Statskundskabsstuderende=børn af studerende

På Statskundskab på Københavns Universitet er der således 17 gange så stor sandsynlighed for, at de studerendes forældre er akademikere, end de er ufaglærte. Til gengæld er der kun tre gange større sandsynlighed for, at forældrene til Aalborg Universitets ingeniørstuderende er akademikere end ufaglærte, hedder det i en analyse i Ugebrevet A4.

I analysen bliver der peget på, at det er et demokratisk problem, hvis nogle socialklasser vedbliver med at have fortrinsret til særlige uddannelser og dermed til særlige magtfulde sociale positioner.

"Positioner som økonomer, avisredaktører, museumsdirektører, kontorchefer og professorer, der sætter den politiske, økonomiske og kulturelle dagsorden i det danske samfund. Det er ikke retfærdigt i et samfund, hvor målsætningen er, at alle skal have lige muligheder for at tage en uddannelse, og hvor de forskellige positioner i samfundet gerne skal kunne besættes af personer fra alle samfundslag," står der i analysen.

Men meget tyder på, at arbejderbørn vil støde ind i en række barrierer i særdeleshed på nogle af universitetsuddannelserne for eksempel statskundskab, hedder det i analysen.

"Her forventes det, at de studerendes liv uden for studiet er fyldt med aktiviteter, der har relevans for uddannelsen som for eksempel at være politisk aktiv, deltage i debatmøder, lave frivilligt arbejde og have de rette studenterjob. Eller det kan være, at man forventes at have nogle bestemte holdninger til politiske, kulturelle og sociale spørgsmål, ligesom man måske forventes at have en bestemt tøjstil."