Det kan godt være, at det ikke er lige nu, man som djøfer får hevet en aftale om en guldrandet bonusordning hjem. Det kan også godt være, at nærværende blad ikke bugner af jobannoncer. Og som en artikel andetsteds her i bladet beskriver, er det måske heller ikke her og nu, at djøferne får nemmest ved at leve deres drømme ud om at arbejde på andre kontinenter.
Men hvis djøferne holder sig i nærheden af den danske andedam, er der tilsyneladende ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget - altså godt for djøferne i hvert fald. Det mener fremtidsforsker og cand.scient.pol. Anne-Marie Dahl fra Futura.
"Bad news er sjældent dårligt nyt for djøferne. I virkeligheden kan man sige hip hurra. For grundlæggende er uro og postyr godt for djøferne. Jeg tror, vi kommer til at se en underskov af nystiftede rådgivningsbureauer, fordi vi ikke stoler på bankrådgiveren længere. Djøferne i ministerierne får også nok at lave med udredningsarbejde og nye forordninger," siger Anne-Marie Dahl.
De andre tager huggene
Per Kongshøj Madsen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet, er enig i, at det nok ikke er djøferne, der kommer til at mærke de mest drøje hug på grund af finanskrisen.
"Både nu og fremover tyder alt på, at djøferne har et meget fornuftigt arbejdsmarked. På den korte bane er der selvfølgelig djøfere, der bliver ramt på det private arbejdsmarked - fx den finansielle sektor og konsulentbranchen. Sidst vi havde lavkonjunktur, gik det i hvert fald hårdt ud over sidstnævnte," siger Per Kongshøj Madsen.
Og som Anne-Marie Dahl siger, så kan en djøfer ansat i det offentlige glæde sig i de her år.
Men om det er nu, man som privatansat djøfer skal begynde at nærstudere jobopslag fra det offentlige, må være op til den enkelte, mener Per Kongshøj Madsen.
"Det er lidt et temperamentsspørgsmål. Men hvis man kan få øje på et attraktivt job i den offentlige sektor, og man kan leve med en lønnedgang, så er det da en tanke værd i disse tider," siger han.
Ingen grund til panik
Men selvom nogle djøfere vil opleve at miste deres job på grund af finanskrisen, er der ingen grund til at gå i sort, selvom det måske ikke bugner med jobannoncer, og omsætningshastigheden på jobskift falder.
"I en lavkonjunktur er der en vis putten sig, og antallet af jobåbninger falder, men de falder ikke drastisk for djøferne," siger Per Kongshøj Madsen.
Han peger på, at ledigheden for djøfere stadig er i bund. Og selvom der, som Anne-Marie Dahl peger på, bliver skåret djøfstillinger fra nogle steder i den private sektor, så kommer der andre til.
Bristet tillid
På trods af at man er fremtidsforsker, kan det være svært at være helt skråsikker på fremtiden.
"Finanskrisen er selvfølgelig lidt af et wildcard - for er det noget, der sætter hele udviklingen i stå, eller rammer det os bare et år?" siger Anne-Marie Dahl.
Uanset hvad får det selvfølgelig en effekt på arbejdsmarkedet - også djøfernes.
"Men alt ser jo ud til, at de rimelig hurtigt vil komme videre. Så det værste parameter for djøferne er tillid, tror jeg. Den mistillid, der er kommet i forhold til den finansielle sektor, kan også komme til at ramme djøfstanden. I Danmark er vi kendt for at have stor tillid til hinanden, og det har været med til at fremme væksten og få tingene til at glide. Så det er et problem, hvis vi ikke tør stole på vores rådgivere mere," siger Anne-Marie Dahl.
Men den er tveægget, siger hun samtidig.
"På den ene side kan det godt være, at vi ikke længere tør stole på vores bankrådgiver, men på den anden side betyder det, at vi så efterspørger uvildige finansielle rådgivere."
Og på længere sigt har djøferne tilsyneladende ikke noget at frygte, mener hverken Anne-Marie Dahl eller Per Kongshøj Madsen.
"På den lange bane viser alle prognoser, at der bliver underskud af folk med en videregående uddannelse - dels på grund af demografien, men også på grund af de strukturforandringer, der har været undervejs de senere år. Normalt er djøfisering et skældsord, men der er en tendens til at lave større og større offentlige organisationer som fx hospitaler og kommuner. De kræver en professionaliseret ledelse - og det er jo guf for djøferne," siger Per Kongshøj Madsen.
Nej, det er næppe arbejde, djøferne komme til at mangle på lidt længere sigt, siger også Anne-Marie Dahl.
"Vi kommer i stedet til at mangle arbejdskraft, og vores problem bliver nærmere, at vi kommer til at arbejde mere, end vi har lyst til. For djøferne bliver der i særdeleshed brug for. Arbejdsmarkedet bliver mere og mere globalt, så der bliver i høj grad brug for interkulturelle kompetencer, og fagligheden kombineret med sociale, bløde og kreative kompetencer vil også komme i høj kurs," siger Anne-Marie Dahl.
Per Kongshøj Madsen tvivler som sagt heller ikke på gunstige fremtidsudsigter for djøferne.
"Måske lige bortset fra læger og sygeplejersker er djøferne nogle af dem, som arbejdsmarkedet ser mest fornuftigt ud for i de nærmeste år. Så selvom jeg på ingen måde har noget imod arkitekter, vil jeg være glad, hvis min datter kom hjem med en jurist eller en polit. eller en scient.pol.," siger Per Kongshøj Madsen med fare for at få sin datter på nakken.
Ledige stillinger