Den offentlige sektor skal netværke

Tælleregime. Kontroltyranni. Forskydning af fokus. Kritikken af New Public Management har rumlet og runget en tid, og der synes efterhånden bred enighed blandt institutionsledere, forvaltningschefer og forskere om, at det er tid til at udvide repertoiret, når det gælder instrumenter til at styre den offentlige sektor.

Men hvilke strenge skal der så spilles på? Hvad skal følge efter mange års massiv fokus på dokumentation, resultatkontrakter, Balanced Scorecard og Lean? Det var et af spørgsmålene, da knap 200 forskere i offentlig ledelse fra hele verden mødtes til konferencen International Research Society for Public Management på CBS i København i dette forår.

Stephen Osborne, professor i offentlig ledelse på The University of Edinburgh, var blandt konferencens hovedtalere. Han har netop lagt sidste hånd på en bog med titlen ’The New Public Governance?’, der handler om vigtigheden af, at offentlige institutioner samarbejder frem for at fokusere på egne snævre mål. 

”Man kan sige, at hvor management handler om strategisk beslutningstagning og styring af økonomien i egen organisation, så handler governance mere om at skabe, dyrke og pleje relationer imellem organisationer. Det vil sige et mere udadvendt fokus,” siger Stephen Osborne.

Når der er brug for at løfte blikket fra egne måltal og opbygge holdbare relationer til omverdenen, skyldes det den kendsgerning, at mange af den offentlige sektors opgaver ikke kun løses af én faggruppe, én institution eller én forvaltning, men kræver et samspil mellem flere parter og interessenter. Derfor må offentlige ledere have et dobbelt fokus – både på at lede deres egen organisation og på at skabe frugtbare relationer på tværs af organisationer og sektorer, mener Osborne.

Udadvendt året rundt

I Holbæk Kommune kan jobcenterchef Kasper Kyed nikke genkendende til den analyse. Han har netop deltaget i årets store netværkskonference, hvor alle relevante interessenter mødes i to dage for at formulere forslag til det kommende års beskæftigelsesplan. I år var der både repræsentanter fra arbejdsmarkedsudvalget, det lokale beskæftigelsesråd, uddannelsesinstitutioner, fagbevægelsen, erhvervsrådet, private aktører og nabokommunernes jobcentre blandt de mere end 100 deltagere. 

”Vi synes, det er meget bedre at bedrive politik ved at bringe alle interessenter sammen, inden kommunalbestyrelsen vedtager beskæftigelsesplanen. På den måde får vi uenigheder og knaster frem i lyset, vi får skabt et fælles verdensbillede og dermed også en større forståelse for kommunens udfordringer, og hvilke indsatser der skal til for at løse dem,” fortæller Kasper Kyed.

Det udfordrer jobcenterchefens egne faglige kompetencer at skulle facilitere en politikproces ved at bringe mennesker sammen.

”Det er jo ikke gjort med at kalde folk til møde en gang om året. Netværket skal plejes hele tiden, så jeg koncentrerer mig meget om at være udadvendt og også deltage i arrangementer, når de andre inviterer,” siger Kaper Kyed.

Behov for fælles sprog

Der står ikke noget om relationspleje i Kasper Kyeds resultatkontrakt, men han oplever, at politikerne i høj grad værdsætter det udadvendte fokus.

”I vores dialog er det tydeligt, at politikerne forventer, at jeg kan skabe løsninger på tværs. Og jeg er ikke selv i tvivl om, at gode resultater afhænger af, at vi har gode relationer til vores omverden,” siger han. 

Men når det nu forventes, at ledere skaber frugtbare relationer, er det lidt ærgerligt, at det ikke bliver skrevet ind i kontrakterne, synes professor i offentlig ledelse på CBS Carsten Greve. Han ser det som et eksempel på, at virkeligheden flere steder har indhentet de traditionelle målepunkter i resultatkontrakterne.

”De seneste års store reformer på det offentlige område, Strukturreformen og Kvalitetsreformen, lægger begge op til mere tværgående opgaveløsning i den offentlige sektor. Men hvis det ikke fremgår af kontrakterne, at der skal arbejdes på tværs, bliver det meget op til den enkelte leder og dennes evne til nytænkning,” siger Carsten Greve.

Han peger på, at ord som involvering og åbenhed over for andre faglige traditioner med rette kunne veje tungere i den offentlige forvaltningspolitik. Og han efterlyser i det hele taget et fælles sprog, der kan støtte op om det tværgående fokus. 

”Vi bør tale meget mere om, hvordan vi fremmer samarbejde, koordinerer indsatser og inddrager borgerne i opgaveløsningen. Hvis vi kun hører om fritvalgsordninger og garantier, spreder det mere, end det samler,” siger
Carsten Greve.      

Det offentlige supermarked

Som det er nu, opfatter mange borgere sig i stigende grad som kunder i et stort supermarked med offentlige ydelser, siger Carsten Greve. Med tilhørende garantier, klageadgang og retten til at vælge en anden butik.

”Hvis vi i stedet fremmer samarbejdsrelationerne ved fx i højere grad at invitere borgerne til at deltage i ideudvikling og komme med input til løsning af opgaverne, vil det også fremme forståelsen for, at den offentlige sektor er kompleks og ikke altid fungerer fuldstændig, som den enkelte borger kunne ønske det,” siger CBS-professoren.

Også Jacob Torfing, professor på Roskilde Universitet, kritiserer New Public Management for at gøre danskerne til konsumenter af offentlig service. Konsumenter med masser af krav og uden eget ansvar.

”Men nu har flere kommuner formuleret stra-tegier for borgerinddragelse. Et klart -signal om, at man gerne vil i dialog med sine borgere,” siger han.

Også netværkene popper lystigt op i den offentlige sektor i øjeblikket. Både på tværs af institutioner og på tværs af sektorer, som det fx er tilfældet, når flere kommuner lader indsatsen for overvægtige børn ske i et samarbejde mellem kulturforvaltning, børn- og ungeforvaltning, skoleledere, private aktører og idrætsforeninger.          

Netværk som demokratisk tilskud

Jacob Torfing mener, at netværk kan være relevante på alle niveauer i en offentlig beslutningsproces.

”Hvem der er med i netværket, og hvordan det organiseres, afhænger helt af, hvad formålet med netværket er. Man kan have netværk, der er med til at pege på udfordringer og formulere problemer, og man kan have netværk, der er med til at træffe beslutninger. Endelig kan man have netværk, der bidrager til at få beslutninger implementeret,” siger han.

Netværkene kan således fungere som et demokratisk tilskud til den offentlige sektor og samtidig danne grobund for nye ideer og samarbejdsflader.

”I netværk mødes deltagere med hver deres erfaringer, ressourcer og viden. Ikke for at konkurrere med hinanden om at få lov til at løse en opgave, men for at samarbejde. Det er et oplagt sted at tænke nye tanker og udvikle fælles ideer,” siger Jacob Torfing.

Han tilføjer, at udenlandske undersøgelser tyder på, at de netværk, der kaster mest innovation af sig, er mangfoldigt sammensat og holder en tæt løbende kontakt med hinanden.

Nyt samarbejde i Holbæk

Tilbage i Holbæk trækker jobcenterchef Kasper Kyed gerne et innovationseksempel op af hatten: På sidste års netværkskonference indviede direktøren for den regionale social- og sundhedsskole sin sidemand i frustrationerne over, at halvdelen af skolens elever plejede at droppe ud undervejs i uddannelsen. Den lyttende sidemand var tilfældigvis direktør for en privat virksomhed, der bruger fysisk træning til at opkvalificere sygemeldte og ledige borgere.

De to direktørers uformelle snak resulterede i, at de i samarbejde søgte – og fik – penge til at lægge et forløb med fysisk træning ind i social- og sundhedsuddannelsen. Endnu er det første hold elever ikke helt igennem, men indtil videre er frafaldet markant lavere end normalt.

”Det er blot ét eksempel på, hvad der kan ske, når man bringer forskellige folk sammen, og på hvordan et netværk kan være med til at skabe nye løsninger på et samfundsproblem,” siger jobcenterchef Kasper Kyed.