Integrationen i Danmark er en megasucces

Integrationen i Danmark er en dundrende fiasko. Hver eneste dag får vi beviser for, at de nyeste danskere hverken kan eller vil integreres i det danske samfund. Et samfund, der med udlændingenes indtog for evigt og altid har vinket farvel til stokroseidyllen og den højt besungne sammenhængskraft.

Sådan lyder den gængse fortælling om den danske integration. Problemet med denne fortælling er bare, at den er hamrende forkert og fuldstændig ude af trit med den virkelighed, som findes rundt omkring på de danske arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Det hævder forfatter og selvstændig integrationskonsulent Hans Lassen, der i dyb frustration over den danske indvandrerdebat i sin nye bog 'Den anden virkelighed' slår et slag for en ny og mere positiv fortælling om integrationen i Danmark.

"Debatten om indvandringen i Danmark er frosset til i et massivt sortsyn. Den er præget af uløselige konflikter og forestillinger om, at integrationen kører ad helvede til, men det er grundlæggende helt forkert. I virkeligheden er integrationen af indvandrerne og deres efterkommere en megasucces," siger Hans Lassen, der i sit tiårige virke som integrationskonsulent er blevet præsenteret for den ene integrationssucces efter den anden.

"Modsætningen mellem den verden, jeg har mødt i mit daglige arbejde, og den verden, der møder én i det offentlige rum, har antaget nærmest ubærlige dimensioner. Egentlig burde vi ikke kunne få armene ned i jublen over, hvor succesfuld integrationen er," siger han.

Integrationen er en succes

Det er noget af en påstand, Hans Lassen her kommer med. Særligt set i lyset af, at det ikke er mere end et par måneder siden, at kuglerne føg om ørerne på Nørrebros indbyggere. Imidlertid synes statistikkerne at bakke Hans Lassen op.

Tag blot beskæftigelsen blandt indvandrerne og deres efterkommere. Siden 1997 er den tordnet i vejret. Hvor der i 1997 var 36 procent af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der var i arbejde, så er det i dag 57 procent. I absolutte tal svarer det til, at lige knap og nap 85.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er kommet i arbejde.

Også på uddannelsesfronten tages der syvmileskridt. Eksempelvis har de ikke-vestlige kvindelige efterkommere i aldersgruppen 16-19 år overhalet de unge danske, når det kommer til deltagelsen i uddannelsessystemet. Med Hans Lassens ord er indvandrernes børn i gang med en social mønsterbrydning af danmarkshistoriske dimensioner.

Ikke overraskende synes succesen på job- og uddannelsesfronten også at have påvirket mange indvandreres holdninger. Andelen af indvandrere og efterkommere, der opfatter sig som danskere, er vokset fra otte til 23 procent på ti år, og de herboende udlændinge er ifølge nye undersøgelser lige så glade og tilfredse med samfundssituationen i Danmark som alle os, der kan spore vores forfædre tilbage til den jyske muld.

Grøfter graves dybere

For alle, der er bare den mindste smule interesserede i, at vores fortællinger og debat bygger på andet end fantasifostre, er det selvfølgelig et problem, når virkeligheden ikke stemmer overens med billederne i vores hoveder. Men problemerne stopper ikke her.

"Grøfterne graves dybere. Hvis vi gang på gang bliver slået i hovedet med, at det går helt ad helvede til med integrationen i Danmark, er det da ikke så underligt, hvis danskerne og indvandrerne vender ryggen til hinanden," siger Hans Lassen.

Men hvorfor er vi overhovedet endt i den ulykkelige situation, at en stormende integrationssucces igen og igen omtales som en fiasko af historiske dimensioner? Hans Lassen mener, at forklaringen langt hen ad vejen skal findes i mediernes og politikernes måde at tale om og beskrive integrationen på.

"På virksomhederne og på uddannelsesinstitutionerne dribler man uden om de kulturelle og religiøse modsætninger, mens man i det offentlige rum dyrker dem," siger Hans Lassen.

"Vi befinder os i en dyster situation, hvor integrationen er gidsel i et spil, hvor det mere handler om at sælge aviser, skaffe seere og lyttere og tækkes vælgerne."

Hans Lassen nævner som eksempel, at Jyllands-Posten tidligere på foråret bragte en stærkt indigneret forside, der med fede bogstaver slog fast, at flerkoneriet florerer i Danmark. Historien byggede på en i Hans Lassens øjne statistisk tynd kop te af en rapport fra Velfærdsministeriet. 

