Livsvenlige arbejdspladser

Et højt sygefravær fik Fødevarestyrelsen til at lancere et nærværsprojekt, som fik støtte fra Udviklings- og Omstillingsfonden. Nu har de skiftet fokus fra sygefravær til nærvær og trivsel. Fire af styrelsens enheder har gennemført deres egne trivselsprojekter. Nu fører topledelsen og Hovedsamarbejdsudvalget det videre med nye projekter, og temaet trivsel og nærvær vil blive inddraget mere systematisk i styrelsens lederudvikling.

Denne historie er et af de gode eksempler, som Videncenter for Arbejdsmiljø skilter med i sin nye kampagne 'Fra stress til trivsel', som skal styrke arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser.

Men hvad er et nærværsprojekt egentlig? Cecilie Lillelund, arbejdsmiljøkoordinator i Fødevarestyrelsen, forklarer: Nærvær betyder lokal forankring.

"Det er lokalt, man sammen kan finde ud af, hvad der gør arbejdspladsen god eller bedre. Trivsel, arbejdets organisering og folks faglighed hænger sammen."

Det viste sig da også i projekterne, at folk fokuserer mere på det hårde faglige - ude i kødkontrollen fx på, at knivene var i orden - end på det mere bløde som, 'hvordan har vi det egentlig', forklarer hun.

Men virker den slags projekter på djøfere - som der er cirka 110 af i Fødevarestyrelsen?

"Vi har et højt arbejdspres blandt djøferne herude i Mørkhøj. Men jeg synes, at vi som arbejdsplads er bedre til at tackle det end så mange andre," siger DJØF-tillidsrepræsentant Morten Carlmann Andersen.

Styrelsen er fx begyndt at kalde sig selv for en livsvenlig arbejdsplads. Det er et lidt pudsigt ord, synes han, for hvad er det modsatte.

"Men ikke desto mindre ligger der et signal i det. Og hos os er man rent faktisk meget opmærksom på dét med balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv. Arbejdet skal forsøges tilrettelagt, så vi kan nå det indenfor arbejdstiden. Det er der helt klart et godt fokus på."

Så de gode intentioner fejler ikke noget, understreger han. Problemet er bare, at styrelsen har været i pengenød i år. For at spare har man indført en såkaldt vakancepolitik om, at ledige stillinger skal stå tomme i fire måneder, før de besættes igen.

"I og med at omsætningshastigheden for djøfere er hurtigere end for de andre grupper, vil jeg påstå, at vi er hårdere ramt af vakancepolitikken. Der er kontorer, som i perioder har måttet leve med for få jurister, og det er jo kontraproduktivt i forhold til hele denne her fokus på trivsel," siger Morten Carlmann Andersen.

Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab

"Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab," siger Palle Ørbæk, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Stress handler altid om, at den enkelte oplever en ubalance mellem kravene, egne ressourcer og egne forventninger, forklarer han. Derfor kan stress håndteres ved at genskabe den balance.

"Det vil ofte handle om, at negative forventninger skal vendes til positive forventninger. Men det kan kun ske, hvis alle - også ledelsen - er med til at skabe gode rammer," siger han.

Det er et af mantraerne bag den nye nationale kampagne - kaldet 'Fra stress til trivsel' - som Videnscenter for Arbejdsmiljø retter mod de offentlige arbejdspladser. Kampagnen er et led i trepartsaftalen om kvalitetsreformen.

Videnscenteret samler bl.a. på gode eksempler og formidler dem videre.

Se kampagnesitet ved at klikke på linket til højre.