Er universiteterne klar til globaliseringen

Marie fra Århus venter spændt ved postkassen. Hun har søgt en stilling som konsulent i en international virksomhed, der har været slået op i The Economist. Det er en attraktiv stilling, og hun forventer konkurrenter, som har eksamensbeviser fra de bedste universiteter i verden som Harvard i USA, Sorbonne i Frankrig og Shanghai Business School i Kina. Men kan Marie slå George, Jacques eller Deng, når hun kommer med et eksamensbevis i baglommen fra et dansksproget universitet?

"Danske universiteter er godt rustede til de globale udfordringer. De sidste år er der sket en del internationale tiltag på universiteterne, både for forskerne og de studerende, så der er kommet et mere internationalt miljø og udsyn på universiteterne. I dag kan man fx tage en hel uddannelse, hvor undervisningssproget udelukkende er på engelsk," siger rektor for SDU og formand for Rektorkollegiet Jens Oddershede.

Professor Carsten Sørensen ved London School of Economics (LSE) deler ikke Oddershedes tro på danske universiteter. Han erkender, at der er sket meget de sidste 10-15 år, men danske universiteter minder stadigvæk om en brugsforening. I Danmark er forskerne tilfredse med at være blandt de bedste i Danmark og ikke de bedste i verden. Det er bare ikke godt nok, hvis man vil tilhøre eliten.

Konkurrence er vejen frem

Carsten Sørensen uddyber sin hårde kritik mod de danske universiteters indadvendthed:

"England er kun ti gange større end Danmark, men alligevel tilflyder der forholdsvis mange flere forskningskroner til universiteterne i England, og målt på forskningskvalitet er de også længere fremme."

LSE-professoren giver konkurrenceelementet på de angelsaksiske universiteter skylden for de gode resultater. Og konkurrencen begrænser sig ikke til det enkelte lands befolkning. Der kommer forskere og studerende fra hele verden. Og universiteterne tiltrækker de allerdygtigste forskere, selvom de taber lønkonkurrencen til de private virksomheder. Han fremhæver sine egne løn- og arbejdsvilkår som eksempel på, hvorfor det kan lade sig gøre:

"Jeg er på en åremålskontrakt med lav beskatning og gode muligheder for at få fri til at forske, og derudover kan jeg lave konsulentarbejde ved siden af, der er velbetalt. Arbejdstid eksisterer ikke i ens kontrakt, men omvendt har man de nødvendige ressourcer og fleksibilitet til at levere forskning og undervisning af høj standard," siger Carsten Sørensen.

Carsten Sørensen ser også en anden fordel ved et angelsaksisk universitet. Fra dag et er man en del af et kollektiv, hvor man er fælles om at stræbe efter det bedste, og hvor der er en fælles accept af, at der er nogen, der er bedre end andre.

"I Danmark står alle forskerne på hver sin lille gravhøj rundt om i landskabet, men der er ingen, der rager op over de andre. Det begrænser dynamikken, mobiliteten og motivationen til at være blandt de bedste," siger Carsten Sørensen.

Elitekurser til de bedste

Jens Oddershede indrømmer, at de angelsaksiske universiteter på visse områder er foran de danske universiteter, men det kan ikke være anderledes.

"Danmark er et lille land og har et sprog, som ganske få taler. Derfor er det helt naturligt, at de angelsaksiske landes universiteter er foran. De taler verdenssproget, engelsk."

Men derudover er rektorformanden ikke enig i Carsten Sørensens beskrivelse af virkeligheden på danske universiteter. Han synes, der er stor konkurrence på de danske universiteter.

"Der er en kamp om at blive ph.d.-studerende og om forskningsmidlerne. Og det er forkert at påstå, at danske forskere ikke har et tilstrækkeligt internationalt udsyn. Efter min mening yder forskerne en kæmpe indsats for at være blandt de bedste, også internationalt set. Danske forskere er flittige skribenter i internationale publikationer og optræder hyppigt til internationale seminarer. Det viser internationale statistikker også," siger Jens Oddershede.

Han fremhæver også de nye elitekurser og elitekandidatuddannelser til de bedste studerende på universiteterne, der blev oprettet i forbindelse med Globaliseringsaftalen fra 2006. Hvis man som studerende ønsker at få adgang til undervisningslokalet, kræver det en karakterbog med lutter høje karakterer.

Dansk er ikke et verdenssprog

Men der er visse ting, som Jens Oddershede gerne ville have været foruden: Politikernes indblanding i, hvilket sprog der skal undervises i på universiteterne. Et flertal i Folketingets Kulturudvalg pålagde regeringen at forbedre et lovforslag, der skal sørge for, at dansk fastholdes som videnskabssprog.

"Det er ubetænksomt af politikerne og meget ureflekterende. Det hænger ikke sammen, at de kræver, at vi på den ene side skal konkurrere med de andre, og at det på den anden side skal foregå på dansk. Dansk er ikke et verdenssprog."

Selvfølgelig skal danske traditioner være de dominerende på universiteterne, men vi kommer ikke udenom, at det er engelsk, der bliver talt og skrevet på den internationale scene, siger Jens Oddershede.

Her er Carsten Sørensen enig med Jens Oddershede.

"Debatten viser meget godt danskernes modvilje mod at tilpasse sig de internationale forhold, og det er måske også en af grundene til, at der er så få danske studerende og forskere, der rejser til udlandet. Denne attitude er et problem, hvis man vil gøre sig gældende i en globaliseret økonomi. Her er man tvunget til at være udadvendt," siger han.

Ifølge Carsten Sørensen oplever man en helt anderledes forandringsparathed hos kineserne. Når de ankommer til LSE, tager de et engelsk navn for at tilpasse sig sine omgivelser.

Vi behandler alle ens

Ifølge Jens Oddershede er konkurrencen på universiteterne ikke det eneste parameter, der er afgørende for at ligge i front på den internationale forskerscene. Parametre som et godt arbejdsmiljø og glæde er lige så vigtige elementer i at opnå gode forskningsresultater. På de felter står danske universiteter rigtig stærkt, ja, det er nærmest en eksportartikel.

"I udlandet er danske universiteter kendt for deres åbenhed, gode omgangstone og et fravær af hierarki. Vi behandler alle på samme måde. Der er ikke nogen, der føler sig bedre eller dårligere end andre. Her kan en ny studerende nemt tale med den kendte professor. Det betyder, at folk føler sig hjemme," mener Jens Oddershede og henviser til, at Danmark fx tiltrækker mange dygtige, unge tyske forskere.

De oplever et stort frirum i Danmark modsat i deres hjemland, hvor det er magtfulde, ældre professorer, der bestemmer størrelsen på deres frirum.

Rektorkollegiets formand er ikke i tvivl om, at danske universiteter nok skal lyse op på den internationale stjernehimmel fremover, hvis de holder fast i de danske forskningstraditioner kombineret med en åbenhed over for impulserne fra udlandet. Eller sagt på en anden måde: Marie snupper jobbet foran snuden på George, Jacques og Deng.