13.2.2009
af
Finanskrisen har ramt amerikanske eliteuniversiteter hårdt på pengepungen. Derfor står danske universiteter og handelshøjskoler langt bedre i kampen om de bedste økonomer. En ny gylden æra for forskning i økonomi kan være på vej, mener institutleder
Paul Krugman, Joseph Stiglitz og Alan Blinder. Alle er de superstjerner på det økonomiske himmelvæld, og de har alle har trådt deres forskningsmæssige babyskridt på de amerikanske eliteuniversiteter. I fremtiden kan det imidlertid meget vel blive danske universiteter og handelshøjskoler, der står for udklækningen og modningen af økonomiens nye stjerneskud.
Netop hjemvendt fra de amerikanske økonomers årlige job- og fagkonference, der i år blev holdt i San Francisco, har Peter Møllgaard, professor og leder af Økonomisk Institut på CBS, svært ved at skjule sin begejstring. Han har aldrig nogensinde før haft så gode muligheder for at tiltrække de unge talenter til København.
"Vi har fået 320 ansøgninger til fire adjunkturer. Det er rekord. Vi har fået en kvalitet af ansøgere, som er langt højere end nogensinde før," siger han.
Institutleder og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Per Baltzer Overgaard, der også var på jagt efter nye talenter i San Francisco, fortæller, at han fik cirka 250 ansøgere til forskerstillingerne på Aarhus Universitet.
"Man fornemmede klart, at ansøgerne var nervøse. Flere amerikanske universiteter har indført ansættelsesstop, hvilket selvfølgelig påvirker jobmarkedet," siger han.
Harvard i pengeproblemer
Når de danske universiteter og handelshøjskoler netop nu har så gode muligheder for at tiltrække højtkvalificerede talenter, hænger det blandt andet sammen med, at flere af de amerikanske eliteuniversiteter er i alvorlige pengeproblemer.
Meget store dele af de amerikanske universiteters formue er investeret i aktier, ejendomme og lignende aktiver, der i takt med finanskrisens hærgen har tabt voldsomt i værdi.
Tag USA's absolut mest velspækkede universitet, Harvard, som eksempel: Siden den 30. juni 2008 anslår universitetet, at det har tabt cirka 22 procent af sin dengang 36,9 milliarder dollar store formue. Det svarer til, at der er forsvundet otte milliarder dollar. Og det stopper ikke her. Harvard anslår, at det vil have tabt ikke mindre end 30 procent af sin formue, når universitet opgør sit årsregnskab i juni 2009.
Det er ikke gået meget bedre på de andre universiteter. Yale University, USA's næstrigeste universitet, anslår, at det pr. 1. december 2008 har tabt knap seks milliarder dollar af sin formue, der i sommeren 2008 var på cirka 23 milliarder dollar. Massachusetts Institute of Technology (MIT) har tabt cirka en fjerdedel af sin 10,1 milliarder dollar store formue. Og sådan kunne man blive ved.
Konsekvenserne af de voldsomme tab rammer næsten alt. Universiteterne sætter et stop for alt byggeri. Den finansielle støtte til nye studerende mindskes. Der indføres lønloft for de ofte meget velbetalte forskere på universiteterne. Og vigtigst af alt indføres der ansættelsesstop eller skæres kraftigt i ansættelsen af nye forskere.
Den enes død, den andens brød
Problemerne på de amerikanske universiteter kan vise sig at være en gave sendt fra himlen for kvaliteten af forskningen og undervisningen i økonomi på de danske universiteter og handelshøjskoler. Når de nye talenter ikke kan få en velbetalt forskerstilling med frie rammer på et amerikansk eliteuniversitet, virker et ophold i Danmark pludselig meget mere interessant.
"De store eliteuniversiteter i USA har ikke råd til at hyre folk, så vi får en bedre chance for at tiltrække højtkvalificerede kandidater," siger institutleder og professor i økonomi fra CBS Peter Møllgaard.
På lang sigt kan det gavne både forskningen og undervisningen i økonomi herhjemme. Såfremt det lykkes for de danske universiteter at tiltrække de bedste og mest lovende unge forskere, vil det blive bemærket i forskerkredse og kan skabe grundlag for ansættelsen af nye stjerner. På den måde kan der opstå en positiv spiral.
"Hvis vi er heldige og dygtige, kan vi være på vej mod en permanent tilstand, hvor danske universiteter og handelshøjskoler får lettere ved at tiltrække de bedste kræfter," siger Peter Møllgaard.
Hvorvidt det scenario indfries afhænger dog også af, om de mange ansøgninger rent faktisk veksles til nyansættelser, som professor i økonomi Henrik Jensen, der repræsenterede Københavns Universitet på messen i San Francisco, pointerer.
"Der var helt sikkert mange gode og højtkvalificerede ansøgere. Men bare fordi folk ansøger, er det jo ikke ensbetydende med, at de i sidste ende vælger at sige ja til et job her. Vi skal også gøre os attraktive over for dem," siger han.
Ledige stillinger