Danske universitetsuddannelser under anklage

Anklage 1:

Der er ingen sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel.

Taxametersystemet skaber ifølge anklageskriftet indbyrdes konkurrence om de studerendes gunst. Det fører til en lind strøm af kreative nye uddannelsesforslag fra universiteterne, der skal tiltrække studerende, men som måske ikke altid harmonerer med samfundshensynet.

Sandhedsvidner:

"Det er altid en risiko at tage en uddannelse, for hvem kan meningsfuldt sige noget om, hvad der vil være efterspørgsel på om fem-seks år? Det eneste vi kan være sikre på er at tage fejl."
Jørgen Søndergaard - administrerende direktør, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

"Måske mangler vi under uddannelsen et realismetjek på, hvordan virkeligheden ser ud. Vi bliver skolet til at vælge med hjertet, men jeg havde personligt valgt en anden profil, hvis jeg havde vidst, at ansøgerfeltet var så stort."
Trine Venbjerg Hansen - cand.comm., konsulent

"Jeg kan huske, hvad der var før taxametersystemet. I 1960 til 1990 skete ingenting. Taxametersystemet gav innovation og flere studerende. Men det er vigtigt stadig at tage ansvar for de små fag, så de ikke bliver nedlagt i perioder, hvor der er mindre efterspørgsel."
Jens Oddershede - rektor for Syddansk Universitet og talsmand for Danske Universiteter

"Spørg os, der ved, hvad vi skal bruge af kompetencer i erhvervslivet. Jeg vælger ikke en kandidat, der er halvt uddannet i tysk og halvt i kommunikation. Jeg vælger en tysker, der har en hel uddannelse i kommunikation."
Ole Daugbjerg - Chief Reputation Officer, Danfoss A/S

"Uddannelse handler både om kvalitet og relevans. Og det må ikke bare være proforma i form af et policy paper."
Søren Barlebo - rådsformand for ACE Denmark

Resume:

Taxametersystemet er ikke i sig selv en dårlig ide, men i forvaltningen af et system, der belønner beståede eksamener, er der nogle indbyggede farer, der skal tages højde for - fx at de små, men vigtige fag ikke underprioriteres og nedlægges, fordi der kun er få studerende.

Når der planlægges nye uddannelser, kan man med fordel inddrage aftagerpaneler, der har indblik i, hvilke konkrete kompetencer der efterspørges, ligesom Akkrediteringsrådet kan bidrage med at opstille en minimumsstandard for nye uddannelser.

Anklage 2:

Universitetsuddannelser sikrer hverken elite eller bredde

Hvordan sikrer man, at den laveste fællesnævner ikke bliver styrende for den undervisning, som også de dygtigste studerende bliver udsat for?

Sandhedsvidner:

"Vi gør det egentlig godt med de vilkår, vi har i dag, og vores kandidater er eftertragtede. Men det er ikke det samme som at sige, at det er godt nok."
Ib Andersen - direktør, CBS Learning Lab

"I øjeblikket er grundforskningen spredt som et tyndt lag marmelade ud over hele Danmark. Vi skal samle de bedste på de bedste steder."
Jesper Højbjerg Christensen - bestyrelsesformand, Advice A/S

"De dygtige skal nok finde vej. De kommer selv og banker på dørene hos forskerne. Det sker ikke på bekostning af bredde."
Mette Rosenkilde - vicestudieleder, humanbiolog, Københavns Universitet

"I Danmark bliver de studerende i en meget lille grad opfordret til at deltage i forskning. Nogle dygtige studerende får forskerne selv øje på, men der er ikke et system, der kan udfordre eliten."
Andreas Lønborg - B.Sc. in Economics (KU), M.Sc. in Computetional Biology (University of Cambridge)

"Det værste er, hvis man tror, at man skal sende penge derhen, hvor det går skidt. Man skal se, hvor det giver bedst afkast. Man skal ikke satse på det tabende, men på det vindende."
Lars Pallesen - rektor, Danmarks Tekniske Universitet

Resume:

Opfattelsen af danske universiteter er, at det er gode institutioner, men spørgsmålet er, om der er volumen nok i det danske samfund til at blande sig med eliten på verdensplan i mere end nogle få felter. Kompetencerne skal ikke spredes over hele landet, for selvom konkurrence kan motivere, giver det ikke de bedste forudsætninger for forskning.

Når en ny studerende starter sin universitetsuddannelse, må det ikke føles som en overbygning på gymnasiet. Eliten bør nurses, for det trækker bredden med sig - derfor er det vigtigt, at studerende har mulighed for at møde de dygtigste forskere og blive inddraget i den videnskabelige verden i form af forskning og ikke blot undervisning.

Ikke overraskende kræver det ressourcer at skabe gode læringsmiljøer og tiltrække de bedste forskere, og man skal sikre, at pengene også går til undervisning og ikke udelukkende til forskning.

Anklage 3:

Danske universitetsuddannelser er for ringe

Er der kvalitet nok i danske universitetsuddannelser til, at de kan måle sig med de bedste i verden? Risikerer motivationen at falde, når store grupper af studerende modtager ned til fire timers undervisning om ugen?

Sandhedsvidner:

"Det er vigtigt også at afsætte midler til de små fag. Vi oplever, at vi skal spare så meget, at de studerende ikke længere har glæde ved studiet. Det skræmmer de gode væk."
Gyde Hansen - professor, dr.ling.merc., CBS

"Hele incitamentssystemet har flyttet fokus over på forskning. Undervisningen nedprioriteres. Jeg undrer mig over, at de studerende finder sig i, hvad de bliver spist af med."
Christian Nissen - formand, Roskilde Universitet

"En underviser sagde til mig: 'Vi kan ikke forvente, at alle har læst, derfor må vi tage det helt fra start og gennemgå kompendiet."
Rasmus C. Dylov - stud.scient.soc., Roskilde Universitet

"Jeg ser en stærk berøringsangst både for at involvere erhvervslivet og for at sige fra over for dårlige undervisere og forskere."
Nicolaj Ejler - underdirektør, Rambøll Management

"Når vi ansætter svenske forskere, kommer de med pædagogisk portofolie. De har en bevidsthed om, at de også har en undervisningsprofil. Det ser vi ikke i Danmark."
Mogens Hørder - professor dr.med., rådgiver for rektor og direktion, Syddansk Universitet

"Vi bliver opfordret til at lave øvelsesopgaver, som der desværre ikke er ressourcer til at få rettet. Det er ikke særlig motiverende at skrive en opgave, som det kun er en selv, der skal læse."
Kathrine Wibe - stud.jur., Københavns Universitet

Resume:

Det er for let at komme igennem en universitetsuddannelse. Uddannelse fordrer dedikation både fra studerende og undervisere, og det kræver, at der bliver set nærmere på studie- og læringsmiljø.

Der mangler ledelsesmæssig handlekraft, og universiteterne trænger til omstrukturering af belønningssystemet, der er bygget op omkring udgivelse af artikler og forskning. Incitamenterne til at undervise skal tydeliggøres, og ledelsen må have redskaber til at sanktionere mod for dårlig undervisning.

Glæden og prestigen ved at undervise skal opprioriteres, så de studerende føler, at de bliver taget alvorligt og dermed selv kan tage deres studie alvorligt.