Skatten kan ikke sættes ned

Den typiske kommunale topchef er positivt indstillet overfor kommunalreformen og forventer, at de nye kommuner alt i alt vil føre til noget godt. Den faglige kvalitet i kommunerne forventes at blive forbedret som følge af kommunalreformen. Der forventes færre skoler og kommunale institutioner. Derimod tror den typiske kommunale topchef ikke, at skatten vil kunne sættes ned som følge af kommunalreformen.

Det konkluderer kommunalforskere fra SDU på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale topchefer.

De to vurderinger, som topcheferne er mest enige om, er, at der bliver færre skoler og institutioner, og at skatten ikke kan sættes ned.

De største forskelle hos topcheferne findes i vurderingen af kommunalreformens betydning for det kommunale demokrati og for den økonomiske effektivitet.

Forskerne har også spurgt topcheferne om deres generelle forventninger til fremtiden. Svarene viser - skriver forskerne - en udbredt opfattelse af, at kombinationen af skattestop og et øget behov for kommunernes velfærdsmæssige kerneydelser gradvist vil tvinge kommunerne til at nedjustere serviceniveauet, og at samspillet mellem stat og kommuner vil blive mere og mere konfliktfyldt og præget af 'abespil' om ansvarsfordelingen.

Topcheferne forventer også, at det kommunale selvstyre tømmes mere og mere for indhold og erstattes af øget statslig detailstyring.

Næsten 1.700 topchefer (kommunaldirektører, børne- og kulturdirektører, socialdirektører, tekniske direktører, forvaltningschefer samt andre kommunale chefer) er blevet spurgt. Svarprocenten var over 80. Undersøgelsen er et led i et forskningsprojekt om kommunernes administrative lederskab efter kommunalreformen.