Nødvendig eftertænksomhed

Det amerikanske samfund har en usædvanlig evne til at sætte sig selv på anklagebænken. Det gælder aktuelt vurderingen af grundlaget for behandlingen af fanger i forbindelse med den af den daværende amerikanske ledelse døbte "krig mod terror". Debatten i USA er - ja, åbenhjertig.

Der sker en hudløs afdækning af tilblivelsen og vurdering af det juridiske grundlag, der har haft til formål at legitimere indespærring på Guantanamo-basen og de klare elementer af tortur udøvet i eksempelvis Abu Ghraib-fængslet i Irak. Og der lægges heller ikke bånd på holdningerne i de politiske diskussioner om, hvorvidt USA derved har tabt værdipolitisk troværdighed.

Det er ikke indholdet i dette opgør, der er mit ærinde her. Men derimod det prisværdige i den holdning, der ligger bag - evnen og viljen til at tage handlinger op til vurdering, når der er et andet og mere klart overblik over situationen. Det er en meget stor værdi for demokratiske retssamfund at vove at reflektere over de beslutninger og handlinger, som er taget under indtryk af dramatiske begivenheder.

Det er ikke urimeligt, at helt usædvanlige forhold kalder på reaktioner, som under normale forhold vil være utænkelige. Når en stat oplever sin sikkerhed truet, er det rimeligt at revurdere afvejningen mellem statens og borgernes sikkerhed og de basale menneske- og frihedsrettigheder. Men ligeså nødvendigt er det efterfølgende at diskutere balancen mellem de overgreb, der har ført til den truende situation, og de indgreb, der udgør samfundets øjeblikkelige reaktioner.

Denne slags overvejelser er ikke forbeholdt supermagter, men det er særligt betryggende, at verdens i øjeblikket eneste supermagt faktisk er i stand til at udøve denne ofte vanskelige form for selvkritik. Dette må være et eksempel til efterfølgelse for alle øvrige demokratiske retssamfund.

Der er også i Danmark brug for analyser og forslag, der kan indgå i en åben og kvalificeret debat om nødvendigheden og om rækkevidden af de skridt, der er taget for at forsvare samfundet imod farer. Det gælder fx balancen mellem sikkerhed og frihedsrettigheder, udviklingen i sanktioner og overvågning af borgerne.

Forslag, der den ene dag forekommer livsnødvendige, kan senere vise sig at være truende for de afgørende værdier om demokrati, menneskeværd og retfærdighed, som vores samfund bygger på.

Man behøver med andre ord ikke at mene, at en beslutning har været forkert, for at mene, at det på et tidspunkt er rigtigt at lave den om. Hver ting til sin tid.