Søndag den 7. juni skal danskerne for syvende gang til stemmeurnerne og bestemme, hvem der skal sendes til Bruxelles og repræsentere deres holdninger i Europa-Parlamentet. Går det som mange eksperter og politikere spår, vil valget endnu en gang blive en deltagermæssig skuffelse af format.
"Vi havde en elendig valgdeltagelse i 2004, men jeg frygter, at den bliver endnu mere elendig i år," siger SF's europaparlamentariker Margrete Auken, der med rette kan betegne sig selv som garvet ekspert på området, da hun har været med lige siden det første valg i 1979.
Venstres europa-parlamentsmedlem Karin Riis Jørgensen er heller ikke just jubeloptimist.
"Jeg er alvorligt bange for, at valgdeltagelsen bliver under 50 procent," siger hun.
Halvdelen af danskerne bliver hjemme
Går spådommene i opfyldelse, vil det ikke være første gang, at det er under halvdelen af de stemmeberettigede danskere, der gider tage del i europa-parlamentsvalget.
Lige siden det første valg blev afholdt en sommerdag i 1979, har valgdeltagelsen i Danmark ligget omkring de 50 procent. Højest var den i 1994, hvor lige knap 53 procent af de stemmeberettigede satte kryds. Lavest var deltagelsen i 1989, hvor det blot var 46,2 procent af vælgerne, der deltog i valget.
Danskernes valgdeltagelse er dog langt fra den laveste i Europa. Eksempelvis var det blot 16,9 procent af de stemmeberettigede i Slovakiet, der deltog i europa-parlamentsvalget i 2004. Og selv blandt vores ellers så autoritetstro svenske naboer er det blot fire ud af ti, der gider stemme.
Kigger man på udviklingen i EU som helhed, er det også gået kraftigt ned ad bakke i de senere år. Hvor valgdeltagelsen i EU var 63 procent i 1979, så er den i dag på sølle 45,7 procent. Med til forklaringen hører dog, at andelen af lande med tvungen stemmepligt er mindsket betragteligt. Hvor det i 1979 var tre ud af de ni medlemslande, der havde tvungen stemmepligt, så er det i dag fire lande ud af 27.
Det ændrer dog ikke ved, at udviklingen ifølge alle eksperter og parlamentarikere er dybt uheldig og et sigende udtryk for den legitimitetskrise, som EU lider under.
"Det er da et kæmpe problem," siger Venstres Karin Riis Jørgensen.
"Desto mere valgdeltagelsen falder, desto sværere bliver det at argumentere for, at EU og Europa-Parlamentet har den tilstrækkelige legitimitet blandt vælgerne."
Lektor og EU-valgekspert Derek Beach fra Aarhus Universitet mener også, at den svigtende valgdeltagelse rejser nogle grundlæggende spørgsmål om demokratiets sundhedstilstand i EU.
"I et repræsentativt demokrati er det selvfølgelig et alvorligt krisetegn, hvis flere og flere vælger ikke at stemme," siger han.
Særligt problematisk bliver det ifølge Derek Beach, hvis den faldende valgdeltagelse skyldes, at hele grupper af befolkningen bliver hjemme. Er det eksempelvis alle EU-modstanderne, der afstår fra at stemme, kan det diskuteres, hvor repræsentativt Europa-Parlamentet rent faktisk er.
Europa-Parlamentet får mere magt
I og for sig er det et paradoks, at valgdeltagelsen bliver ved med at falde. I de seneste mange år er Europa-Parlamentets magt kun blevet styrket dag for dag. Det skulle umiddelbart få en til at tro, at interessen for dets arbejde gik samme vej, som Margrete Auken påpeger:
"Vi har styrtende meget mere indflydelse end de 179 politikere, der sidder i Folketinget. Derfor er det uklogt ikke at interessere sig mere for vores arbejde."
Og det kan hun selvfølgelig have ret i, men det ændrer bare ikke ved, at flertallet af danskerne ligesom deres europæiske brødre og søstre er nærmest fløjtende ligeglade med, hvem de sender til Bruxelles.
Forklaringerne er de velkendte. Medierne interesserer sig ikke nok for EU-stoffet, de nationale parlamenter glemmer at relatere de daglige diskussioner til en europæisk virkelighed, og afstanden til Bruxelles, for ikke at nævne Strasbourg, er og bliver for lang for de danske vælgere.
Alligevel spores der blandt flere eksperter et spirende håb om, at europa-parlamentsvalget og EU som helhed på lidt længere sigt får en anden og mere gunstig status i vælgernes bevidsthed, end tilfældet har været i de forgangne knap 30 år.
"Jeg er fortrøstningsfuld. På det seneste har vi set flere eksempler på, at EU har fungeret som et rigtigt demokratisk system," siger lektor og EU-valgekspert Derek Beach.
Han mener, at det tydeligste eksempel på dette er debatten omkring servicedirektivet, der omhandler arbejdskraftens frie bevægelighed og lønmodtagernes rettigheder i EU.
Siden direktivets oprindelige fremlæggelse i 2004 til dets vedtagelse i 2006 var det genstand for både medieopmærksomhed og folkelig opstand. Med andre ord alt det, som kendetegner en god demokratisk proces.
Derek Beach nævner også Metoc-dommen og Reach-direktivet, der omhandler brugen af kemikalier i produktionssektoren, som eksempler på sager, hvor det gik op for danskerne, at det rent faktisk har betydning for dem, hvad der foregår i Bruxelles.
"Den slags sager kan og skal politikerne bruge, når de skal forklare vælgerne, hvorfor det er vigtigt, at de stemmer," siger han.
Unge kræfter til EU
En anden positiv tendens er ifølge EU-forsker Mette Buskjær Christensen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), at der er færre og færre danske politikere, der bruger Europa-Parlamentet som sidste skridt på vejen til pension.
Godt nok stiller en garvet politiker som Bendt Bendtsen op som spidskandidat for Konservative, men hos Socialdemokraterne er det den unge og i Danmark forholdsvis ukendte europaparlamentariker Dan Jørgensen, der erstatter tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.
Ifølge Mette Buskjær Christensen vidner valget af Dan Jørgensen til spidskandidat om, at partierne i højere grad er villige til at satse på andet end gennemtestede folketingspolitikere, og at aktivt europaparlamentarisk arbejde bliver belønnet.
Også hos de radikale er der valgt en ung og alt andet end velafprøvet spidskandidat, nemlig den 33-årige Sofie Carsten Nielsen.
"På kort sigt kan det måske være negativt for valgdeltagelsen med de unge og ukendte kandidater, men på længere sigt tror jeg, at det er en god udvikling. Det bliver et reelt politisk karrieremål at ville i Europa-Parlamentet, hvilket også kan rykke på befolkningens opfattelse af valget," siger Mette Buskjær Christensen.
Hun tilføjer, at de unge politikere også vil kunne bruge deres erfaringer fra EU, hvis og såfremt de på et senere tidspunkt kaster sig over en indenrigspolitisk karriere, som blandt andet Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt har gjort det.
"Man kan håbe på, at det også vil betyde, at europapolitiske emner i højere grad tages op i dansk politik," siger Mette Buskjær Christensen.
100 års arbejde for demokrati
Ifølge professor ved Copenhagen Business School Uffe Østergaard, der har forsket i danskernes holdninger til Europa i årtier, skal man dog ikke gøre sig håb om at se væsentligt højere stemmetal de næste 10-15 år.
"Mange har troet, at når blot parlamentet fik magt og indflydelse, så ville det også blive relevant for vælgerne. Men erfaringerne fra de seneste 30 år er, at det ikke fungerer sådan," siger Uffe Østergaard.
I hans optik er et af de grundlæggende problemer, at der ikke er skabt en europæisk offentlighed og identitet. Tværtimod har vi set og oplevet, at de nationale identiteter er blevet væsentligt styrket i de senere år. Og der er ikke nogen tegn på, at den udvikling ændres lige foreløbig.
"Det bliver mere og mere tydeligt, at EU mere er et samarbejde mellem suveræne nationalstater, end det er et overnationalt samarbejde," siger han.
Samtidig skal man ifølge Uffe Østergaard også huske på, at al erfaring viser, at det tager rigtig mange år at skabe et velfungerende repræsentativt demokrati med høje stemmeprocenter. Ofte langt mere end 100 år.
"Jeg ser ingen grund til, at det skulle være anderledes denne gang. Tværtimod," siger han.
Hellere kaffe og kage end Europa-parlamentsvalg
Europa-parlamentsvalget har altid lidt under en behersket opmærksomhed fra de danske vælgere, der ellers ved folketingsvalgene er flittige til at deltage.
| År | Valgdeltagelse i % ved Europa-parlamentsvalget | Valgdeltagelse i % ved nærmeste folketingsvalg |
| 1979 | 47,8 |
85,6 |
| 1984 | 52,4 |
88,4 |
| 1989 | 46,2 |
85,7 |
| 1994 | 52,9 |
84,3 |
| 1999 | 50,5 |
86,0 |
| 2004 | 47,9 |
84,5 |
Kilde: EU-Oplysningen
En ud af seks slovakker stemmer
Der er kæmpe forskel på, hvor stor valgdeltagelsen er til Europa-Parlaments-valget i de 27 EU-lande. I Belgien er det ni ud af ti, der stemmer. Omvendt forholder det sig i Slovakiet, hvor det kun er hver sjette. Valgdeltagelse i udvalgte EU-lande:
Land |
Valgdeltagelsen i % ved Europa-parlamentsvalget i 2004 |
| Belgien | 90,8 |
| Luxembourg | 89,0 |
| Italien | 73,1 |
| Cypern | 71,2 |
| Malta | 82,4 |
| Grækenland | 63,4 |
| Irland | 58,8 |
| Spanien | 54,1 |
| Danmark | 47,9 |
| EU-gennemsnit | 45,7 |
| Finland | 39,4 |
| Storbritannien | 38,8 |
| Sverige | 37,8 |
| Slovenien | 28,3 |
| Tjekkiet | 28,3 |
| Estland | 26,8 |
| Slovakiet | 16,9 |
Kilde: EU-Oplysningen
Ledige stillinger