1.5.2009
af
Eva Bøgelund
Cand.psych. Nikolaj Lunøe forklarer, hvorfor det er vigtigt at bruge IQ-tests.
Georg W. Bush har en IQ på 120 - det ved man fra hans militærpapirer - og det er flot i mange andre sammenhænge, bare ikke hvis man skal beklæde verdens meget magtfulde embede. Man siger normalt, at en dygtig skolelærer eller regnskabschef skal have en IQ omkring 115, mens en dygtig advokat, ingeniør eller virksomhedsleder helst skal ligge i nærheden af de 125.
Det forklarer cand.psych. Nikolaj Lunøe i et interview i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin, hvor han slår til lyd for, at dét, vi ynder at omtale som en vidensøkonomi, er en intelligensøkonomi, og at vi ikke kommer uden om at tale om den rå intelligens, når der skal rekrutteres og forfremmes - selvom det ikke er noget, vi bryder os om at tale højt om.
Nikolaj Lunøe, der er indehaver af konsulentvirksomheden Capability, arbejder med at undersøge sammenhængen mellem ledelse, økonomi og intelligens og mener, at meget tyder på, at sammenhængen mellem intelligens og økonomisk performance er stor.
Men i Danmark er man stort set er holdt op med at bruge intelligenstests ved ansættelser, selvom man ifølge Nikolaj Lunøe ville øge træfsikkerheden ved at gøre det.
Generelt bryder vi os ikke om at sætte skel mellem mennesker i forhold til intelligensniveauet, men både ren rå intelligens og det, han kalder klogskab og dømmekraft, er nødvendige ingredienser hos den dygtige leder. De virksomheder, som både formår at tiltrække de bedste hjerner og skabe det bedste samarbejde, er formentlig dem, der klarer sig bedst i det lange løb, siger han til magasinet.
Ledige stillinger