Klima- og Energiministeriet: Usikker fremtid

Njah, lyder svaret på, om Klima- og Energiministeriet stadig eksisterer efter næste valg og klimatopmødet til næste år.

"Hvis de bevarer områderne klima og energi efter klimatopmødet, så er det et ministerium med et fint fornavn, der hedder klima. Hvis man ser det som et driftsområde, så er der kun drift i energi - der er ingen drift i klima," lyder det kort og godt fra Asbjørn Sonne Nørgaard, professor på Center for Velfærdsstatsstudier på Syddansk Universitet, Odense. 

Klima- og Energiministeriets store udfordring er, at klima ikke er et område med selvstændige institutioner og styrelser. Det er det ømme punkt, som også medielektor Peter Bro og de to tidligere minister- og pressesekretærer Per Rystrøm og Kresten Schultz Jørgensen peger på, når de vurderer Klima- og Energiministeriets evne til at overleve efter næste valg og klimatopmødet til næste år.

Alle fire er enige om, at ministeriet har sin berettigelse, men de kan tvivle på, om det når over pubertetsalderen. Ministeriet er født ud fra et behov for i højere grad at sætte en dagsorden, og ikke fordi ressortområdet er blevet for stort.

"Klima fylder mere i medierne, og det er vigtigt at indfange det felt i systemet. Før i tiden indrettede man den journalistiske dagsorden efter politikerne, men det er blevet vendt om, og i dag indretter politikerne sig efter journalisterne. Regeringen ser på, hvor der er huller i debatten, som de kan fylde ud, og så konstruerer de en organisation for at få en stemme i debatten," forklarer Peter Bro, lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.  

Selvom ministeriet succesfuldt har sat sig på klimadagsordenen, kan det også have en slagside.

"Klima- og Energiministeriets oprettelse er en helt unik mulighed i forhold til at sætte dagsordenen. Det er veltimet i forhold til debatten, men det er også en reel risiko for, at man ikke uden videre kan tage lovgivningsmæssige beslutninger på andre ressortområder som fx transport og landbrug. Risikoen er, at man forbliver en tænketank," siger Kresten Schultz Jørgensen, administrerende direktør i Lead Agency og tidligere ministersekretær i Forsknings- og Teknologiministeriet.

Samme indhold i ny indpakning

Når den tidligere ministersekretær trækker tråde tilbage til Forsknings- og Teknologiministeriet, opstod dette ministerium også som et stykke signalpolitik, men ministeriet nåede at bide sig fast, fordi det fik institutioner og samfundsområder under sig. Og det er et overlevelseskriterium. Derfor peger de forskellige eksperter på, at Klima- og Energiministeriet kan have en usikker fremtid i sin nuværende form, når klimatopmødet er overstået. Asbjørn Sonne Nørgaard hiver fat i Europaministeriet, som blev skabt med Bertel Haarder som flyvende diplomat under det danske EU-formandskab i det første halvår af 2002. Det blev nedlagt efter formandskabets udløb.

"Det var et meget stort møde og en højt prioriteret opgave, der betød meget for Danmark. Klimatopmødet er så stor en opgave, at man skal aflaste ressortministeren for en virkelig tung rejseaktivitet," siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Derfor spår han i lighed med Per Rystrøm, at Klimaministeriet formentlig vil overleve, men i en anden form.

"Jeg tror, det kan overleve, men ministeriet vil måske ændre karakter. Men de spørgsmål, der handler om ressourceknaphed, er så stor en agenda i det 21. århundrede, og det handler ikke kun om CO2, men om ressourcer og råstof. Enten skal det deles ud på flere ministerier, eller også bliver det et bredere ressourceministerium," spår Per Rystrøm.

Kulturkollision

Klima- og Energiministeriet slås med at få sine medarbejdere fra forskellige ministerier til at danse i takt.

"Et er skilsmissen, et andet er fusionen," siger Thomas Egebo efter et år som departementschef i Klima- og Energiministeriet.

Skilsmissen fra Miljøministeriet og Transport- og Energiministeriet gik forholdsvist smertefrit. Men livet kan være lidt knubbet i den sammenbragte familie, hvor også medarbejdere fra Forbruger- og Familieministeriet er fulgt med - og 40 nye medarbejdere er kommet til. Det tager tid at skabe en fælles kultur. Sammenstød opstår om alt fra sagsgange til diskussioner om det meget opmærksomhedskrævende barn, klimatopmødet COP15.

"Det har givet os nogle udfordringer i forståelsen for hinandens områder, da vi har en stor medarbejdergruppe, hvis opmærksomhed primært er rettet mod Folketinget og lovbetjening, mens en anden større medarbejdergruppe primært har fokus rettet udad mod de internationale klimaforhandlinger. Medarbejderne har vidt forskellige arbejdsvilkår, fordi deres arbejde retter sig mod vidt forskellige interessenter," forklarer Kåre Clemmesen, personale- og økonomichef i Klima- og Energiministeriet.

Thomas Egebo har flere gange i foråret stået foran en power point-slide med overskriften 'Udfordring' og et punkt nedenunder med teksten 'Et integreret hold med fælles vindermentalitet'. 

"Vi har arbejdet med, at de forskellige ansatte skulle forklare de andre, hvad det er, de laver, så vi undgår mytedannelser og ikke ender i et dem og os. Det karakteriserer nok alle fusioner, at man skal omforme en dem- og os-kultur til en vi-kultur," siger han.

Den sidste afdelingschef er først blevet ansat den 1. oktober. Og organisationsdiagrammet faldt først endeligt på plads i august i år, og det er blevet besluttet, at forberedelsen af COP15 ikke skal eksistere i sin egen boble, men som en tværgående opgave. Sideløbende er der udnævnt fællesskabsambassadører, der arrangerer sommerfest og fredagsbar, og der har været ugentlige fredagsmøder med styrelsesdirektørerne.  

De meste krasse diskussioner er ifølge departementschefen stilnet af. Og han ser frem til mindre drift og mere strategi - inden den store eksamen til næste år.