Ulandshjælp er risikovillig kapital

Sidste sommer gav historier om svindel med dansk ulandsbistand genlyd i de danske medier. TV 2 og Nyhedsavisen kunne berette om svindel og tyveri til en værdi af mindst 176 millioner kroner - penge, som skulle være gået til verdens fattigste. Og det er kun toppen af isbjerget, hævdede flere erfarne bistandsfolk.

"I har kun fundet en brøkdel af det reelle snyd og tyveri," sagde en garvet bistandsrevisor til Nyhedsavisen.

Også tidligere økonomichef i Danida gennem 18 år Finn Balslev gav udtryk for, at der er alt for dårlig kontrol med de cirka 15 milliarder kroner, Danmark hvert år giver i ulandshjælp. Han mener, det er gået voldsomt tilbage med kontrollen de sidste ti år.

Men er det overhovedet muligt at sikre, at bistandskronerne når deres mål, uden at nogle af dem ender i de forkerte lommer?

DJØF Bladet har talt med en række djøfere, som oplever korruptionsproblematikken på tæt hold i et af de afrikanske lande, der har modtaget mest dansk bistand gennem tiderne - Uganda.

Korruption i Uganda

Korruption findes overalt i Uganda. Det er en integreret del af samfundet. Embedsmænd, politifolk, læger, lærere - ja, selv ministre bliver taget i korruption. Og man kan hele tiden læse om nye afsløringer i landets aviser.

Ifølge den uafhængige internationale organisation Global Integrity skønnes det, at mindst 50 procent af det årlige statsbudget går til korruption. Et svimlende beløb på omkring én milliard dollars forsvinder - hvert eneste år.

Og undersøgelser afslører ifølge Verdensbanken, at mere end 80 procent af private virksomheder betaler bestikkelse.

"Hvis du ikke er korrupt, kan du ikke sidde i regeringen. Manglende moral gælder høj som lav. Det gennemsyrer samfundet," fortæller en ugandisk forretningsmand, som ønsker at være anonym.

Seniorrådgiver i Danida Niels Hjortdal, som blandt andet arbejder med antikorruption og god regeringsførelse, har indtryk af, at korruption i Uganda er blevet værre de senere år, hvilket Ugandas dalende placering på Transparency Internationals korruptionsindeks også viser.

"Korruption er en del af virkeligheden herude. Politisk og socialt er samfundet gennemsyret af korruption. Befolkningen har for længst resigneret, og de fleste ville forsøge at berige sig selv, hvis de fik chancen," siger han.

Også organisationer som Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke oplever korruptionen.

"Selvfølgelig oplever vi eksempler på korruption, det er umuligt at kontrollere alt. Og egentlig mener jeg heller ikke, det er vores opgave at kontrollere alt. Principielt vil vi helst støtte strukturer og systemer, som sikrer, at modtagerne selv står for kontrollen," siger Søren Hougaard, leder af Dansk Røde Kors i Østafrika.

Mellemfolkeligt Samvirke har valgt at bruge 30 procent af deres årlige budget i landet på at støtte antikorruptionsinitiativer i erkendelse af, at korruptionen især rammer den fattigste del af befolkningen.

"Selv offentligt ansatte som lærere og politifolk kan dårligt leve af den løn, de får. Så det er ikke svært at få øje på årsagerne til korruption, men jeg accepterer den ikke. Og det bliver kun værre, når vi taler ministre og højere embedsmænd, som har gode lønninger," siger informationsmedarbejder Vibeke Quaade fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Klare signaler

Fra embedsmænd, Danida-rådgivere og ngo'ere er budskabet det samme. De ved, korruptionen eksisterer på alle niveauer i samfundet, men der er ingen vaklen i geledderne, når talen falder på konkrete eksempler. Der bliver slået hårdt ned og sendt klare signaler. Korruption med danske midler bliver ikke tolereret.

"Enhver misbrugssag er fuldstændig uacceptabel og skal imødegås med alle de midler, vi har til rådighed. Vi har nogle ekstremt hårde kontrolmekanismer, og hver eneste sag bliver håndteret, indtil vi får vores penge tilbage," siger souschef på Den Danske Ambassade i Uganda Henrik Larsen.

Han er ikke enig i Finn Balslevs kritik af, at kontrollen med bistandsmidlerne er for dårlig.

"Ofte får vi jo kritik for det modsatte. At vi har alt for mange kontrolmekanismer. Så mange, at det kan være svært at lægge så meget ansvar ud til vores lokale partnere, som vi gerne ville."

Danida-rådgiver Niels Hjortdal mener heller ikke, mere kontrol er den rigtige vej at gå.

"Det er jo et spørgsmål om, hvor meget af bistandshjælpen man vil bruge på administration og kontrol. Vi er her grundlæggende for at hjælpe de lokale institutioner med at udvikle landet. I sidste ende skal de selv stå for det. Så det gælder om at få skabt så meget ejerskab som muligt, og så nytter det ikke at sidde og overvåge dem i detaljer. Det handler om at vise tillid. Foregå med et godt eksempel og fremme godt lederskab. Og så selvfølgelig slå ned og sende signaler, når vi bliver opmærksomme på uregelmæssigheder," siger Niels Hjortdal.

Han mener, man bliver nødt til at betragte bistandshjælp som risikovillig kapital. Kapital vi investerer i ulandenes befolkninger. Det kan sammenlignes med iværksætterstøtte, hvor en succesrate på omkring 30 procent er normalen. Og det kan dansk ulandshjælp sagtens konkurrere med, understreger han.

Kontrol eller tillid

Flere og flere midler bliver i dag givet som direkte budgetstøtte, hvor donorer overlader ansvaret til ulandenes egne forvaltninger. Det giver ulandene en større grad af ejerskab og kapacitet, men gør til gengæld kontrollen med ressourcer endnu vanskeligere.

"Når pengene først er udbetalt, er det de respektive ministeriers ansvar at kontrollere, at pengene bliver brugt rigtigt. Vi kunne godt have fuld kontrol over alle vores bistandspenge, så skulle vi bare gøre alting selv," siger souschef Henrik Larsen.

At donorer selv implementerer egne projekter har tidligere været mere fremherskende, men har ikke vist bæredygtige resultater på grund af manglende ejerskab og utilstrækkelig kapacitetsopbygning af ulandenes egne institutioner.

"Vi skal måle på, om vores samarbejdspartnere leverer varen og ikke alene på, om de altid køber den bedste vare til den billigste pris. Vi skal fokusere på de langsigtede mål, og om det går i den rigtige retning i stedet for at fokusere på de tilfælde, hvor det går galt," siger Niels Hjortdal.

Mere åbenhed efterlyses

En af forklaringerne på, at historierne om korruption i dansk ulandshjælp vakte så stor opsigt, kan være, at hverken Udenrigsministeriet eller ngo'erne er verdensmestre i selv at fortælle om eksempler på korruption og mislykkede projekter.

Flere kritikere hævder, at de kun fortæller de 'gode' historier, mens de 'dårlige' historier holdes internt. En kritik, som fik ekstra brændstof, da en kontorchef i Danida blev citeret for at sige, at det er Danidas opgave at fortælle de positive historier.

Djøferne i Uganda har svært ved at genkende proportionerne i sommerens korruptionshistorier, men synes, det er fornuftigt også at fortælle om de problematiske sider af bistandshjælpen. Samtidig oplever de dog, at mediernes interesse for 'gode' ulandshistorier kan ligge på et meget lille sted.

"Jeg mener ikke, det er Danidas rolle kun at fortælle de positive historier. Vi kan ikke bare præsentere bistanden som en dans på roser. Der er mange barrierer og problemer at kæmpe med. Men det er heller ikke let at komme ud med gode historier. De sælger ikke," siger Henrik Larsen.

Niels Hjortdal er enig i, at billedet af ulandsbistanden skal nuanceres.

"Det gælder om at skabe en større forståelse for, hvorfor ulandshjælp er så svært og komplekst. Blive bedre til at folde bistandens dilemmaer ud og fortælle, hvorfor ting lykkes eller ikke lykkes," siger han.

Det vil efter hans mening skabe større forståelse blandt danske skatteborgere, når projekter mislykkes, eller nogen stjæler af kassen.

Foreløbig har flere danske ngo'er erklæret, at de fremover vil offentliggøre alle sager om korruption.

Hvad er korruption?

Korruption kan defineres som misbrug af betroet myndighed for egen vindings skyld. For eksempel i form af:

Bestikkelse

Bestikkelse er at tilbyde en eller anden form for betaling for at få en anden til at gøre dig en tjeneste, som han eller hun ikke bør. Det er også bestikkelse, når den anden selv opkræver betaling for at gøre tjenesten. At betale eller tage imod bestikkelse er korruption i den reneste form.

"Smørelse"

"Smørelse" er en mindre bestikkelse, hvor man mod betaling af en lille sum penge kan fremskynde eller sikre sig, at en rutinetjeneste udføres. Denne slags bestikkelse er for eksempel, når man må betale småbeløb for at få embedsmænd til at gøre deres arbejde eller for, at de gør det indenfor en realistisk tidsramme. "Smørelse" er omdiskuteret, idet nogen mener, det ikke er muligt at gøre forretninger i mange lande uden.

Underslæb

Underslæb, også kaldet kassesvig, er tyveri af offentlige midler begået af offentlige ansatte. Der er altså tale om, at folk, som er betroet til at bestyre offentlige midler, selv tager af kassen. Dette kan være direkte, hvor rede penge simpelthen tages af kassen eller indirekte, hvor man bruger offentlige kasser til eget forbrug.

Bedrageri

Bedrageri er økonomisk kriminalitet, som indbefatter en eller anden form for svindel, bedrag eller falskneri. Det er bedrageri, når en offentligt ansat snyder borgere eller firmaer for egen vindings skyld, eller hvis offentligt ansatte er involverede i det sorte marked eller kriminelle kredse.

Afpresning

Afpresning er, når offentligt ansatte tiltvinger sig penge eller andre midler ved hjælp af tvang, vold eller trusler om vold. Ved selv at chikanere borgere eller firmaer og dermed skabe usikkerhed kan politifolk eller andre offentligt ansatte afkræve betaling for at genskabe "sikkerhed". Et klassisk eksempel på afpresning er vejspærringer, hvor trafikanter afkræves betaling for at passere vejen.

Nepotisme

Nepotisme er unfair begunstigelse af familiemedlemmer, venner og bekendte, når der skal besættes stillinger eller gives fordele. Det er en særlig form for magtmisbrug, hvor den magtfulde favoriserer efter familiebånd og venskab snarere end efter relevant erfaring og uddannelse.

Kilde: Transparency International