Kvinder i topledelse: Dansk bundplacering

Ifølge en undersøgelse, som det norske Center for Corporate Diversity har gennemført blandt de 500 største selskaber i Danmark, Norge, Sverige og Finland, sidder der kun 13,9 procent kvinder i de danske topledelser. Og sandsynligheden for at det er en kvinde, der sidder på den øverste post som administrerende direktør i et selskab i Danmark, er forsvindende lille.

Det placerer Danmark på en absolut sidsteplads, når det gælder kvinder på topposter. I Norge er mere end hver femte medlem i topledelserne en kvinde. Mens det gælder lidt under hver femte i Sverige og Finland.

Alle landene - også Danmark - har haft en pæn vækst i kvindeandelen i topledelser siden 2004, hvor der blev gennemført en sammenlignelig undersøgelse.

Men at Danmark både dengang og nu placerer sig i bunden, kommer noget bag på Marit Hoel, administrerende direktør i Center for Corporate Diversity.

"Det er opsigtsvækkende, fordi netop Danmark altid har været kendt for at tale højt om ligestilling, og samtidig har en stor andel af højtuddannede kvinder og dermed også materialet at tage af. Så vi undrer os meget over, hvad det skyldes," siger hun.

Måske har det haft en positiv afsmittende effekt på kvindeandelen i de norske topledelser, at Norge har kønskvotering, der betyder, at kvinderne skal sidde på mindst 40 procent af bestyrelsesposterne i de norske børsselskaber.

Marit Hoel siger, at det da godt kan være, at det har haft en effekt i Norge, men samtidig spørger hun så, hvordan det kan være, at både Finland og Sverige har klaret det udmærket uden kønskvotering.

Lovgivning nødvendig

Men selv om Finland og Sverige tilsyneladende klarer sig uden kønskvotering, står formanden for DJØF, Finn Borch Andersen, fast på DJØFs anbefaling om, at Danmark ligesom Norge bliver nødt til at have en lovgivning, der sikrer kvinderne mindst 40 procent af pladserne i de danske bestyrelser.

"Den her undersøgelse er bare endnu en gang med til at understrege, at det ikke nytter noget at vente, for det kommer ikke af sig selv. Selv om vi var af den opfattelse, at det gik fremad, har DJØF-undersøgelsen "Køn og ledelse" også dokumenteret, at det ikke er rigtigt. Samme undersøgelse viser også, at der ikke er grundlag for at sige, at der finder en bevidst kønsdiskriminering sted. Det foregår på et ubevidst plan. Og man kan ikke flytte noget ubevidst ved at argumentere bevidst - derfor kønskvoteringen," siger Finn Borch Andersen.

Men kønskvoteringen skal ikke alene gælde bestyrelserne.

"Vores anbefaling er, at kvindernes repræsentation hele vejen op igennem ledelsessystemet skal afspejle den repræsentation, der er af kvinder i virksomheden," siger Finn Borch Andersen.

Her gælder det dog kun anbefalinger fra DJØF og ikke en decideret lovgivning på området.

Noget af det, der måske kan forklare, at danskerne halter efter de øvrige lande, når det gælder kvinder i topledelse er ifølge Marit Hoel, at de danske selskaber har små ledelsesgrupper i forhold til de øvrige lande. Og det kan betyde, at der ikke har været rum for den store udskiftning. Så selv om viljen har været der, har vejen ikke været der. Det er dog næppe hele forklaringen, mener hun.

"Men de andre lande har virkelig fået en udvikling i gang, og den vil nok fortsætte med at rulle. Så hvis ikke der bliver sat nogle mærkbare initiativer i gang i Danmark, kommer I bare længere og længere bagefter," siger Marit Hoel.

Og det skal gå stærkt, understreger hun.

"Norge og Sverige har hele Norden som talentmarked, for det gælder jo om at få de bedste først, og der er allerede en del eksempler på, at de har hentet danske kvinder til både bestyrelsesposter og topledelser," siger Marit Hoel.

Kvinder i topledelsen i de 500 største virksomheden i Norden:

Kilde: Center for Corporate Diversity, "Presentation of the Nordic 500 corporate boards"