Et kig bagom myterne

De er alle blevet udpeget personligt af en af kommunens syv direktører til at deltage i et særligt projekt, 'Flere kvinder i topledelsen', som skal klæde dem på til at bryde gennem glasloftet og komme helt til tops - hvis de selv vil.

Forløbet har fokus på topledernes særlige udfordringer, strategisk ledelse, ledelsesstil og personlig gennemslagskraft. Men det har også fokus på kvindernes egne barrierer og de organisatoriske fordomme, der kan være mod kvinder i topledelse.

For kommunaldirektør Niels Ågesen er det vigtigt, at forløbet sætter fokus på de kulturelle mekanismer i en organisation.

"Min personlige mening er, at vi har sat en række skindagsordener, som fylder meget i debatten om kvinder i topledelse, og som især handler om børne- og familielogistik: Hvad nu hvis kvinden skal på barselsorlov og så videre," siger han.

"Men jeg har aldrig oplevet, at det var dét, der var problemet. Hvad jeg derimod har oplevet, specielt i forbindelse med kommunalreformen, er, at kvinder og mænd håndterede de ledelsesmæssige temaer meget forskelligt. Kvinderne havde hovedfokus på det, vi kan kalde 'opgaver og udfordringer', mens mændene havde hovedfokus på 'indflydelse og magt'."

Så hvis man vil have kvinder til at gå efter en topchefstilling, handler det altså meget om at få dem til at aflure og spille med på de indre magtdagsordener i chefgruppen og organisationen.

Men også meget om at have lyst til at designe sit eget job, understreger han.

"Det sjove er jo, at man præger sin egen topchefstilling. Det kan se ud som en umulig verden at søge ind i, men når du sidder der, har du i vid udstrækning også magt til at designe jobbet, så det passer til dine egne styrker og svagheder," siger Niels Ågesen.

Guld værd at komme tæt på

For stabschef i Voksenservice cand.scient.pol. Mette Heidemann kom projektet på det helt rigtige tidspunkt. Efter en karrierestart i EU's bistandssystem og i Udenrigsministeriet har hun haft chefposter i den kommunale verden siden 2003.

"Jeg ser det som en mulighed for en personlig afklaring af, hvad jeg skal fremover. Jeg er ikke afklaret endnu, men jeg tror, jeg bliver det i løbet af projektet."

I den første del af projektet har de syv kvinder i foråret blandt andet mødt og været tæt på nogle markante kvindelige topledere fra den private og offentlige sektor. De har også- hver fået udpeget en personlig mentor i form af en kvindelig offentlig topleder. Efterårets højdepunkt bliver en workshop i telt og på feltfod i Sinai-ørkenen, hvor de - som projektets eksterne lederudviklingskonsulent Kirsten Mellor lover - vil blive udsat for en række anderledes udfordringer.

"Det er guld værd at få lov til at komme helt tæt på nogle kvindelige topledere," siger Mette Heidemann. Så får man et fortroligt rum, hvor man kan stille alle de 'dumme' spørgsmål. Eller få dem til at fortælle, hvordan det er at tage slagsmålene med kollegerne i direktionen. Eller høre om, hvordan man som topleder kan uddelegere arbejde til andre.

"Det har afdramatiseret min forestilling om en topleder at opleve, at det er helt almindelige kvinder, som passer deres børn, holder får, hugger brænde og sætter hus i stand ligesom os andre, men som bare har valgt at påtage sig et særligt job."

Det er også vigtigt for hende, at hun har set, at kommunaldirektøren har engageret sig personligt i det.

"Det ville være træls, hvis det her bare var en skueproces, så kommunen kunne have noget at prale med," siger Mette Heidemann.

Da direktionen søsatte projektet, var der én kvindelig direktør ud af syv. Nu er der én mere, fordi en af de syv kvinder i projektet, scient.pol. Karen Heebøl, er blevet konstitueret som direktør for Senior- og Sundhedsforvaltningen - men hun fortsætter alligevel som deltager i forløbet.

Men hvorfor er det så nødvendigt med flere kvindelige topledere?