Kapitalisme som religion

1.5.2009

af

I en verden, hvor markedet er gud, og økonomer er præster, er den kontroversielle it-direktør Stein Bagger en Kristus-figur, der forbinder det jordiske og det guddommelige, hævder filosoffen Bent Meier Sørensen.

Da flyet med den bedragerisigtede Stein Bagger landede i Københavns Lufthavn om morgenen den 16. december 2008, var medieopbuddet større end det, der modtog Bill Clinton, da han i 1997 besøgte Danmark som den første fungerende amerikanske præsident. 

Spørger man ledelsesfilosoffen Bent Meier Sørensen, skyldes fascinationen af den skandaleombruste it-direktør imidlertid ikke kun sagens celebre karakter.

"Historien om Stein Bagger er ikke kun historien om en erhvervsmands storhed og fald og om vilde satsninger, tvivlsomme transaktioner og smarte leasingkarruseller. Virakken viste, hvordan kapitalismen har udviklet sig til en religion, og at Stein Bagger på et dybere, mytologisk niveau kan ses som en slags moderne Jesus," forklarer Bent Meier Sørensen, der er lektor på Copenhagen Business Schools Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, hvor man har specialiseret sig i at studere samfundsmæssige fænomener i et filosofisk perspektiv.

"Selv efter dot.com-boblens kollaps omkring årtusindskiftet kunne Stein Bagger skabe it-firmaer, der havde fantastiske vækstrater. Faktisk større end vi så under det fænomenale it-opsving i slutningen af 1990'erne. Det gjorde, at han blev betragtet som en nærmest overmenneskelig figur eller i hvert fald et menneske, som spillede i et helt andet register end alle os andre," siger Bent Meier Sørensen.

Både gud og menneske

Bent Meier Sørensen hæfter sig især ved en bestemt episode i Stein Bagger-dramaet.

"Nogle dage efter, at Bagger blev overfaldet i fængslet, viste B.T. et billede, hvor man kunne se, at han havde fået et ar i panden. Arret bidrog på en måde til at understrege Stein Baggers menneskelighed: Man kunne se, at der var blod i hans krop, at han bevægede sig i den samme virkelighed som os. På den måde er der tale om en parallel til det sår i siden, som Jesus fik på korset. Det viste jo netop også, at Jesus var virkelig. Stein Bagger har dermed opnået den fantastiske status både at være gud og menneske," påpeger ledelsesfilosoffen.

Og som Bent Meier Sørensen ser det, forklarer Stein Baggers hybride status vores ambivalente forhold til den detroniserede it-direktør.

"Vi kan ikke fuldstændig forkaste Stein Bagger som en simpel svindler. Han inkorporerer nogle dyder eller kræfter af religiøs karakter. Stein Bagger er blevet en forbindelse mellem os og et guddommeligt kraftfelt. Og netop det, at han lader sig fornedre, altså melder sig selv til politiet og skal i langvarigt fængsel, gør, at han bliver en moderne transformationsfigur, der kan sætte os i kontakt med noget radikalt anderledes. Mit bud vil være, at Stein Bagger i den brede befolkning ikke bare er en forbryder, men en kombination af noget på én gang forkasteligt og fantastisk."

Vi har brug for Stein Bagger

Vi er meget overbærende, når vi står over for disse grænsefigurer, hævder Bent Meier Sørensen og peger på andre skandaleramte erhvervsfolk som Kurt Thorsen og Klaus Riskjær Pedersen.

"Når vi konfronteres med disse personer, har vi en tendens til at sige: 'Ja, de har godt nok gjort noget ulovligt, men de opererer jo så tæt på grænsen, at de nogle gange går over.' Der er en forestilling om, at vi er bagtroppen, og de er fortroppen, og hvis vi skal overleve, så er vi nødt til fra tid til anden at lade denne fortrop gå over grænsen. Ikke kun fordi de beskytter os, men også fordi vi gennem dem får en forbindelse til noget absolut anderledes, noget magisk. Vi har et behov for at blive forbundet med noget andet end kedelige eksperter som mig," fortæller Bent Meier Sørensen.

