Louise
8 år siden
Hvem er forfatteren bag denne artikel??
16.1.2009
af
Finanskrisen har i første omgang ramt de rigeste danskere og ført til en udjævning af forbrugsmulighederne. Men udvikler krisen sig til en langvarig lavkonjunktur, vil det vanen tro gå hårdest ud over de fattigste.
2008 var ikke et godt år for Oraklet fra Omaha. I takt med finanskrisens rasen har det hvidhårede finansgeni med det borgerlige navn Warren Buffett måttet sande, at hans formue, som primært er investeret i store amerikanske selskaber, er blevet barberet ned med milliarder af dollars.
Nu klarer Warren Buffett sig nok. Da det amerikanske tidsskrift Forbes i slutningen af september 2008 ranglistede de 400 største amerikanske formuer, nåede de frem til, at han havde en Joakim von And pengetank i størrelsesordenen 50 milliarder dollars - svarende til knap 300 milliarder kroner. Så selvom milliarderne er blevet lidt lettere at tælle siden da, behøver Warren Buffett nok ikke at gå for lud og koldt vand.
Den hastige slankekur, som Warren Buffets formue har været på, er sigende for den seneste udvikling. Tidligere ellers hovedrige personer har set deres formuer skrumpe med forbløffende hast. Det har også været tilfældet i Danmark, hvor blandt andet den farverige erhvervsmand og storinvestor Peter Forchhammer, som for lidt mere end et år siden var flere milliarder værd, efter sigende skulle være gået fallit.
De superriges tab er blot toppen af kransekagen. Overalt i Danmark oplever de selv samme personer, der i de seneste mange år har set deres formue vokse og vokse, at tiden er en anden, og at pengepungen nu føles knap så tung. En bemærkelsesværdig effekt heraf er, at uligheden i Danmark efter års fremmarch ser ud til at være på retur, mener professor i økonomi og prorektor ved Aarhus Universitet Nina Smith:
"Jeg tror rent faktisk, at uligheden falder netop nu. Almindeligvis ville jeg nok have sagt det modsatte. Men den her krise er meget anderledes end mange af de tidligere kriser. Meget peger på, at det er de rigeste og de højest lønnede, der står for skud."
Samme oplevelse har den nuværende formand for økonomisk råd Peter Birch Sørensen, der til daglig slår sine folder på Københavns Universitet, hvor han er professor i økonomi.
"Indtil nu har krisen først og fremmest resulteret i en reducering af formuerne hos den mere velstillede del af befolkningen. På en lidt dyster baggrund har det sandsynligvis bidraget til en udjævning af befolkningens forbrugsmuligheder," siger han.
Boligprisernes deroute skaber lighed
At krisen, som den udfolder sig netop nu, først og fremmest rammer de rigeste, er der en række velkendte grunde til.
Først og fremmest har de omdiskuterede boligpriser tabt anseelig højde, siden markedet toppede i 2007 - særligt i de dyreste områder af Danmark. Eksempelvis er kvadratmeterprisen i Gentofte faldet med knap 20 procent ifølge Realkreditrådet. For et gennemsnitligt hus på 200 kvadratmeter er det lig et fald i værdien på cirka 1,4 million kroner.
Som om det ikke var nok, er aktiekurserne styrtdykket. Ved indgangen til december var C20-indekset, der opgør udviklingen i de mest handlede danske aktier, faldet med 44 procent.
Det har ramt de rigeste danskere, der i kraft af deres økonomiske overskud tidligere har haft mulighed for at investere deres penge - noget som de fattigste danskere aldrig har haft mulighed for.
Dertil kommer, at mange toplønnede medarbejdere også må finde sig i, at deres løn i bedste fald holder sit nuværende niveau. Eksempelvis besluttede Danske Bank i november at skære halvdelen af deres bonusudbetalinger, som traditionelt har udgjort en substantiel andel af mange topmedarbejderes løn.
Omvendt har krisen på nogle områder været godt nyt for de fattigste danskere. Eksempelvis er de voldsomme stigninger i fødevarepriserne, som for blot få måneder siden pressede budgetterne hos de lavest lønnede, en saga blot. Faktisk ser meget ud til, at priserne på de mest basale husholdningsprodukter vil falde til næste år.
Gini-koefficient uden værdi
Udlignes forskellene mellem rig og fattig, vil det ikke være første gang, det er sket i kølvandet på en økonomisk krise.
Ifølge en undersøgelse gennemført af det anerkendte konsulentfirma Deloitte var den sidste store nedtur i USA særdeles hård mod de højest lønnede. Her faldt indkomsten for de ti procent højest lønnede husstande med mere end ti procent i kølvandet på IT-krakket. På samme tid steg indkomsten rent faktisk for de lavest lønnede.
En lignede udvikling kunne observeres, da Sverige oplevede sin store bankkrise i 1990'erne.
Følger Danmark det samme mønster, kan de kommende år byde på mere lighed. Om det så også betyder, at gini-koefficienten, som er det oftest anvendte mål for uligheden herhjemme, også begynder at falde er en anden sag.
Siden starten af 1990'erne er uligheden målt ved gini-koefficienten kun gået en vej: Op. Hvor gini-koefficienten ifølge tal fra Finansministeriet lå på 0,19 i 1994, er gini-koefficienten i 2005, som er det seneste opgjorte år, på 0,23.
Mindskes uligheden, skulle det også betyde, at gini-koefficienten falder. Sagen er bare, at målet ikke tager højde for fald i aktiekurser og kun delvist tager højde for de faldende huspriser. Det betyder, at de rigeste danskere faktisk kan blive umådelig meget fattigere, uden at det nogensinde vil vise sig i statistikkerne.
Derfor mener flere eksperter også, at det er omsonst, at der er så meget fokus på gini-koefficienten.
"Der har været en ekstrem overtolkning af det mål," siger tidligere økonomisk vismand og professor i økonomi Niels Blomgren-Hansen fra CBS.
Han opfordrer til, at man i stedet fokuserer på reelle sociale problemer frem for at hænge sig i teknikaliteter og talrytteri.
Øget ledighed
Om de sociale problemer øges i de kommende år afhænger i vidt omfang af, hvordan finanskrisen og lavkonjunkturen udvikler sig, fortæller professor Peter Birch Sørensen:
"Bliver der langvarig lavkonjunktur, så vil antallet af langtidsledige stige mærkbart. Og det er traditionelt en meget udsat gruppe," siger han.
Peter Birch Sørensens bedste bud er dog, at vi undgår en nedsmeltning af økonomien og ikke får arbejdsløshed, der bare tilnærmelsesvis er på niveau med den, vi så i 1980'erne og 1990'erne. Da ledigheden var på sit højeste, var den på knap 350.000 personer. Til sammenligning er ledigheden i dag på under 50.000 ifølge Danmarks Statistik.
Peter Birch Sørensen tilføjer dog, at de i Det Økonomiske Råds nyeste analyser opererer med et risikoscenario, hvor ledigheden stiger til 170.000. Men selv i det tilfælde vil problemerne næppe blive så store som i begyndelsen af 1990'erne.
Professor Nina Smith er tilsvarende optimistisk:
"Almindeligvis vil jeg være meget mere sikker i min sag. Men jeg ryster på hånden denne gang. Måske vil vi slet ikke se noget voldsomt hop i arbejdsløsheden."
Forklaringen er, at en del af de seneste års jobvækst har været drevet frem af udenlandsk arbejdskraft, som allerede nu ser ud til at vende snuden hjemad. Desuden skal man ikke glemme, at den demografiske udvikling er med til at holde ledigheden nede. I takt med at stadig flere går på pension, vil behovet for arbejdskraft stige, uanset hvordan konjunkturerne ellers udvikler sig.
Donationer bliver mindre
Hos Mødrehjælpen, der i bogstaveligste forstand dagligt står skulder til skulder med nogle af de meste udsatte familier i Danmark, er oplevelsen også, at finanskrisen indtil videre har været et middel- og overklassefænomen.
"Der er jo ikke mange af dem, som vi hjælper, der har grund til at bekymre sig om renten på F1-flekslån," siger direktør i Mødrehjælpen Mads Roke Clausen.
"Hvis man har en snæver økonomisk opfattelse af ulighed, så kan man nok godt sige, at ulighederne er blevet mindre herhjemme. Men vi så hellere, at det var sket ved, at dem, som vi hjælper, havde fået det bedre. Ellers kunne man jo bare gøre alle lige fattige."
Helt uramte er de udsatte danskere dog ikke. Cirka halvdelen af Mødrehjælpens budget stammer fra private donorer, og de er blevet væsentlig mindre rundhåndede i takt med boligmarkedet og aktiekursernes deroute.
Mads Roke Clausen fortæller, at da boligboomet var på sit højeste, skete det fra tid til anden, at en byggematador lagde vejen forbi og skrev en check på et par hundredtusinder ud til Mødrehjælpens arbejde.
"Det forventer jeg ikke kommer til at ske i år," siger Mads Roke Clausen.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER