Økonomi: En kvindelig professor ud af 21

Polit i København og oecon i Århus har hver 21 professorer. Begge steder er der én kvinde ud af de 21. På trinnet under er der to kvinder ud af 20 lektorer på polit og tre ud af 15 på oecon.

"Hvis du går ti år tilbage, var der ikke én eneste kvindelig lektor eller adjunkt ved dét her institut. Det viser, at der sker noget. De skæve tal vil ændre sig," fastslår institutleder på oecon på Aarhus Universitet, Per Baltzer Overgaard - og forklarer:

"I de sidste fire år har jeg været involveret i ansættelsen eller forfremmelsen af 30 videnskabelige medarbejdere, hvoraf 12 er kvinder - en professor, tre lektorer og otte adjunkter og postdocs."

Polit-studiets helt nære fortid har budt på to meget fremtrædende kvindelige professorer, understreger viceinstitutleder på polit, Christian Schulz.

Birgit Grodal (afdød i 2004, red.) ville, hvis hun ikke var blevet ramt af sygdom, være blevet både den første danske og den første kvindelige formand for European Economic Association. Ellen Andersen, som nu er pensioneret, udviklede ADAM-modellen, som alle økonomer stadig arbejder med. Og den ene nuværende kvindelige professor, Katarina Juselius, er nok, hvis ikke dén bedste så en af de bedst citerede kvindelige økonomer i verden lige nu, understreger han.

Så hvorfor har de ikke flere? Det vil de også meget gerne have, men økonomstudierne har et historisk betinget hængeparti, fordi der indtil langt op i 80'erne kun var få kvindelige studerende. Det plager forskerprofilen i dag. Men man er nødt til at starte nedefra med den unge generation. Ikke i toppen med kønskvoterede professorer, fastslår de.

"Hvis jeg ser ud over den danske bestand af nationaløkonomer med de grundlæggende videnskabelige kvalifikationer, hvoraf meget få er kvinder, så kan kønskvotering ikke lade sig gøre uden, at bundtrawlet skal ret langt ned kvalitetsmæssigt," siger Per Baltzer Overgaard.

Kvinder skal ansættes i deres egen ret og ikke i kvotestillinger, siger Christian Schultz. Rollemodeller skal være reelle, og det er ikke, hvis man er kvoteret ind i stillingen, siger Per Baltzer Overgaard, der fastslår, at det ikke bliver med ham som institutleder, at en kvinde bliver valgt frem for en dygtigere mand.

Tving os til at gå internationalt efter kvinderne

Hvis politikerne vil se synlige resultater hurtigt, er svaret i stedet øget international rekruttering, for så er fiskedammen efter kvindelige professoremner her og nu meget større, fastslår han.

"Så vil man dét her, skal man presse os til at være mere internationale. Det vil koste finansministeren nogle penge, for så attraktivt er det danske skattesystem og de danske professorlønninger heller ikke," siger han.

Kvoter er et hurtigt - og skadeligt fix, siger de. Den langtidsholdbare løsning er at få flere kvinder i ph.d.-programmerne og måske give dem nogle fordele.

"Her på instituttet vil vi meget gerne give gode vilkår under og efter barsel, gode vilkår for børnefamilierne og rummelige forhold. Det er noget, vi ved, betyder noget," forklarer Christian Schultz.

Og så opfordres bedømmelsesudvalgene til at tage det med i betragtning, hvis man har været på barselsorlov undervejs.

"Det skal tænkes ind, og det bliver det," understreger han.

Men alligevel - fem kvinder ud af 35 lektorer tilsammen på de to fag, som hver sommer er nødlidende for nye studerende, og i fremtiden vel må og skal lokke flere af gymnasiepigerne med de gode gennemsnit til sig, hvis butikken skal løbe rundt.

De to institutledere ved det godt. Men forskning er og bliver et hårdt opløb mellem de dygtigste. Så ingen professorkvoter, tak, men gerne øremærkede puljer til flere kvindelige ph.d.ere, postdocs og internationale headhuntninger, så der alt i alt bliver flere kvinder til at søge de faste stillinger - for et af de to fags problemer er, at flere kvinder end mænd stempler ud på vejen op af forskerstigen og vælger en anden karrierevej.