Se de studerendes top hundrede over drømmearbejdspladser ved at klikke på linket Universum Global til højre.

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet