Børnesprog til hjemmearbejdende er en djøf-sygdom

Jo mere afstand ud til hjemmearbejdspladserne, jo mere skarpe og præcise skal lederne være i kommunikationen. Men djøfere er mildt sagt sjældent eksperter i at kommunikere ud til medarbejdere, som de ikke ser i øjnene hver dag. Det er skidt for borgerne og kunderne, for både det kommunale og private hjemmearbejde fungerer ikke godt nok. To ting skal løse problemerne, – og det første er mere enkelt end det næste:

• Borgerne og kunderne skal ikke mærke noget til hjemmearbejdspladsen. Der skal ikke udleveres hjemmenumre – man skal blot sørge for, at den hjemmearbejdende er koblet på omstillingen.
• Og så skal kommunikationen fra ledende djøfere til det hjemmearbejdende personale effektiviseres.

Gennem de ti år, hvor jeg har fulgt stigningen mod stadigt mere virtuelt distance- og hjemmearbejde, er det blevet tydeligt, at jo flere hjemmearbejdspladser vi får, des oftere går det galt.

Det sker, når ledelser forventer, at medarbejdere er tankelæsere. Så er det svært at få dem til at arbejde mere effektivt hjemmefra. Nogle djøf-ledere har sagt til mig: ”Det er sværere at kommunikere på distance”: Man mister de små detaljer, og der er større risiko for misforståelser.

Det er isoleret set rigtigt nok. Men hjemmearbejde kommer der kun mere af – om vi vil det eller ej. Det nytter ikke at kæmpe imod. Det er bedre at udnytte potentialet. Ledende djøfere med løsninger, der handler om at skrue tiden tilbage, bliver dømt ude, for de kan aldrig tiltrække de rigtige medarbejdere.

Muligheden for distance- og hjemmearbejde er også en chance for større effektivitet. En ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af de hjemmearbejdende – 44 procent – mener, at de arbejder mest effektivt hjemme. De slipper for afbrydelser, mobiltelefoner og sniksnak. Kun ti procent arbejder mindre effektivt derhjemme, skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en Zapera-undersøgelse.

Igen skiller kommunikationen dårlige ledere fra de gode: Den skal være enkel og kontant. Man formulerer sig blødt og elastisk for ikke at støde nogen, som var de følsomme børn. Når folk er på afstand, betyder det, at lederne ikke tør sige tingene direkte. Hvis dårlig distanceledelse skal bremses, så kræver det ret simple kommunikationsværktøjer. Fx at man siger tingene, som de er. Og at man kommunikerer direkte og i talesprog – selv på skrift.

Næh, skriv helt præcist:

”Vi forventer, at du på en arbejdsuge på 37,5 timer ekspederer i gennemsnit 20 henvendelser.” Hvis det altså er det, som distancearbejdet handler om.

Den umisforståelige kommunikation er et krav til ledende djøfere, hvis de skal undgå at virke som distanceblændere for distancearbejderne. Mange ledere er stadig som 1700-tallets kancellister, der brugte knudret, uforståeligt sprog som en magtdemonstration til at holde masserne i ave: Når masserne (læs medarbejderne) ikke forstod sproget, så måtte de jo tro, at de var uvidende. Det var bedre at holde bøtte og lade de ledende embedsmænd regere!

Det gider vi ikke i dag. Vi vil have resultater. Derfor skal ledere også se mere på output frem for, hvornår arbejdet udføres. For rigtig mange stritter det stadig mod alt, som de har lært og er vant til. Der stod i en analyse foretaget af ugebrevet Mandag Morgen, at ”vinderne er de virksomheder, der bedst forstår at organisere sig i intelligente netværk, som udnytter regionale kompetencer, ressourcer og arbejdsvilkår optimalt.”

Det er rigtigt, men uden en kommunikationspolitik med klare mål, regler og ikke mindst et klart, direkte sprog falder netværkene og virksomhederne sammen. Djøf-ledernes børnesprog til hjemmearbejdende er en djøf-sygdom, som heldigvis kan kureres.