"I virkeligheden kunne Jyllands-Posten have valgt at vinkle stik modsat. Historien kunne lige så godt have været, at der var grøde i indvandrermiljøet, og at flere og flere tog afstand fra flerkoneri," siger han.

Gode nyheder får ingen opmærksomhed

Et andet eksempel stammer fra Politiken, der i slutningen af marts bragte en historie om, at flere afghanere i Danmark finder job. Nyheden var i sig selv positiv, men journalisten fik hurtigt drejet artiklen ind på ghettoarbejdspladser.

"Og det er jo ikke just positivt. Den gode nyhed får aldrig lov til at stå alene. Evig og altid skal integrationen problematiseres," siger Hans Lassen.

Faktisk kunne Hans Lassen blive ved med at nævne eksempler på mediernes sortsyn, men lad os stoppe her. Budskabet står klart: Medierne prioriterer ikke de gode og uproblematiske integrationshistorier. Og når en positiv historie en sjælden gang bringes, så sker det uden at true den negative grundfortælling, der bare fortsætter i en uendelighed.

Langt hen ad vejen findes det samme problem på den politiske scene, mener Hans Lassen. Konstant kappes politikere fra højre- til venstrefløjen om at kunne demonstrere den største handlekraft i forhold til at gøre noget ved den fejlslagne integration.

"Der er ingen, der vil succesen. Man kan nærmest få den fornemmelse, at det bedste er, hvis hovedfortællingen om den dårlige integration bare kører videre," siger han.

Integration på trods

Men er det ikke lige netop på grund af mediernes og politikernes konstante fokus på problemerne, at integrationen er lykkedes? Lænede vi os alle tilbage i sikker forvisning om, at her går det sgu godt, så ville det hurtigt gå galt.

"Sludder," siger Hans Lassen.

"Når vi har at gøre med en succes, så er det på trods af mediernes og politikernes afsporede fokus og debat. Succesen er kommet i hus, fordi virksomhederne, indvandrerne og deres efterkommere og et utal af ildsjæle - lige fra sagsbehandlere og studievejledere til frivillige - har kæmpet for det."

Hans Lassen skynder sig at tilføje, at hans mål ikke er, at medierne for fremtiden kun beretter solstrålehistorier uden kant eller problematisering, ligesom politikerne selvfølgelig skal være optagede af problemerne. Men alt det kan sagtens ske samtidig med, at det nuværende sortsyn droppes til fordel for en mere retvisende fortælling om en af den nyere danmarkshistories vigtigste succeser.

"Problemet er, at de positive nyheder i dag ikke er andet end fragmenter i et generelt gråt og trist maleri. Jeg mener, at vi skal have ændret selve grundfarven i billedet, så det stemmer bedre overens med virkeligheden."

'Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark' af Hans Lassen udkom den 29. maj 2009 på Informations Forlag.

---

Indvandrerne overhaler danskerne

Der er langt flere indvandrere end etniske danskere, der er kommet i arbejde under den seneste højkonjunktur. Alle tal i procent.

År	Andel beskæftigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere	Beskæftigede etniske danskere	Forskel
1997	36	75	-39
1998	55	79	-24

Kilde: 'Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark' af Hans Lassen.                

Flere og flere indvandrere kommer i arbejde

Siden 1997 er der kommet mange flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Hvor beskæftigelsesfrekvensen i 1997 var på 36 procent, er den i dag på 55 procent.

År	Beskæftigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere	Andel beskæftigede i % af alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
1997	49.282	36
1998	56.764	39
1999	66.193	42
2000	72.798	44
2001	80.004	45
2002	87.757	47
2003	91.434	46
2004	94.441	46
2005	99.936	47
2006	109.576	50
2007	123.059	55
2008	134.529	57

Kilde: 'Den anden virkelighed. Tanker og tal om integrationen i Danmark' af Hans Lassen.

---

Q&A med integrationsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup og indlandsredaktør på Jyllands-Posten Pierre Collignon.

Integrationsordfører Peter Skaarup, Dansk Folkeparti:

Integrationskonsulent Hans Lassen hævder, at du og andre politikere er med til at skabe en forkert grundfortælling om den danske integration. Faktisk går det ganske glimrende, men på Christiansborg har man kun fokus på problemerne. Har han ret?

"Det kan da godt være, at vi en gang imellem skal tage os selv i nakken og ikke kun snakke om problemerne. Men som oftest er det jo medierne, der kommer til os med en sag eller et emne, som de gerne vil have en kommentar til. Og det er ofte en konflikt eller et problem."

Ifølge tal fra Integrationsministeriet stormer ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ind på arbejdsmarkedet i en fuldstændig uhørt grad. Deres beskæftigelsesgrad er steget fra 36 til 57 procent på kun ti år. Det er da en kæmpesucces. Eller hvad?

"Selvom man har fået flere i arbejde, så skal vi være ambitiøse. Ambitionen må være, at alle viser vilje til integration. Det kniber det stadig med. Vi har stadig parallelsamfund, der ikke gider integrere sig og forstå dansk."

Men er det så ikke din opgave at påpege, at det rent faktisk går godt på en masse områder?

"Opgaven er både at forfølge succeserne og pege på problemerne. Men nu kommer medierne som oftest til mig og Dansk Folkeparti, når noget går i den gale retning."

Men har du nogensinde været ude at sælge en positiv integrationshistorie til en avis eller tv?

"Jeg får desværre aldrig tid til at sælge nogen historier til medierne. Det er mere journalisterne, der kommer til mig med en sag."

Er det alt sammen mediernes skyld? Det lyder lidt patetisk?

"Jamen, jeg er heller ikke ude at pålægge noget ansvar for, at integrationen er en kæmpesucces, som bare ikke bliver fortalt. For jeg mener faktisk ikke, at integrationen er en succes. Det er at tage munden alt for fuld."

Hvis du nu skal være helt ærlig, passer det dig så ikke også udmærket? Du får mulighed for at profilere dig selv og Dansk Folkeparti, når der er problemer på integrationsområdet. Har jeg ikke ret?

"Sludder. Jeg har ingen interesse i, at integrationen går dårligt."

Men lysten til at integrere sig i det danske samfund bliver vel ikke ligefrem større, når man konstant bliver omtalt som et problem?

"Man skal passe på med ikke at komme til at smide offerkortet. Vi skal i rent sprog tør sige, hvis der er problemer. Sådan er det. Og sådan skal det også være."

Indlandsredaktør Pierre Collignon, Jyllands-Posten:

Integrationskonsulent Hans Lassen hævder, at Jyllands-Posten og andre medier er med til at skabe en forkert grundfortælling om den danske integration. Faktisk går det ganske glimrende, men I har kun fokus på problemerne. Har han ret?

"Nu har jeg ikke haft lejlighed til at læse hans bog, men som du fortæller det, så synes jeg, han tager fejl. Vi har haft masser af positive integrationshistorier. Jeg har selv været med til at sætte en historie på forsiden, der handlede om, at indvandrerne og deres efterkommere har fået en langt bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Og vi har kørt en anden forside om, at efterkommere uddanner sig mere end danskere. Det er to vigtige og positive historier."

Men det generelle billede er stadig, at I primært skriver negative integrationshistorier, mener Hans Lassen.

"Det er noget sludder. Vi skriver både negative og positive historier. Faktisk har vi fået en EU-pris for artikelserien 'Bidragsyderne', der handlede om indvandrere, der bidrager til det danske samfund."

Men her for nylig havde I også en historie om, at flerkoneri florerer i Danmark?

"Men var det ikke en god historie? Jeg synes, at det var superinteressant. Tænk, at vi har eksempler på det i Danmark."

Ifølge Hans Lassen kunne I lige så godt have vinklet omvendt og beskrevet, hvordan mange indvandrere netop bryder med traditionen for flerkoneri?

"Men udgangspunktet er, at bigami er forbudt i Danmark. Vi skriver heller ikke om alle dem, der holder sig inden for hastighedsgrænserne. Men kører folk for hurtigt, så kan det være, at de kommer i avisen."

Hvis du skal være helt ærlig passer det dig så ikke også udmærket, at der er en masse problemer på integrationsområdet? Det sælger aviser, gør det ikke?

"Vi har hverken en interesse i, at det går godt eller dårligt. Vi laver de historier, der kan overraske og fortælle noget nyt og vigtigt."

Men burde I ikke være mere opmærksomme på, hvordan jeres historier påvirker omverdenen og måske i højere grad vige bort fra de negative historier?

"Jeg synes, det bliver lidt pjattet, hvis man ikke skriver om problemerne. Der er sikkert nogle, der vil mene, at vi er for negative, men det må man tage med. Man skal ikke sidde med fine fornemmelser og sige, at det vil man ikke skrive om."