Finansministeriet i top med overarbejde

Finansministeriet er et ungt hus. Der siver en stadig strøm af unge djøfere friske fra eksamensbordet ind i departementet og mange ud igen efter nogle år. Og som én siger: Der er en usynlig kontrakt om, at mens man er her i huset, lærer man rigtig meget - blandt andet fordi man arbejder rigtigt meget.

Merarbejdets omfang er der da heller ingen, der prøver at diskutere sig ud af. Der skal arbejdes igennem i perioder, fx når der laves finanslov.

"Det taler vi om ved alle ansættelsessamtaler, så man ved, hvad man går ind til," siger Finansministeriets personalechef, Karen Marie Olsen.

Hun understreger, at Finansministeriet har stor fokus på work-life balancen - ud fra en individuel tilgang, for der er forskel på, om man er nyuddannet og fuglefri, eller om man er en nyslået småbørnsfamilie.

"Det er den enkeltes vilkår, vi er interesseret i at imødekomme."

Det betyder, at omdrejningspunktet er dialogen ude i kontorerne mellem chef og medarbejder, og derfor er work-life balancen også et fast punkt, man skal igennem i MUS-samtalen, så man vænner sig til at tale om det.

Chefen skal melde klart ud

Andreas Berggreen, kontorchef for djøferne i 4. kontor, tilstræber forudsigelighed og åbenhed om arbejdsbelastningen. Så snart han har datoerne for eksempelvis efterårets finanslovsforhandlinger, melder han klart ud.

"Jeg siger det til mine medarbejdere hele august: Fra midt i oktober og tre uger frem brager det løs. Også i weekenderne. Så kan dem med børn nå at afhænde hentedage til bedsteforældre og ægtefæller. Og dem, der skal til bryllupsfest hos barndomsveninden, kan vi nå at få dækket ind på anden vis."

Til gengæld kan der indkasseres nogle lange ferier senere.

"Mine medarbejdere kan holde fulde fem ugers sommerferie, hvis de vælger at afspadsere deres merarbejde i stedet for at få det udbetalt. Nogle holder endog seks uger. De kan også få to-tre ugers juleferie. Det er en anden måde at arbejde på, men der er altså faktisk meget elastik i det."

Uforudsete merarbejdsopgaver med korte frister er relativt sjældne, siger han.

"Min oplevelse er, at vi her i kontoret finder ud af det i hverdagen, blandt andet fordi folk er gode til at hjælpe hinanden. Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg har bedt medarbejdere med børn om at ringe til ægtefællen og få ham eller hende til at hente."

Når det er sagt, lægger Andreas Berggreen ikke skjul på, at en stilling i Finansministeriet ikke ligefrem er en loppetjans. Der er mange opgaver, og de lokker ved at være fagligt udfordrende. Særligt de unge medarbejdere arbejder derfor ofte igennem.

Han understreger, at chefen gennem egen handling skal signalere, at der er plads til familielivet - og at kroppen i øvrigt skal have pause sidst på dagen. Hvis chefen ikke gør det, opstår der nemt misforståelser hos medarbejderne.

"Hvis folk arbejder om aftenen, skal det være fordi, de har noget, de skal have fra hånden og ikke, fordi chefen spreder en stemning af, at man bør sidde til kl. 20 hver dag. Det frarøver folk muligheden for et privatliv, og medarbejdere med børn vil altid føle, at de går midt på dagen. De arbejdsbetingelser vil ingen bydes længere."

Ledelse handler også om, at chefen selv gør, hvad chefen siger, fastslår han.

"Derfor sidder jeg her sjældent efter kl.17.30, men lægger til gengæld nogle effektive timer om morgenen. Jeg henter ofte også selv mine børn, og jeg lægger ikke skjul på, at det er fordi, jeg gerne vil være sammen med dem."

Får besked på at skrive timerne på

Andreas Berggreen har også klart markeret overfor sine medarbejdere, at de skal skrive deres merarbejde på.

"Det skal være retvisende. Og jeg har da en enkelt gang fundet det nødvendigt at sige til en medarbejder, at 'du skal altså sørge for at få skrevet dit overarbejde på; det kan godt være, du selv synes, du har brugt for mange timer til at løse dine opgaver, men du lærer noget af det, og det betaler vi dig faktisk løn for'."

At merarbejdet - det hele - skal skrives på, oplever han som et almindeligt accepteret synspunkt i alle Finansministeriets kontorer.

"Jeg har aldrig i mine snart ti år i Finansministeriet hørt om chefer, der signalerede, at der skulle skrives færre timer på end det reelle timetal."

"Det er måske også dét, der er med til at forklare, at vi ligger så højt. Vi har en kultur, hvor vi giver den en ordentlig spand kul, men vi er også et økonomhus, og her arbejder folk altså ikke gratis."

Særskilt merarbejdsbetaling til fuldmægtige på ny løn i centraladministrationen:

Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase 3. kvartal 2008. Opgørelsen er baseret på det udbetalte merarbejde i de fire foregående kvartaler.

De ti arbejdspladser med over 25 fuldmægtige med størst udbetalte beløb:

Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase 3. kvartal 2008. Opgørelsen er baseret på det udbetalte merarbejde i de fire foregående kvartaler.