Headhuntere kontakter flere mænd end kvinder

Fire ud af ti djøfere under 40 år er blevet forsøgt headhuntet inden for de seneste to år. Det viser en undersøgelse, som DJØF har gennemført blandt 1.350 djøfere under 40 år. Sandsynligheden for en diskret henvendelse fra ny potentiel arbejdsgiver er dog størst, hvis man er privat ansat, mand og/eller leder.

Men mens 37 procent af de yngre kvindelige djøfere er blevet kontaktet af en headhunter eller virksomhed om et potentielt nyt job, gælder det for 48 procent af de mandlige djøfere. Den fordeling kommer ikke som nogen overraskelse for hverken bestyrelsesformanden for Personalechefer i Danmark, Kim Staack Nielsen, eller direktør i Capacent, Frank -Schyberg.

Og det har de flere forklaringer på.

"Der er traditionelt flere mænd i rekrutteringsgrundlaget, fordi flere mænd er ledere, hvilket dog er mere udpræget i den private sektor end i den offentlige sektor. Og skal vi finde en leder, går vi efter den bedst kvalificerede, uafhængigt af køn, fordi de fleste kunder stadig ønsker det sådan," siger Frank Schyberg.

Kvindernes egen skyld

Han og Kim Staack Nielsen er enige om, at langt hen ad vejen har kvinderne selv en stor andel i, at de ikke så ofte får et diskret karrieretilbud, som mændene gør. Mændene er nemlig langt mere aktive, når det gælder om at profilere sig selv, mener de. Frank Schyberg anslår, at op mod tre ud af fire af de uopfordrede cv'er, Capacent modtager fra folk, der godt kunne tænke sig at ligge i firmaets rekrutteringsdatabase, kommer fra mænd.

"Der er langt flere mænd, der bringer sig selv i spil, og det er også dem, der ringer os op for at gøre sig attraktive overfor os," siger Frank Schyberg.

Mændene er også bedre til at netværke end kvinderne.

"Eller de er i hvert tilfælde i langt højere grad repræsenteret i erhvervsfaglige netværk, som fx i vl-grupperne og andre erhvervsfaglige netværk," siger Frank Schyberg.

"Og så søger de og siger kun ja til job, hvor de i forvejen mestrer 90 procent af kravene i stillingsopslaget, mens mændene ikke holder sig tilbage, selv om de kun mestrer 60-70 procent af kravene," siger Kim Staack Nielsen.

Men de er ikke helt enige om, hvorvidt fordelingen af henholdsvis mænd og kvinder, der bliver headhuntet, ændrer sig markant indenfor den nærmeste fremtid. Kim Staack Nielsen mener, det sker før, end vi aner det. 

Han underbygger sin optimisme på kvindernes vegne med, at der for det første er mange flere kvinder end mænd, der tager en videregående uddannelse. Samtidig mener Kim Staack Nielsen også, at krisen faktisk kan hjælpe kvinderne ind i en positiv spiral.

"Vi kommer til at se ud over vores traditionelle kanaler, og vi kommer til at se ud over, hvad vi plejer at gøre, når vi skal finde nye medarbejdere - mand, 38 år, jyde og cand.merc.er, holder ikke længere. Der skal tænkes utraditionelt som aldrig før, og det tror jeg, kommer kvinderne til gode," siger Kim Staack Nielsen.

Og han mener som sagt, at det kommer til at gå rigtig stærkt for kvinderne.

"Også endnu hurtigere, end man umiddelbart havde troet - hvis altså kvinderne selv vil," siger Kim Staack Nielsen.

Den sidste bemærkning er Frank Schyberg enig i, men han tror ikke på, at fordelingen af kvinder og mænd, der bliver kontaktet af en headhunter eller en anden, der vil give dem et jobtilbud, umiddelbart ændrer sig markant. Han ser nemlig ikke nogen generel tendens til, at virksomheder efterspørger og rekrutterer kvinder til lederjobs i højere grad end tidligere. Dog har han set de første eksempler i den offentlige sektor.

Kunderne bestemmer

Men har Capacent så tænkt sig selv at gøre noget særligt for at kaste lys på kvinderne?

"Vores holdning er, at vi gør, hvad kunderne beder os om. Så hvis de begynder at have ønsker i den retning, eller der bliver lovgivet om det -  så jo."

En undersøgelse 'Køn og ledelse', som DJØF har gennemført, viser, at kvinderne i høj grad gerne vil ledelse. Omkring 70 procent af de kvindelige djøfere kunne godt tænke sig at blive leder, og blandt de mandlige djøfere er det kun en anelse flere, der har samme ambitioner.

Det er meget positivt, men det er jo statistik, siger Frank Schyberg.

"Kvinderne skal vise, at de reelt er jobmobile. Det, at de gerne vil i en undersøgelse, er desværre ikke det samme som, at de gør noget ved det. Men jeg håber da, at vi fremover får flere kvinder på banen," siger Frank Schyberg.

Hvis kvinderne ikke kommer til fadet af sig selv, hvad kan man så gøre for at ændre på det?

"Om der skal lovgives eller ej, vil jeg lade politikerne vurdere, men jeg ser helt sikkert gerne flere kvinder i bestyrelserne og i lederjobs, og min oplevelse er, at det også gælder langt de fleste kunder. Men det er også min oplevelse, at de i sidste ende går efter den bedste kandidat og den, der er mest parat til jobbet," siger Frank Schyberg.