Telefon til Udlændingeservice

Skjult kamera plejer at blive udøvet på plejehjem og bosteder for psykisk handicappede. Men nu har djøferne i Udlændingeservice også haft fornøjelsen - i form af en omgang skjult telefon. Journalister fra Berlingske Tidende ringede midt i juli til telefonslusen og udgav sig for borgere, som ville have vejledning om familiesammenføring, og så var forsiden hjemme om, at djøfere og HK´erne i røret ikke havde vejledt om, hvad der skal til for at få familiesammenføring efter EU´s regler om arbejdskraften fri bevægelighed.

Så faldt EF-domstolens Metock-afgørelse, og siden har det politiske stormvejr om ministerens, Integrationsministeriets og Udlændingeservice´s fortolkning og implementering af EU-reglernes betydning for dansk udlændingelov raset.

Kort sagt: Den ro, der ellers har hersket over den nye, omstrukturerede Udlændingeservice og dens medarbejdere, er slut. De bliver beskyldt for dårlig vejledning, for at bøje reglerne efter ministerens pibe og for at læne sig op af en Tamil-sag.

"Jamen, det er jo bare ikke rigtigt," lyder det fra Lars Müller Larsen og Gitte Rydal, to af styrelsens djøfere, som - efter lidt sondering i DJØF-klubben og en runde i baglandet - stiller op til interview.

Velvillige, engagerede og ægte djøfere: Du får dem ikke til at kritisere ministerens zig-zag-kurs og de konsekvenser det har for embedsværkets muligheder for at vejlede fyldestgørende, som deres fagforening, DJØF, ellers lige har gjort i et indlæg til pressen.

Efter Berlingskes "skjult telefon-seance" gik Ombudsmanden i aktion og iværksatte en undersøgelse af, om Udlændingeservice har opfyldt sine forpligtelser om vejledning i henhold til forvaltningsloven.

Hvordan har I det med det?

"Det har jeg det rigtigt godt med, for jeg har stor tillid til Ombudsmandsinstitutionen. Det ligger dybt i en jurist," fastslår Gitte Rydal.

"Vi ved, at vi rent faktisk har gjort det rigtig godt på rigtig mange områder i de sidste par år. Vi bliver kritiseret for dårlig rådgivning på et tidspunkt, hvor vi set over hele spektret aldrig har rådgivet bedre. Derfor skal der meget til at slå os af hesten nu," siger Lars Müller Larsen.

Vi ved det ikke er rigtigt

Men de har ikke så meget til overs for Berlingske Tidendes aktion i telefonslusen.

"Journalisterne spurgte meget bredt, men forventede meget specifikke svar," siger Gitte Rydal.

Det svarer lidt til, at man ringer til SKAT og forventer, at de selv gætter, at dét, man vil have, er specifikke råd om alt indenfor, hvordan man omgår de danske skatteregler, uanset om man er selvstændig, lønmodtager eller noget tredje, siger hun.

"I den nye Udlændingeservice har vi fokuseret utrolig meget på at tænke i service. En forsigtig påstand kunne være, at vi nogle gange har vi været så ivrige for at imødekomme borgerne også dér, hvor vi egentlig skulle have sagt, at vi gerne ville give dig et godt svar, men det er ikke muligt i telefonen: Du må skrive til os," siger Lars Müller Larsen.

Jeres HK-tillidsrepræsentant gik efter telefonhistorien ud i pressen og kritiserede ministeren for at lægge en del af ansvaret over på medarbejderne - hvorfor hørte man ikke noget til jer?

"Vi djøfere har en embedsmandskultur. Hvad ministeren gør i den offentlige, politiske kampsituation, har embedsmænd ikke noget at gøre med. Hvis vi mener, at en minister agerer uhensigtsmæssigt i forhold til den arbejdsopgave, vi skal løse, bringer vi kritikken frem ad de indre kanaler. Det er et forhold mellem os og vores ledelse. Du kan kalde det en blind, stupid loyalitetsfølelse, hvis du vil, men sådan er demokratiets spilleregler," fastslår Lars Müller Larsen.

Med tilføjelsen at det selvklart er noget andet, hvis det er mulige ulovlige ordrer eller noget, der ligner et optræk til en Tamil-sag, der er på spil. Så skal embedsværket sige højt og tydeligt fra.

"Det er selvklart, og det ved enhver. Men hvad der foregår på den politiske scene, er det ikke vores opgave at blande os i ude i pressen."

Alligevel er det næsten altid kritik af ministeren, pressen vil have, når den ringer. Lars Müller Larsen oplevede det selv for nylig: En journalist fra et dagblad ringede.

"Jeg svarede engageret på spørgsmålene, synes jeg selv. Men fordi jeg ikke ville kritisere ministeren, fik jeg at vide, at så kunne han ikke bruge mig i artiklen."

Kritikken lige nu går bl.a. på, at en række par unødvendigt har måttet flytte til Sverige, fordi I har gået regeringens politiske ærinde her - hvordan har I det med det?

"Vi har taget det tungt, fordi vi føler, at det er en dybt uretfærdig beskyldning. Vi tager det let, fordi vi ved, at det ikke er rigtigt," svarer de.

Tør snart ikke stole på noget i avisen

Lars Müller Larsen er cand.scient.adm., TR-suppleant, har været ansat i styrelsen siden 2001. Han har dermed prøvet at arbejde i både den gamle Udlændingestyrelse og den nye Udlændingeservice efter omorganiseringen i 2006. Gitte Rydal, som er jurist, har halvandet års anciennitet. Begge er sagsbehandlere i Center for Asyl- og familiesammenføring.

Hvordan påvirker de politiske storme jeres arbejdsmiljø?

"Politiske stormvejr - det er godt nok. Det er dejligt at være et sted, hvor ens arbejde har bevågenhed overalt og opleves som vigtigt. Det giver en stærk kollegial kultur i arbejdspresset. Det er det gode," svarer de prompte.

Det, der ikke er godt, er, at pressen - fordi man er imod de regler, der skal administreres efter - har været enige om at skabe et negativt billede af styrelsen og dens medarbejdere. Man har på forhånd valgt sin vinkel, og så stopper man dér.

"Man prøver ikke at indhente andre vinkler. Man lader det stå uimodsagt. Og så er det jo ikke så svært at skabe en stemning om, at vi er dumme og onde," siger Gitte Rydal og bliver fast i stemmen:

"Jeg ville godt nok ønske, at journalisterne gjorde deres arbejde lidt mere grundigt og satte sig ind i reglerne. Læs dog loven, sæt jer ind i reglerne, brug terminologien korrekt. Søg aktindsigt og få begge sider af en sag. Men det gør journalisterne meget sjældent."

"Jeg har faktisk fået det sådan, at jeg efterhånden ikke tør stole på noget som helst i aviserne. Det kan man jo ikke, hvis pressen behandler alle andre regelområder på samme måde," siger hun.

Lars Müller Larsen slår ud med armene:

"Når en avisleder fastslår som et faktum, at vi har sat os sammen og i Tamil-sagens ånd har besluttet, at vi ikke vil vejlede om EU´s regler om arbejdskraftens bevægelighed, så det føles det som en ualmindelig - jeg ved ikke hvilket ord, jeg skal bruge. Det er bare ikke i orden."

Det værste i pressen i denne omgang var dog næsten, da en stor avis saksede i en artikel fra styrelsens personaleblad om den seneste arbejdspladsvurdering.

De pillede ét element af seksten ud fra APV´en - og skrev kun om dét ene: At 88 procent af Udlændingeservices medarbejdere oplever, at de ikke kan nå alle deres opgaver.

"Vi har supertravlt. Vi har et konstant højt arbejdspres. Det må man meget gerne vide," siger de.

Men det er ikke godt nok, når avisen bare lader som, at det ikke også stod i personalebladet, at 93 procent af medarbejderne generelt er glade for at gå på arbejde, at 82 procent roser det sociale miljø, og at 89 procent roser det samarbejde, de oplever i hverdagen.

Paradigmeskiftet

På egne og de andre djøferes vegne oplever de, at hele dén omstilling med fokus på kundernes tilgængelighed til myndigheden, som den nye Udlændingeservice har foretaget er lykkedes. Paradigmeskiftet, som de kalder det internt. Andre sagsbehandlende myndigheder kan lære meget af dem. Og de understreger, at lige dét her ligger dem på hjerte kommer med i interviewet.

"Indførelsen af Lean har haft langt flere fordele end bagdele. Den kollegiale sparring har aldrig været bedre end nu. Og det sociale miljø blandt djøferne er stærkt," siger de.

De har en direktør - nu - som står op for dem. Som åbent og offensivt prøver at servicere pressen, og som også går i clinch med den, når den ikke har fakta i orden. Det er meget vigtigt for arbejdsmiljøet, ja, det er nærmest en nødvendighed for denne her type offentlige arbejdspladser, fastslår de.

Hvad udeståender angår - at arbejdspresset stadig er konstant højt, og at det slider, at arbejdspladsen i nu to år har været under kraftig forandring - er de i løbende dialog med ledelsen om, understreger de.

"Der er noget, der skal ses på, og det bliver der også," siger Lars Müller Larsen.

Men hvor står I rent faktisk ressourcemæssigt her og nu?

"Vi står nok dér, at når det gælder rå sagsbehandling, så ser det vel rimeligt ud. Selvom jeg godt ved, at det opleves anderledes i fagkontorerne. Der har vi meget, meget travlt."

Dét, der ikke er ressourcer nok til - endnu - er dét, der ligger ud over den rå sagsbehandling: Ikke mindst at få sat endnu mere turbo på dén interessentpleje, som den nye Udlændingeservice satser på, og som er, at styrelsen aktivt går ud og 'plejer' sine kunder: Statsforvaltninger, interesseorganisationer, Ægteskab Uden Grænser, Advokatforum og så videre. Eller som de åben hus møder, som styrelsen inviterede borgerne ind til i kølvandet på kritikken af telefonrådgivningen.

"Det kan ikke måles på sagsbehandlingsbundlinjen på den korte bane. Men det kan det på den lange. Så dét skal vi have ressourcer til - hvordan man ellers forklarer finansministeren det," siger Lars Müller Larsen.

I stiller op med navn og foto. Det har vi lagt vægt på fra Djøfbladets side. Var der kommet de samme svar, hvis vi havde ringet anonymt rundt?

"Ja, det tror vi! Ordene var vel bare faldet mere spontant," siger de uden et sekunds betænkningstid.

"For vi har jo ikke lagt skjul på, at det også er benhårdt at være herinde. Vi knokler."

Vil den dårlige omtale de sidste par måneder ikke påvirke jeres rekruttering negativt?