Ifølge Bent Meier Sørensen er det præcis dette forhold, der er med til at forklare, hvorfor Stein Baggers spektakulære svindelnummer ikke blev opdaget tidligere på trods af diverse advarselstegn.

"Vi har lige så meget brug for Stein Bagger, som han har brug for os. Vi har brug for, at han findes som en forestilling om storhed, en forestilling om, at selvom vi alle sammen, når det kommer til stykket, er mennesker, så findes der alligevel nogen, der kan vise os, at der findes større kræfter, en større virkelighed."

Ifølge Bent Meier Sørensen kommer Stein Baggers kristuslignende status også til udtryk på en anden måde.

"Efter de seneste års berusende vækstoptur med eksploderende ejendomspriser og lånefinansieret overforbrug er der en vag kollektiv følelse af skyld. Deltog jeg virkelig i alt det? Har jeg virkelig betalt så meget for den her lille lejlighed og ævlet løs om størrelsen på min friværdi? Og den vage skyldfølelse forløser Stein Bagger, fordi vi siger: 'Det er hans skyld!' Han bliver Kristus-figuren, der tager al skylden på sig. Havde vi ikke haft ham, havde det jo været vores egen skyld. På den måde bliver hans fornedrelse på paradoksal vis en bekræftelse på hans guddommelige status," forklarer han.

Den hårde markedsgud

Det er imidlertid ikke kun Stein Bagger-figuren, der peger i retning af, at kapitalismen har fået status som en form for religion, påpeger Bent Meier Sørensen.

"Markedet er i den grad bygget op på tro og tillid. Siden 1980'erne og især op igennem 1990'erne har vi ikke blot betragtet markedet som en økonomisk fordelingsmekanisme, men troet på det på samme måde, som man tror på en gud. Det viser sig blandt andet ved, at økonomerne er blevet ophøjet til en slags præster, der prædiker markedsgudens vilje for os og indskærper, at vi ikke må miste troen, men skal blive ved med at have tillid, forbruge og investere."

Men hvis kapitalismen har udviklet sig til en religion, så er der ifølge Bent Meier Sørensen tale om en meget speciel form for religion.

Kendetegnende for de fleste religioner, herunder kristendommen, er, at de er bygget op omkring tilgivelsen som central værdi. I modsætning hertil er markedet en hård gud og kapitalismen på mange måder en ubarmhjertighedsreligion.

"Hvis du ikke kan betale afdragene på dine lån, så siger bankerne ikke: 'Nå, du skylder os en million! Pyt med det, det gør ikke noget, vi tilgiver dig!' Markedet er ikke omsorgsfuldt, men en fordelingsmekanisme, der fordeler værdier i forhold til nogle kræfter. Og hvis du ikke har de kræfter, så får du ingen værdier. Det står jo i skarp kontrast til den kristne forestilling om Gud, der netop er enkernes og de faderløses beskytter, og som dæmper de stærkestes ret til riget," forklarer Bent Meier Sørensen.

Kapitalismens religionskarakter bidrager ifølge ledelsesfilosoffen til at forklare den forvirring, som finanskrisen har skabt i brede kredse. Når markedet ikke blot betragtes som en fordelingsmekanisme, men som en gud, så får finanskrisen en dybere dimension. Der er ikke blot tale om en krise, der giver sig udtryk i voksende arbejdsløshed og faldende boligpriser, men om en krise i selve vores tros- og orienteringssystem. Og ifølge Bent Meier Sørensen er det langt fra dårligt.

"Vi har brug for at blive mindre mytologiske og mere realistiske i vores omgang med markedet. Vi har brug for at blive markedsateister. Hvis man kunne se bort fra, at krisen bliver ekstremt barsk over for fattige både hjemme og i udviklingslandene, så ville den på en måde være en god ting. At den vestlige overklasse har fået revet sin markedsfantasme væk, er for mig at se en stor gevinst. Vi har haft en periode på 20-30 år, hvor vi har sat lighedstegn mellem kvalitet og pris, og hvor pengene har været den helt dominerende værdimålestok. Tiden kan være kommet til at finde ud af, hvad der kan bære vores tro og tillid, og hvad der fortjener vores nøgterne vurdering og kollektive kritik," slutter Bent Meier Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet